Costa Ricas juveler skinner året rundt

Quetzalen står højt på ønskelisten hos mange naturinteresserede. Med dette ikon for biodiversitet byder Costa Rica på unikke naturoplevelser med et væld af farvestrålende arter, som inkluderer alt fra larmende arapapegøjer til charmerende små kolibrier. Ivan Olsen og Jesper Sonne besøgte landet i juli 2012.

På tågeskovens avokadotræer i højlandet er der tæt bevoksning af orkidéer, mosser og andre epifytter. Her trives også den fugl, der for mange ornitologer bærer titlen som verdens smukkeste. Den blev tilbedt af de ældgamle azteker- og mayakulturer og har formentlig også inspireret til myten om ildfuglen Føniks.

Quetzal (Resplendent Quetzal) er blot en af Costa Ricas mange juveler.

Quetzal (Resplendent Quetzal) i Mirador de Quetzales. Foto: Jesper Sonne.

I juli 2012 besøgte vi landet på en tre ugers tur. Juli er ellers et tidspunkt, der på grund af regn normalt er lavsæson for fuglerejser til det neotropiske område. Det skulle efterfølgende vise sig ikke at betyde det fjerneste for de juveler, vi rejste af sted for at se.

Vejret var de fleste dage tørt og solrigt, kun af og til afbrudt af byger hen mod eftermiddagen, og kun ganske få dage bød på heldagsregn.

Purpurstrubet bjergjuvel i Monteverde Cloud Forest Reserve. Foto: Ivan Olsen.

Ud over hovedstaden San Jose besøgte vi fem udvalgte lokaliteter ud fra ønsket om at se nogle af de mest specielle og særprægede fuglearter i landet. Efterfølgende tilbragte artiklens ene forfatter yderligere en måned i et område ud mod den caribiske kyst.  

Mirador de Quetzales

Første stop gik til lokaliteten Mirador de Quetzales, der er et af de steder i landet, hvor quetzalen er lettest at få at se. Bestanden er tæt her, og fuglene holder til i avokadotræerne bag lodgen og høres tydeligt i morgentimerne. I området blev 14 forskellige individer set, og vi så både ungfugle, hunner og adulte hanner.

På foderautomaterne ved lodgen kunne vi se purpurisset kolibri (Magnificent Hummingbird), vulkandværgkolibri (Volcano Hummingbird) og - den mest changerende af dem alle - ildstrubet kolibri (Fiery-throated Hummingbird), som er endemisk for Costa Rica og det vestlige Panama.

Ildstrubet kolibri (Fiery-throated Hummingbird) er en endemisk art for Costa Rica og det vestlige Panama. Fotograferet i Mirador de Quetzales af Jesper Sonne.

Af andre interessante arter kan nævnes langhalet silkemonark (Long-tailed Silky-Flycatcher), gulgumpet silkemonark (Black-and-Yellow Silky-Flycatcher), spidsnæbbet finke (Peg-billed Finch) og sorthættet empidonax (Black-capped Flycatcher), som ligesom ildstrubet kolibri er endemisk for Costa Rica og det vestlige Panama.

Rancho Naturalista

Ønsket om at se den specielle kolibri purpursnekrone (Snowcap) fik os til at slå vejen omkring Rancho Naturalista. Purpursnekronens han er helt violetsort med snehvid krone. Modsat de fleste andre steder er fuglen her relativt nem at registrere, da den ofte ses fouragerende på haveplanterne omkring lodgen.

Rancho Naturalista er et prægtigt regnskovsområde, der med et par dages indsats kan generere en lang artsliste. Selve Rancho Lodge er et hyggeligt sted med en varm atmosfære, og haven er plantet til med blomstrende buske, hvorpå flere arter kolibrier findes.

Her så vi blandt andet purpursnekrone, sorttoppet pragtalf (Black-crested Coquette) og grøn tornhale (Green Thorntail). På første sal er der en stor balkon med udsigt over haven og foderautomaterne med frugt, som jævnligt besøges af tangarer. Står man heroppe, skal man af og til huske at dukke hovedet, da der er livlig aktivitet af 25-30 kolibrier, der slås om sukkervandet på de ophængte foderautomater.

De almindeligste kolibrier her er hvidnakket jacobin (White-necked Jacobin), grønbrystet mango (Green-breasted Mango) og santa marta-skovnymfe (Violet-crowned Woodnymph). Af andre interessante arter fra området kan nævnes trefarvet spurvehøg (Bicolored Hawk), purpurkronet alfekolibri (Purple-crowned Fairy), langnæbbet stjernestrube (Long-billed Starthroat), kravemanakin (White-ruffed Manakin), hvidkravet manakin (White-collared Manakin) og montezuma oropendola (Montezuma Oropendola).

