Amerikansk pibeand

HAANING I FELTEN April måned er i gang, og i mange af vores vådområder raster nu mange svømmeænder. April er måneden hvor ca. halvdelen af de danske fund af amerikanske pibeænder, er blevet registreret. Derfor skal der lyde en opfordring til at stramme sig an, og tage ud og opsøge flokkene af svømmeænder derude. Måske er du den næste, der finder en amerikansk pibeand i Danmark!

Tjek af svømmeandeflokke kræver tålmodighed og stædighed. Der er ofte tale om store flokke, som skal kigges igennem gentagne gange. Dertil er der ofte tale om mængder af sovende fugle, men omvendt bliver flokkene til gengæld ofte forstyrret gentagne gange af jagende rovfugle, og så kan man starte forfra igen og igen. Til gengæld bidrager det til spændingen, og heldigvis er et tjek af svømmeænder også forbundet med en flot oplevelse, da de alle er i smuk sommerdragt og ofte ligger i artsblandede flokke.

Amerikansk pibeand er en mørk and på grund af en helt særlig rosabrun kropsfarve. Det gør den til meget anderledes end almindelig pibeand, og når der er tale om en han sent efterår og forår, i fuld yngledragt, er der ikke bestemmelsesproblemer i forhold til almindelig pibeand. Den store udfordring består i at finde den mellem mange pibeænder, samt i at udelukke hybrider mellem amerikansk pibeand og pibeand.

Så hvad lægger man mærke til, – og hvilke karakterer er vigtige?

En amerikansk pibeand springer ikke nødvendigvis i øjnene mellem mange almindelige pibeænder. Det skyldes, at den er mørk, og derfor ikke nødvendigvis er påfaldende i en flok, hvor der også er mange hunner af almindelig pibeand. Hvis flokkene græsser, er de i bevægelse hele tiden, og derfor kan det være splitsekunder, der afgør, at man får et glimt af spændende karakterer. Det er ikke sjældent, at man finder mistænkte fugle, som viser sig at være en hun almindelig pibeand, der står foran en han af almindelig pibeand, hvor en hvid gumpplet eller lys blis kan ses i kombination med en mørk fugl, og derfor vækker glæde og et lille gip i kroppen, indtil sandheden går op for en kort efter!

Men det er ofte det, man først studser over, når man finder en amerikansk pibeand på afstand: En ”hun” med hannens hvide tegninger.

Hvid gumpplet og hvid streg på siden (som er dækfjer på overvingen) ses hos både amerikansk – og almindelig pibeand. På grund af de mørke omgivelser træder de hvide felter, og særligt gumppletten, tydeligere frem, og virker større end hos pibeand.

Amerikansk pibeand han (t.v.) sammen med pibeænder, Bygholm Vejle den 25. april 2015. Bemærk den mørke kropsfarve og hvordan de hvide felter bliver tydeligere og virker større i forhold til pibeand ("en pibeand hun med hannens hvide tegninger"). Bemærk også den større kropsstørrelse. Foto: Tony Papillon.

Derefter kan man kigge efter hannernes øvrige karakterer, hvor blissen i panden er flødehvid, ikke gul eller gullig som hos pibeand, og desuden virker bredere, tydeligere og længere end hos pibeand. Hals og ansigt er gråt, uden brune indslag, og fra øjet og bagud ses en karakteristisk øjenmaske, som er rundet ved øjet, men tilspidset bagud til den nederste del af baghalsen. Denne øjenmaske er grøn. På ryggen ses en glidende overgang mellem kroppens mørkt rosa farve til en mere og mere grå bagryg og tertialer.

Amerikanske pibeænder, Cape May, USA. Bemærk hanners specielle rosabrune kropsfarve, den grønne vifte bag øjet, den flødehvide blis i panden, og den smalle sorte streg langs næbbasis. Foto: Helge Sørensen.

Amerikansk pibeand, Hornbæk Enge den 1. november 2012. Bemærk især kropsfarven og den flødehvide blis i sammenligning med pibeand. Foto: Allan Kjær Villesen.

Som udgangspunkt er dette i mange tilfælde nok til at bestemme en amerikansk pibeand han, og er man sikker på, at der ikke er brunlige indslag i ansigtet eller grå indslag i flanken, eller andre karakterer der ser underlige ud i forhold til en hans kendetegn, kan man godt melde fuglen ud. Jeg vil dog anbefale at bruge tid på at få set vingeundersider og armhuler, da det er meget vigtigt i forhold til beskrivelsen til SU. Dem kan man få at se ved vingebask eller opflyvning. De skal være hvide, og man opfatter karakteren som påfaldende og bred. Hos pibeand er armhuler og vingeundersider gråtonede, men kan virke meget lyse, eller ligefrem hvidlige, men jeg har aldrig opfattet karakteren som hverken åbenlyst hvid eller påfaldende bred, som jeg til gengæld får opfattelsen af hos amerikansk pibeand.

Amerikanske pibeænder, Cape May, USA. Bemærk hvide armhuler og en bred hvid kile ud i undervingen. Foto: Helge Sørensen.

Endelig er der næbbasis. Hos amerikansk pibeand ser man en smal mørk streg langs næbfæstet. Det ser man ikke hos pibeand. På store afstande er det naturligvis ikke muligt at se, men ved observationer tæt på, og relativt tæt på, skal man være opmærksom på karakteren, som er vigtig at konstatere, når forholdene byder det.

