Blåhalseglæde

HAANING I FELTEN I øjeblikket meldes ofte sydlige blåhalse på Birdalarm. De er ankommet, og dag for dag kan man finde nye fugle. De mange meldinger er også et udtryk for en glæde over at opleve blåhalsen. Det er en glæde jeg deler.

Jeg bor i et område, hvor blåhalsen ikke har været almindelig i særligt mange år. Det er i Vejlerne. Tidligere kunne man en sjælden gang opleve nordlige blåhalse tilfældigt i læhegn og på digerne heroppe. Så havde man en særlig dag. Det sker næsten aldrig mere. Nordlig blåhals, med den røde plet i den blå strube, er blevet meget sjælden i det meste af Danmark efterhånden.

I stedet oplever vi en glædelig ekspansion af den sydlige blåhals. Den med den hvide plet i den blå strube.

Jeg kan huske, hvordan det nærmest hviskende blev fortalt, hvis nogen man kendte, vidste, hvor den sydlige blåhals ynglede. Det var i 1992 og det var næsten i Tyskland. Dengang var det kun akkurat over landegrænsen, vistnok i Margrethekog. Et enkelt par.

Sydlig blåhals, Vejlerne den 6. april 2015. Sydlig blåhals anvender indimellem en ganske spektakulær sangflugt, hvor den svæver på de udbredte vinger og hale. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Sidenhen er situationen væsentligt ændret. Endnu mellem 2000 og 2010 dominerede Sønderjylland med forekomsten af sydlige blåhalse. Man tog derned, når man skulle have den som årsart, men man kunne fornemme, at der var noget i gang. Antallet var stigende, og den var på vej nordpå. En koordineret optælling af syngende blåhalse i den Sønderjyske marsk, foretaget af Thomas W. Johansen, Tim Andersen og Gert Green, afslørede imponerende 88 eksemplarer i 2004.

Den dukkede efterhånden op i Varde Ådal og i bunden af Ho Bugt. Derpå Vest Stadil Fjord.

Den var på vej.

I 2010 kom den så til Vejlerne. Det var fedt. Tidligt i april hvor områdets rørskove og pilekrat domineres af syngende rørspurve, gærdesmutter, gulspurve og jernspurve, bryder blåhalsens sang lydbilledet med de hastige sivsanger/kærsanger-agtige skrattende lyde og klare fløjtetoner. Man er ikke i tvivl, og den vækker glæde hver gang.

Når man bor i et område som Vejlerne, der egentlig er én stor blåhalselokalitet, ønsker man at registrere så mange som muligt. Der går lidt sport i det, men det er egentlig også først rigtigt tilfredsstillende, når man føler, at man har styr på alle potentielle lokaliteter. Heldigvis er vi flere, der er ude at kigge heroppe, og flere er entusiastiske omkring blåhalsen. Det er en favorit. Sådan er det sikkert også for jer i eksempelvis Vorup Enge og i Lille Vildmose?

Og for resten, bare rolig Atlas III, I får dem alle ;-).

Sydlig blåhals har efterhånden indtaget det meste af landet. Flere og flere bliver fundet øst for Lillebælt, og er i Jylland nået til lige syd for Skagen. I Skagen er sydlig blåhals aldrig set – men den må komme, snart.

Sydlig blåhals, Vejlerne den 22. april 2015. Sydlig blåhals er nem at kende fra Nordlig blåhals på den hvide plet i den blå strube. Nordlig blåhals har en rødbrun plet i stedet. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Dens krav til levested kan en meget stor del af Danmark leve op til. Flere steder oplever man den i flot natur. I pilekrat langs kanaler, i ådale og langs kanten af større eller mindre rørskove. Man kan imidlertid også finde sydlige blåhalse i tagrør langs kanaler i intensivt dyrkede landbrugsarealer. Det er sjovest at være ude i flot natur, men der gemmer sig sikkert en del sydlige blåhale ude i områder, man ikke færdes særligt ofte.

Så tag ud og led. Sydlige blåhalse vækker glæde – og pynter flot i notesbogen…