Bjergløvsangeren i Gedser

NYT FRA FUGLESTATIONERNE Den 30. august blev en bjergløvsanger/balkanløvsanger fanget og ringmærket ved Gedser Fuglestation. Mål og fjerdetaljer antydede kraftigt, at der var tale om en bjergløvsanger, men der var kun en måde at blive helt sikker på at kunne udelukke Balkanløvsanger, og det var ved hjælp af DNA-analyse. Nu er svaret kommet.

Nogle fjer og ekskrementer blev efter ringmærkningen af fuglen sendt afsted til DNA-analyse hos Martin Collinson, Aberdeen University.

Svarbrevet lød således:

Hi Hans

We did the DNA of your Bonelli’s Warbler, 30/8/17, Gedser Bird Station (our ref PBo08) and it confirms it was bonelli, with cytb sequence almost identical to birds sequenced previously in France and Spain, but very divergent from orientalis.

Please let me know if there are any questions.

Best wishes

Martin

Fuglen kunne altså bestemmes sikkert til en bjergløvsanger og ikke en balkanløvsanger. Der er dermed tale om landets ottende fund af bjergløvsanger og det første siden 2011. Derudover er der fire danske fund af ubestemte bjergløvsangere/balkanløvsangere.

Bjergløvsanger, Gedser Fuglestation den 30. august 2017. Foto: Anton Herrig Liebermann

Gedser Fuglestations unge ringmærker Anton Herrig Liebermann berettter her om hændelsesforløbet:

Allerede om morgenen var der guf i vejret, hvor at vejret var temmelig uklart, og med en lille smag af tåge begyndte det at virke rigtig interessant. Vinden lå på 3 m/s først fra N, senere NØ, for at slutte dagen af med SØ. Sigtbarheden var kun mellem 1-5 km, og skydække på 4/8. Der lå en kæmpe byge lidt nord for Gedser på funddagen, som kan have presset bjergløvsangeren herned. Fuglen blev pillet ud af Ø1 af Nigel Judson omkring 10.30, og puttet i en pose. Før han ville gå op til labbet, ville han lige have Hans’s mening om denne blege løvsanger. Jeg selv sad på bænken nogle meter væk, da Hans tog fuglen op af posen. De begyndte at snakke om, at den var meget bleg, og at det måske var af den nordlige race af Løvsanger, som nemlig er ret bleg. Efter et minuts tid slentrede jeg mig stille og rolig hen til dem og fik kigget over skulderen. Det eneste jeg kunne se i Hans’s hånd, var halen på fuglen, som viste nogle helt klare gule bræmmer på kanten af halefjerene. Jeg fik hurtigt spurgt, om det var en skovsanger, siden halen så således ud, men fik ikke rigtigt et svar. Sådan en hale burde ikke sidde på en løvsanger! Hans hentede 'Fugle i felten' og Svensson, alt imens var fuglen puttet i en pose. Vi kiggede lidt i bogen, men kom ikke rigtig frem til noget. Hans stak mig posen, og sagde at jeg skulle gå op til labbet og tage alle de mål, der er mulige at tage. Jeg glædede mig til at få fuglen at se ordentligt. Da jeg fik den ud af posen, klemte jeg først en ring om benet på den, efterfulgt af vingemål og vægt. Herefter fik jeg fornøjelsen af at se hele fuglen ordentligt. Fuglen gav ved første øjekast et meget blegt Phylloscopus udseende: Helt gullige bræmmer på kanterne af halefjerene, dækfjerene og på håndsvingsfjerene. Overgumpen var gullig, og til en helt hvidlig undergump, mave og bryst gav det nogle fede kontraster. Issen havde samme kedelige grøngrålige farve som ryggen, og dannede derfor ingen kontrast. Derimod var der en kontrast til en lidt lysere kind. Næbbet var ikke af samme farve, som vi oplever hos løvsangere, hvor den på bonelli var af en mere kedelig farve. Dette kunne simpelthen ikke bare være en nordlig løvsanger. Jeg havde kun erfaring med bjergløvsanger fra Spanien i 2013, så det er lidt tid siden, og en fugl jeg ikke har læst op på dagene forinden vi fangede fuglen. Jeg sendte hurtigt billederne til Anders Odd og Jesper Brinkmann og fik tilkaldt Ragnar over walkie. Jesper og Anders skrev hurtigt tillykke, og da Ragnar kom, var han enig i at den så mega god ud for bjergløvs. Vi blev mere rolige i labbet og efterhånden helt sikre i bestemmelsen. Fuglen blev meldt ud til de lokale og på birdalarm. Vi kunne ikke tro, at det her lige var sket. Imens vi ventede på folkene tog vi de nødvendige mål af vingen, for at evt. kunne udelukke balkanløvsanger. Vingen lød på 62 mm, hvilket alene skulle udelukke Balkanløvsanger. Men derudover var den 2. håndsvingsfjer = den 6. håndsvingsfjer, det kan dog sagtens være tilfældet hos begge arter, dog mest typisk på bonelli. Der var indskæring på 3., 4., 5. og en ret utydelig indskæring den 6. håndsvingfjer. Ifølge “Advanced Bird ID Handbook” skulle dette kunne udelukke balkanløvs, men der er som altid med fugle: variationer. Derfor blev der besluttet, at for at blive helt sikre så var det vigtigtmed en DNA-analse. Fuglen blev fotograferet på kryds og tværs, og klokken 11.15 blev den lagt i hånden og forsøgt optage kaldet, imens den røg op i det store æbletræ, vi har i haven. Den gav dog ikke lyd fra sig, da den fløj. På grund af bl.a. vingemålet meldte vi den ud som bjergløvsanger, og ikke balkanløvsanger.

Løvsanger (til venstre) og bjergløvsanger, Gedser Fuglestation den 30. august 2017. Foto: Anton Herrig Liebermann.

De tilkommende twichere så desværre ikke fuglen på dagen, selvom jeg kæmpede med nettene til 21-tiden.

Dagen efter blev den genfanget klokken 09.15 i F4 og blev fremvist til de heldige overnattende Henrik Højholm, Michael Køie, Anders Zuschlag, Simon Vikstrøm, Anders Søgaard, Brian Wielsøe, Vibeke, Kurt Kaack Hansen, Dupont og Dupont (kan ikke huske deres navne, men de 2 tvillinger der ligner hinanden på en prik), Eske Morthensen, og muligvis et par få mere, men kan ikke huske det helt præcis, så håber det er lovligt undskyldt med navne. Ragnar var selvfølgelig også inde og nyde den endnu engang. Den blev sluppet 9.57 foran stationen, efter at alle mål var sikret endnu engang. Efter at have gennemtjekket den anden gang, var vi meget overbeviste om, at fuglen var en bonelli, grundet strukturerne på nogle fjer i vingen, og længderne på nogle fjer i forhold til nogle andre. Dog da den blev sluppet, kaldte den en enkelt gang og røg op over buskene, og ned på den anden side. Selvom der blev kigget godt efter den i de næste par timer, blev den ikke feltobset. Kaldet lød som et ettonigt kald, men kan pga vind og snakken godt have drillet, så det kan desværre ikke bruges til noget.

Jeg selv så ikke mere til fuglen efter den blev sluppet, dog var jeg pp få sekunder efter Tim Hesselballes obs om eftermiddagen, men fik desværre ikke gensyn med denne fede phyl.