Artikelserie om DOF's natursyn: Det ægte er det svære

DOF går ind for autenticitet, diversitet og dynamik i naturen. DOF’s nye natursyn skal danne grundlag for DOF’s mere konkrete naturpolitik og foreningens holdning i enkeltsager. Men hvordan skal begreberne autenticitet, diversitet og dynamik forstås i sammenhæng med naturen? I denne artikel kommer vi tættere på begrebet ”autenticitet”, selvom diskussionen om det ægte og oprindelige er vanskelig.

En stor flok smukke sort-hvide bramgæs flyver lavt over Limfjordens vande. De nærmer sig Bygholmdæmningen, som blev bygget af mennesker i slutningen af 1860’erne. Bag dæmningen ligger reservatet Vejlerne, som er resultatet af et mislykket afvandingsprojekt.

Bramgæssene slår et slag hen over Centralslusen, bygget af mennesker i 1965, og lander så på den kortklippede Bygholmeng, plejet med maskiner af mennesker af hensyn til fuglene i sommeren 2013. Men bramgæssene – de er autentiske…

Autenticitet skaber glæde

Eksemplet fra Vejlerne udstiller det vanskelige i DOF’s stræben efter autenticitet i den stærkt menneskepåvirkede danske natur:

Jeg kender ingen ornitologer, som ønsker at fjerne Bygholmdæmningen og dermed give Vejlerne tilbage til Limfjorden, siger Marco Brodde, næstformand i DOF og deltager i den gruppe, som har arbejdet med en revision af foreningens natursyn.

Et sted som Vejlerne udstiller det vanskelige i DOF's stræben efter autenticitet, siger DOF's næstformand Marco Brodde. Foto: Helge Røjle Christensen.

Hvis Vejlerne ikke var blevet forsøgt inddæmmet for snart 150 år siden, så havde området formentlig lignet Skibsted Fjord, en sidefjord til Limfjorden mellem Thy og Thyholm. Et smukt autentisk naturområde med langt færre fugle end Vejlerne.

Vores ønske om mest mulig autenticitet skal i praksis forstås sådan, at vi i DOF prioriterer oprindelighed frem for designet natur, vel vidende at man i konkrete sager må indgå kompromisser. Men jo højere grad af autenticitet, jo større glæde ved naturen og fuglene. Det er det helt centrale, siger Marco Brodde.

Den officielle formulering

Slår vi op i fremmedordbogen, så forklares autenticitet med ordene: Ægthed, troværdighed og gyldighed, nogle steder også pålidelighed.

I DOF’s nye natursyn læner autenticitet sig op af begrebet oprindelighed. Her er den officielle formulering i natursynet:

DOF finder det vigtigt, at fuglenes levesteder er så oprindelige som muligt. Det gælder ikke mindst i forbindelse med naturgenopretning, hvor DOF eksempelvis hellere ser en lavvandet fjord ført tilbage til sin oprindelige tilstand ved at fjerne diger end blot ved at hæve vandstanden inden for digerne, selvom dette måtte resultere i flere fugle.

På samme måde er det bedre at skabe de rette livsbetingelser for fuglene og derved give mulighed for en naturlig spredning og genindvandring end at udsætte opdrættede fugle.

Et sandt mylder af ægte svømmeænder på den menneskeskabte Bygholmeng. Foto: Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult.

Autenticitet kan altså bruges om både naturområder og fuglearter. Men det overlapper i det sidste tilfælde med begrebet diversitet. Spørgsmålet om naturlig spredning kontra udsætning og opdræt af fuglearter tager vi op i seriens næste artikel, som handler om netop diversitet.

Balancen ved Filsø

Marco Brodde arbejder professionelt som naturvejleder i Varde Kommune, hvor han blandt andet guider mange ture til den nyligt genoprettede Filsø.

Her får jeg ofte spørgsmål om, hvad der er ægte natur. Den ny Filsø er også designet, men dog langt mere autentisk end de kornmarker, som lå her før. Øerne i den ny Filsø var der ikke oprindeligt, men de skal kompensere for de enge, som forsvandt, da søen blev tørlagt. Engene kan nemlig ikke genskabes som før, fordi jorden er sunket som følge af mange års opdyrkning.

De meget fuglerige enge i begyndelsen af 1900-tallet var i øvrigt et resultat af den første afvanding. Også Filsø er derfor et godt billede på den vanskelige balance mellem autenticitet og design. Men designet må ikke tage overhånd, siger DOF’s næstformand.