Carara National Park

Lyserøde araer (Scarlet Macaws) hører til blandt de smukkeste papegøjer i verden, og med deres stærke farver i rødt, gult og blåt er det en storslået oplevelse at se dem i naturen. Med dem i tankerne blev Carara National Park vores næste mål, da området blandt andet er kendt for gode observationsmuligheder for arten.

Lyserød ara (Scarlet Macaw) i Carara Nationalpark. Foto: Jesper Sonne.

Nationalparken er på grund af en særdeles høj biologisk mangfoldighed et af Costa Ricas mest berømte fugleområder. Tarcolesfloden, der løber igennem reservatet, skaber en naturlig overgangszone mellem den tørre tropiske skov mod nordvest og den mere fugtige skov mod syd.

Derved er Carara sammensat af et unikt og meget forskelligartet økosystem, der faciliterer mange forskellige arters sammeksistens. Under opholdet tog vi på en flodtur med en af de mange udbydere af flodsafarier, og på denne tur blev blandt andet set skarver, pelikaner, pragtfregatfugl (Magnificent Frigatebird), bådnæbshejre (Boat-billed Heron) og mange forskellige vadefugle på mudderfladerne.

I mangroven så vi mangroveamazilie (Mangrove Hummingbird), mangrovevireo (Mangrove Vireo) og mangrovesanger (Mangrove Warbler). Med jævne mellemrum kunne vi se og høre skrigende småflokke af lyserøde araer, der fløj over floden på fourageringstogter. I området omkring Crokodile Bridge var der en ophobning af meget store amerikanske krokodiller (American Crocodile), der havde fundet sammen netop på dette sted.

I selve nationalparken gik vi ad River Trail, der løber parallelt med Tarcoles River. Ruten er kendt som et af de mest produktive trails for fugle i Costa Rica. Langs ruten i skoven så vi en lang række fugle, for eksempel perlevinget myretornskade (Black-hooded Antshrike), kastanjerygget myrefugl (Chestnut-backed Antbird) og viftetyran (Royal Flycatcher). Vi passerede også en lille flok capuchineraber (White-throated Capuchin), der fouragerede i træerne.

Blåbrynet motmot (Turquoise-browed Motmot) i Carara National Park. Foto: Jesper Sonne.

Omkring Cerro Lodge, nogle kilometer fra nationalparken, var der også et rigt fugleliv. Her så vi blandt andet blåbrynet motmot (Turquoise-browed Motmot), rosastrubet bekard (Rose-throated Becard), gulnæbbet snekotinga (Yellow-billed Cotinga), halsbåndstopskade (White-throated Magpie-Jay) og op til 35 lyserøde araer, som ankom til træerne om eftermiddagen for at fouragere og kunne ses på tætteste hold.

Monteverde Cloud Forest Reserve

Turen gik nu mod Monteverde Cloud Forest Reserve, hvor de højeste dele af området er kategoriseret som tågeskov. I området kan man finde langhalet manakin (Long-tailed Manakin) samt den mærkværdige kotinga trelappet klokkefugl (Three-wattled Bellbird). Klokkefuglen har en ejendommelig stemme, der lyder som om man slår på en klokke med en hammer. Manakiner og kotingaer er nok blandt de spurvefugle, som flest ornitologer brænder for at se.

Området omkring Monteverde og Santa Elena er et af Costa Ricas mest besøgte med mere end 300 turister om dagen. Mange kommer for at dyrke forskellige former for sport.

Selve tågeskoven er et fantastisk økosystem i 1500 meters højde, hvor skyerne konstant passerer meget lavt på grund af topografi og lokale klimaforhold. Den konstante fugtighed skaber gode vilkår for en utrolig mangfoldighed af epifytter, der vokser på alle eksponerede overflader i skoven. Disse planter er specialiserede i at hente vand og næringsstoffer, der bringes med tågen.

Kobberisset smaragd (Coppery-headed Emerald) i Monteverde Cloud Forest. Endemisk for Costa Rica. Foto: Jesper Sonne.

Vi boede i Santa Elena, som ligger fem kilometer neden for parken. Byen er fuld af liv, og der er gode overnatningsmuligheder og spisesteder. På stille dage kunne vi nede i byen høre klokkefuglene  oppe fra bjergskråningerne.