Hvor hannerne er relativt letbestemmelige, er det anderledes med hunnerne. Endnu er der kun et fund af en hun herhjemme, og der er tale om et feltbestemmelsesproblem med store udfordringer. Det skyldes især, at hunner af pibeand varierer meget, og fordi man indimellem ser hunner med meget gråtonede hoveder. Netop et gråt hoved er den mest påfaldende karakter hos hunner af amerikansk pibeand. Et gråt hoved med en kontrast til et mørkt parti omkring øjet. Desuden har ansigtet tydelige smalle sorte striber, – en karakter der også ses hos hannerne, hvilket er ret karakteristisk, når man ser dem tæt på. Dertil ses, som regel, også en ret markant overgang fra lys hals til brunt bryst.

Ser man en huntype, man mistænker for amerikansk pibeand, hvor karakterene i hovedet passer, er det utroligt vigtigt at konstatere tegningen i undervingen og armhulen. Vent, med andre ord, til at den rejser sig op i vandet, og basker med vingerne, eller letter. Tegningen i undervingen vil være som på hannen, altså hvid, og det hvide vil virke markant. Hav altid kameraet klar til at dokumentere hvad du ser.

Amerikansk pibeand, hun, Cape may, USA. Bemærk det grå hoved og den grå hals som danner kontrast til brunt bryst. Bemærk desuden de fine sorte striber i ansigtet som fremstår meget distinkte. Foto: Helge Sørensen.

En blandet flok. Længst til venstre en huntype som ligner meget en amerikansk pibeand, men visse hunner af pibeand kan være meget lyshovedede. Denne ser afgjort spændende ud, men sikre kan vi ikke være. Derfor kræves det at undervingerne ses! Lige ovenfor ses en pibeand han, med grønt omkring øjet og en ret lys kind. Disse typer er ikke meget usædvanlige, og skal regnes indenfor variationen hos pibeand. Bemærk desuden på denne fugl at blissen er gul, og at der ikke er en sort streg ved næbbasis. Forrest i midten græsser en pibeand han, med rødbrunt hoved, gullig blis, rosa bryst og grå krop. Ovenfor ses en flot amerikansk pibeand han, med rosabrun krop, gråt ansigt og hals, med distinkte sorte striber, flødehvid blis, grøn vifte omkring - og bag øjet samt en sort streg langs næbbasis. En klassisk og letbestemmelig han.Længst til højre, i forreste geled, går yderligere en interessant fugl. Lyse kinder, kraftig mørk og lang vifte bag øjet og en flanke som er et mix af grå og rosa. Det er opskriften på en ret typisk hybrid. Endelig har vi bagerst til højre to fugle, hvoraf den ene er en huntype, mens fuglen til højre er en amerikansk pibeand han. Bagfra lægger man mærke til de hvide felter mod en mørk krop, hvorfor man får en association til en hun pibeand med store hvide felter på øverste del af flanken og bagflanken. På denne fugl bemærker man også en flødehvid blis, som går langt tilbage i nakken. Dette ses i øvrigt ofte hos amerikansk pibeand. Akvarel: Peter Hedegaard Kristensen.

Hybrider mellem pibeand og amerikansk pibeand er truffet flere gange i Danmark. Alle har været hanner, og er kendetegnet ved at vise blandede karakterer mellem de to arter. Typisk er der tale om, at hovedet ligner amerikansk pibeand, hvor den lyse blis i panden er lysere end pibeands, at ansigtet er gråligt og at den har en grønlig øjenmaske, der er aftegnet som hos amerikansk pibeand, altså lang og bagudrettet, endende i en spids. Øjenmasken kan også være brun hos visse hybrider. Kroppen oplever man som et miks af de to arter. Det vil sige, at den ofte er grå som hos pibeand, men at man især på flanken oplever indslag af amerikansk pibeands rosabrune farve.

Vær opmærksomme på at man sagtens kan opleve pibeænder med indslag af grønt omkring – og bag øjet. Det har dog ikke udbredelse som på amerikansk pibeand, og er altså mere begrænset i udbredelse. Sådanne fugle udviser ingen andre karakterer, som kan tyde på en hybrid mellem de to arter, og ligner kort og godt en pibeand med grønt ved øjet. Derfor bør de behandles som varianter af pibeand. Det samme gælder pibeænder, hvor det er som om den gule blis, ”smelter” ned på ansigtet, og kan resultere i en effekt, som giver indtryk af en lys kind. Her er der også tale om en variation af pibeand.

Hybrid amerikansk pibeand x pibeand. Lille Vildmose den 10. april 2013. Fuglen ligger centralt i billedet med hovedet mod venstre. Bemærk det amerikansk pibeande-lignende hoved, men at flanken har indslag af både rosa og gråt. Foto: Willy Jørgensen.

Hybrid amerikansk pibeand x pibeand han, Favrholm Voldgrav den 27. december 2015. Fuglen ses som nummer to fra venstre, øverst. Også hos denne fugl ses et amerikansk pibeande-lignende hoved. Blissen virker blegere gul end hos pibeænderne, og der ses rosa indslag i den grå flanke og på skuldrene. Foto: Lars Jensen.

Tak til Peter Hedegaard Kristensen for den flotte akvarel samt til Helge Sørensen, Tony Papillon, Allan Kjær Villesen, Willy Jørgensen og Lars Jensen for udlån af fotos.