Fjorden kommer tilbage

Et tredje eksempel er Gyldensteen Inddæmning på Nordfyn, der ligesom Filsø er blevet overtaget af Aage V. Jensen Naturfond og nu er ved at blive genoprettet som natur. Læs mere om dette på side 16-17 i Fugle og Natur 1/2014, som netop er udsendt.

Projektet ved Gyldensteen passer umiddelbart fint med formuleringen i DOF’s nye natursyn om at foreningen ”hellere ser en lavvandet fjord ført tilbage til sin oprindelige tilstand ved at fjerne diger end blot ved at hæve vandstanden inden for digerne, selvom dette måtte resultere i flere fugle”.

I hvert fald er Gyldensteen det første større eksempel herhjemme på, at havet får lov at tage inddæmmet land tilbage. Det er nemlig saltvand fra Lillebælt, som lukkes ind i en stor del af den tidligere inddæmning. Men også ved Gyldensteen er der designet nye øer af hensyn til fuglelivet. Og en del af området giver plads til en ny ferskvandssø bag nye diger.

Er det så rigtig eller forkert? Døm selv – og skriv din kommentar om natursynet herunder.

Denne artikel følges op af to artikler om diversitet og dynamik i naturen.

Kommentarer

Bygholm Vejle rummer store naturværdier til trods for digerne og for visse arters vedkommende takket være digerne. At forsøge sig med at fjerne digerne, nu en anden natur har indfundet sig, bringer jo ikke den tabte natur tilbage. Det bliver blot endnu et naturbyggeprojekt. Var der et sted i Danmark, hvor det til gengæld gav god mening er det den store inddæmning ved Mariager Fjords munding. Her har man inddæmmet havet, oven i købet ulovligt i sin tid, og der er meget lidt natur bag digerne. Og i havets dynamik ville der være kræfter til at udslette resterne af digerne, når de først er dozet ned i de bagvedliggende kanaler. Kunne det tænkes naturfonden kunne gå ind og købe disse arealer op. Nok ikke, så stor en pengekasse er der jo ikke tale om. Jeg tror arealet strækker sig over 1000 ha.

Jeg er meget med på Meltofte´s filosofi, men det vil da være dejligt at se digene forsvinde fra Bygholm Vejle og mange andre steder, de kan for min skyld godt bygge en lavbro i stedet for, dén dynamik som en fjordarm vil give er langt mere spændende end de konstant tilgronings truede enge !!! :)
Eet sted jeg meget gerne ser naturgenopretning helt uden fiksfaks er området mellem Øland og Attrup cirka midt i Limfjorden, se Link til slut...
Hvor blev Pugnax egentlig af :D
Mvh Henrik HB
https://mapsengine.google.com/map/edit?mid=zHX2zMnxU2BQ.khpCxJ-_eClA

I debatten om DOFs natursyn er det vigtigt at holde sig for øje, at vi ikke bruger hverken oprindelighed eller autenticitet som absolutte begreber, men som "jo mer' oprindelighed og autenticitet, jo bedre", sådan som Marco forklarer det, og som det fremgår af vores natursyn: "DOF finder det vigtigt, at fuglenes levesteder er så oprindelige som muligt. Det gælder ikke mindst i forbindelse med naturgenopretning, hvor DOF eksempelvis hellere ser en [inddiget] lavvandet fjord ført tilbage til sin oprindelige tilstand ved at fjerne diger end ved blot at hæve vandstanden inden for digerne, selvom dette måtte resultere i flere fugle. På samme måde er det bedre at skabe de rette livsbetingelser for fuglene og derved give mulighed for en naturlig spredning og genindvandring end at udsætte opdrættede fugle."

Sat på spidsen indebærer det, at det ville være superfint, hvis digerne omkring Bygholm Vejle blev gravet væk, så vik fik genskabt en lavvandet rasteplads for måske 30.000 almindelige ryler, 5000 små kobbersnepper og 2000 lysbugede knortegæs hvert forår. Men det forudsætter selvfølgelig, at de 3-5 gange så store strandengsarealer med flere tusinde ynglende engfuglepar, der engang var omkring Vejlerne (vejle betyder marint vadested), også blev naturgenoprettet (se Hald-Mortensen 1998: Vejlernes natur. - Aage V. Jensens Fonde). Så længe det ikke sker, er vi naturligvis lykkelige for det eksisterende naturområde, der nu forvaltes så godt som muligt for fugle og anden biodiversitet.

Men heller ikke andre steder er det lette valg. Både i Filsø og fx Fugleværnsfondens reservat i Bøjden Nor har gravemaskiner og bulldozere etableret kunstige yngleøer, som godt kan diskuteres, men som er udtryk for kompromisser mellem 'ædle principper' og dagligdagens ønsker om 'flere fugle her og nu'. Det er her DOFs brug af begreberne "oprindelighed og autenticitet" kommer ind i billedet som relative begreber: "jo mer' oprindelighed og autenticitet, jo bedre", men altså ikke som alt eller intet.

Selv er jeg nok blandt 'strammerne', mens mange andre i DOF ser mere afslappet på det.

Og til Bjarne: Der er et helt afsnit i DOFs natursyn om dynamik. Se http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=89&Ite...

mange hilsner
Hans

Ved at fastsætte et mål for naturen som "oprindelig", overser man, at naturen ikke er statisk - tværtimod, den er under konstant (naturlig) forandring og udvikling. Derfor vil der også tid efter anden være behov for indgreb, hvis man vil fastholde en bestemt naturtype. I øvrigt er menneskelige indgreb vel ikke, det værste man har, så længe, det foregår med nænsom hånd og respekt for det eksisterende.
Den danske natur er så påvirket af mennesker, at man er nødt til at betragte mennesket som værende en del af naturen - ikke et væsen der står udenfor.

Tak til de foreløbige bidrag til debatten om "det svære" eller måske rettere "de" svære ord, som det ofte kommer til at handle om, når man skal beskrive et overordnet natursyn. Vi har netop valgt denne overskrift i erkendelse af, at det er meget vanskeligt at formulere et endeligt syn på naturen, der skal kunne fungere som ledetråd i konkrete sager, og som skal kunne genkendes i den egentlige politik. Men diskussionen er nødvendig og en styrke for en grøn organisation.

Bo Boysen har en pointe, når han nævner, at man bør skelne mellem autenticitet og oprindelighed. Som han da også har set, læner formuleringerne i natursynet sig da også i høj grad op ad begrebet "oprindelighed". Sagt på jævnt dansk er det kort og godt DOF's mening, at genoprettet natur helst skal være så tæt på den oprindelige naturtilstand som muligt. Her er Filsø et godt eksempel. Men når undertegnede tillader sig alligevel at kalde søen for "desegnet natur", er det fordi, der jo af gode grunde er taget en række valg i forhold til vandstand, øer og pleje. Men den genskabte sø er meget tættere på den oprindelige natur end kornmarkerne var det. Derfor er vi naturligvis kisteglade.

Skjern Å eller klæggravene langs Vadehavet er måske bedre eksempler på gode fuglelokaliteter, der ligner noget, der var der engang, men som blot er vores bedste bud på noget oprindeligt. Samfundet har valgt en ganske bestemt "udgave" af Skjern Å, den oprindelige kan naturligvis ikke genskabes. Klæggravene (f.eks. ved Sneum) er fuglevenlige rostofgrave, men en uddigning af marskarealer ville være tættere på den oprindelige natur. (autentisk, har vi så valgt at kalde det i denne kontekst).

Og så er vi ved at være fremme ved Gyldensten. Jørgen Høiberg takkes for indlægget herom. En meget stor del af landets lavvandede kystområder (en tredjedel) er gået tabt på grund af inddigninger, og vi kan forvente at mange af de tilbageværende strandengsarealer kommer under ekstra pres frem mod 2100 som en følge af havspejlsstigninger. Det harmonerer alt sammen meget dårligt med Danmarks store internationale forpligtelser overfor netop de lavvandede kyster og de bagvedliggende saltpåvirkede arealer. Derfor er DOF glad for uddigningen f.eks. ved Gyldensten. Men kæmper naturligvis samtidig på alle mulige fronter for at genskabe de ferske enge inde i landet.

Også tak til Søren Ulrich Thomsen, der retter fokus mod den nære natur i forbindelse med Naturfondens etablering. Et par kommentarer: DOF mener, at Naturfonden skal sikre de naturområder, der så at sige indeholder den mest truede biodiversitet og samtidig erhverve sig rig natur, der er dårlig sikret via den almindelige lovgivning, støtteordninger osv. Mange har rettet fokus mod gamle løvskove som et eksempel på en naturtype med store (natur)værdier, men med dårlig beskyttelse. DOF har forslået f.eks. Tøndermarsken som et andet eksempel. Naturfonden skal ikke købe arealer ud fra, hvad der er prestige i. Men ud fra faglige analyser af, hvor behovet for beskyttelse er størst.

Den nære natur og §-3 naturen har samtidig DOF's allerstørste opmærksomhed. Og derfor har foreningen også hele tiden været meget opmærksom på, at hverken nationalparker eller den kommende naturfond bliver er sovepude for kommuner eller stat. Det er forskellige ting, der skal sikre den lille lokale mose og de vigtigste marskarealer i Vadehavet (der ofte ikke er §-3-beskyttede, og hvor de aktuelle muligheder for beskyttelse har vist sig utilstrækkelige).

Landskabet mellem de meget værdifulde og ofte isolerede naturområder skal kunne huse et naturindhold. Både for at sikre alle mulighed for naturoplevelser i det daglige, men også for at sikre at arter kan sprede sig og at bestande kan vokse. Og det skal netop ske gennem en mere effektiv beskyttelse via naturbeskyttelsesloven, tilskudsordninger og implementering af EU-direktiver. DOF's efterhånden mangeårige kamp for agerlandets fugle sigter netop mod at sikre bedre vilkår for den nære natur - langt væk fra naturfondens kommende erhvervelser og nationalparkernes klenodielandskaber.

I disse uger formuleres DOF's nye naturpolitik. De skal afløse de såkaldte naturpolitiske sigtelinjer, som foreningens mange tillidsfolk har støttet sig til gennem mange år. Med den nye politik får vi drøftet præcis, hvordan foreningen nationalt og lokalt kan opnå bedre natur- og fuglebeskyttelse i de kommende år. Naturpolitikken skal efter planen drøftes af foreningens repræsentantskab i april. Og den nære natur vil på ingen måde blive glemt.

Mange tak for engagementet til alle.

Marco Brodde

Hej Martin.
§3-natur er de naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser i §3. Disse områder har været beskyttede i mange år af lovgivningen, men i praksis står det ofte slemt til med deres tilstand, da der ikke er krav om, at lodsejeren skal pleje disse områder. I værste fald kan områderne "vokse ud af lovens beskyttelse". Hvis fx et lille hede-område gror til med bjergfyr og ikke længere kan betegnes som hede, er området ikke længere beskyttet. Det er kommunerne, der har tilsyn med, at disse små naturområder ikke ødelægges, men i praksis føres der ikke opsøgende tilsyn. Naturstyrelsen (Miljøministeriet) har netop gennemgået alle §3-områder i Danmark, så der nu er klarhed over, hvor områderne ligger. Se evt. på Naturstyrelsens hjemmeside. Oversigt over hvor §3-områderne ligger, kan ses på Danmarks Miljøportal: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser lyder sådan:

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder,

2) moser og lignende,

3) strandenge og strandsumpe samt

4) ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning.

Jeg er novice på miljø-lovgivning, og jeg vil derfor gerne spørge, hvad §3-natur er og hvilken lovgivning, der henvises til, som Søren skrive om? VH/Martin

Den nære natur bliver glemt.
Når jeg læser denne artikel er jeg meget bange for at den naturfond bliver den lille natures død, når jeg skriver lille natur, er det mener jeg §3 områder.
Glem nu ikke den nære natur, jeg kan være bange for at den lille nærværende natur, bliver glemt i de store prestige projekter, som er nævn i artiklen Filsø, Vejlerne, og Gyldensteen, alle pristice projekter, som alle fondens penge vil gå til. Jeg er da sikker på at det ikke er naturfionden hensikt, men at alle de penge som komme i den fond, vil blive en sovebude for komunerne, som desvære har hals og råde ret over §3 områderne og fredningerne, DOF og andre naturforeninger burde kæmpe for at kommunerne ikke bare kan give sig selv lov til at give dipencioner for stort set alle fredninger, fredningslinjer o g andre regler der ved røre den lille natur.
Desuden er der stor risiko for at på grund af naturfonden, at kommunerne ikke vil blive brugt penge til natur ting, hvis ikke det kommer fra naturfonden. Kommunerne vil bruge det som en besparelse øvelse, Der skal være klare grænser for hvad kommunen skal stå for, og hvad staten skal stå for.
Kommunerne vil bare sige at der er en fonden med en hulens masse penge, og hvis ikke den giver noget til deres naturprojekter bliver de ikke til noget.
Der bliver nedlagt §3 natur uden der er er nogen der løfter et øjenbryn, men der nogen steder er der kommet mere §3 natur end der er forsvundet og så er det i orden, gu er det ej, vi har en alt for slap holdning til at øddelægge naturen, og igen årlig straf. Og den natur der er kommet i stedet for er ikke den natur som er udnævnt til §3 område.
Dof vil ikke gå ind i §3 debatten, det må lokalafdelingerne sørge for, men det er de ikke gearet til. Lokal kan sagtens køre en §3 sag, men at få ændret §3 reglerne er DOF s hovebestyrelse, der skal i sving.
Det er findt nok at reklamere at vi skal have en naturfond, men hvorfor ikke finde ud af hvordan den skal køre før den bliver ved taget. Jeg trode kun det var politikerne det gjord det
Personligt vil jeg gerne have at DOF ville tage mere af den lille natur end DOF gør i dag.
Det andet problem i naturfrening er at kommunen kan despencere fra stort set alle regl og love som har noget med naturen at gøre, jeg savner amterne, i disse tider. Det er ikke sagen at kommunen selv kan bestemme hvad for nogle regler de vil bruge. Det er ikke sagen at kommunen kan despencere hvis reglerne ikke passer dem.

Udtrykket autenticitet er nok svært at komme helt udenom. Selvfølgelig vil vi have naturligt ynglende, ”autentiske” agerhøns frem for udsatte.
Men samtidig er det et hundesvært og uhåndterbart begreb i en natursynsdiskussion. I hvert fald når det gælder naturområder frem for arter. Slår man ordet autentisk op i den store Ordbog Over Det Danske Sprog betyder det noget, som virkelig har den oprindelse ell. beskaffenhed, der opgives; ægte; fuldt ud sikker ell. paalidelig. At noget er autentisk betyder m.a.o. at det er, hvad det giver sig ud for at være.
Derfor er DOF’s næstformand nok på vej ud på dybt vand, når han siger at ”den nye Filsø er også designet, men dog langt mere autentisk end de kornmarker, som lå her før”. Den opdyrkede Filsø var ligesom de opdyrkede Skjern Enge autentiske udtryk for en bestemt tidsalder med dens politiske og økonomiske prioriteringer. De var, i al deres naturmæssige armod, udtryk for ”ægthed, troværdighed og gyldighed” – for nu at bruge artiklens definition på autenticitet. Der skulle produceres noget korn og tjenes nogle penge. Projekterne skulle ikke forestille natur, og var derfor heller ikke ”uautentisk natur”. Det mindst autentiske ved Skjern Å opdyrkningen var måske i virkeligheden ”laksetrappen” – et tredelt betonstyrt, der vistnok skulle give indtryk af at man skam også tog naturhensyn ved projektet!
Autenticitet er altså et udtryk, som vi opfatter som positivt, men som lige så vel kan tillægges et fænomen, vi ikke bryder os om.
Det hedder så i artiklen, at autenticitet for DOF ”læner sig op ad begrebet oprindelighed”, og i den forstand giver næstformandens udtalelse jo mere mening. Sjovt nok holder DMU rapporten (#285) om naturkvalitet dog de to begreber autenticitet og oprindelighed skarpt adskilt. Og det er en god idé. Bygholm Vejle kan næppe kaldes ”oprindelig natur”, men det giver sig vel ikke ud for at være andet end et mislykket landvindingsprojekt, der er blevet et værdifuldt levested for især fuglene? Det er ikke nødvendigvis uautentisk!
DMU rapporten skelner i øvrigt imellem autentisk natur og ”konstrueret”, uautentisk natur. Med den skelnen bliver Filsø et andenrangs projekt. Det er jeg ikke enig i, og det er vist heller ikke der, man vil hen i DOF’s ledelse.
Så som artiklen så udmærket beskriver det: Vi vil ha’ autenticitet og oprindelighed, meeeen…
Med venlig hilsen Bo Boysen, Holstebro

Hvad man ikke må glemme er, at hvis man ser et par århundrede tilbage, er der jo tabt meget mere lavvandet ferskvandsområder i Danmark end kystområder. Moser, små søer og andre vandhuller er drænet væk og fyldt op.
Hvis man ser på Gyldensten-projektet, findes der store lavvandede områder uden for digerne - efterhånden med mange små øer, som hele tiden hæver sig. Selv med stigende vandstand, tror jeg, at landindvindingen i bugten fortsætter. På den baggrund, kunne man sagtens have forsvaret, at hele Gyldensten-området var blevet ferskvand.
Vh
Jørgen Høiberg