På vejen mellem Santa Elena og indgangen til tågeskoven var der et rigt fugleliv, og vi så mange interessante arter på denne strækning; blandt andet kølnæbbet tukan (Keel-billed Toucan), smaragdtukanet (Emerald Toucanet), langhalet manakin og op til ti klokkefugle. Når vi så godt efter i træerne, kunne der flere steder ses totået dovendyr (Hoffmann’s Two-Toed Slot).

I selve tågeskoven så vi blandt andet plettet spidshale (Spotted Barbtail), gråstrubet løvkaster (Grey-throated Leaftosser), maskeazurskade (Azure-hooded Jay) og sortmasket klarinetfugl (Black-faced Solitaire).

Violet sabelvinge (Violet Sabrewing) i Monteverde Cloud Forest, Costa Rica. Foto: Jesper Sonne.

I kolibrihaven uden for parken så vi violet sabelvinge (Violet Sabrewing), grønisset brillant (Green-crowned Brilliant), endemen kobberisset smaragd (Cobbery-headed Emerald), stribehalet kolibri (Stripe-tailed Hummingbird), purpurstrubet bjergjuvel (Purple-throated Mountaingem), grøn eremit (Green Hermit), lille violetøre (Green Violetear), brun violetøre (Brown Violetear) og flere banansmutter (Bananaquits), som prøvede at stjæle føden fra kolibrierne.

La Selva

Kun et par timers kørsel nord for San Jose ligger den biologiske feltstation La Selva, der er en af de vigtigste forskningsstationer inden for neotropisk økologi og bestemt et besøg værd. Her bliver man straks betaget af stedets specielle atmosfære, der rummer alle de tilknyttede studerende og forskeres aktiviteter i feltlaboratorier, væksthuse, i det omkringliggende naturreservat - og diskussionerne over middagsmaden.

Det står hurtigt klart, hvorfor så mange fuglekiggere gennem tiden er strømmet til La Selva – stedet vrimler simpelthen med interessante arter. Flere steder omkring stationen kan man konstant høre den klikkende lyd fra de spillende hanner af hvidkravet manakin, og omkring i de lave blomsterbuske ses hyppigt blåbrystet amazilie (Blue-chested Hummingbird), purpursnekrone og bronzehalet silkekolibri (Bronze-tailed Plumeleteer).

En morgenen blev vi overrasket af en spatelhaletyran (Long-tailed Tyrant), der fløj rundt og fangede insekter over kantinen, og inden længe havde vi haft alle tiders observationer af både snekotinga (Snowy Cotinga), Sortstrubet Smutte (Black-throated Wren), hvidhalset dovenfugl (White-necked Puffbird) og brunnæbbet tukan (Chestnut-mandibled Toucan).

Brunnæbbet tukan (Chestnut-mandibled Toucan) ved La Selva Biological Station. Foto: Jesper Sonne.

Inde i skovene kunne vi i ny og næ høre den dybe lyd fra en spillende stor hokko (Great Currasow), og man kan se et pludseligt glimt af disse imponerende fugle, når de krydser skovstierne - hvis de da ikke ligefrem går rundt på græsplænerne mellem laboratorierne.

Om eftermiddagen er det en fornøjelse at stå ude på hængebroen over den flod, som forbinder området mellem turisternes kabiner og feltlaboratorierne på den anden side. Her kunne vi nyde båndarasari (Collared Aracari) samt grøn ibis (Green Ibis), der hoppede rundt i trækronerne på hver side af floden.

Båndarasari (Collared Aracari) ved La Selva Biological Station. Foto: Jesper Sonne.

Her havde vi den flotteste observation på lokaliteten, da et par store soldateraraer (Great Green Macaw) kom flyvende forbi med larmende skrig. Disse flotte fugle er i Costa Rica udbredt over hele det nordøstlige lavland, men ses særdeles sjældent. I skumringen skal man ikke snyde sig selv for en tur ind i regnskoven, hvor man kan nyde den stemningsfulde koncert af kaldende tukaner og de fløjtende store tinamuer (Great Tinamou).

Tortuguero

Hermed var tre uger forsvundet, og for Ivan Olsen gik turen nu tilbage til København. For Jesper Sonne stoppede rejsen ikke her. Jeg tilbragte yderligere en måned i det caribiske lavland, hvor chancerne skulle være gode for at se et af Costa Ricas mest sky væsner.

Jaguaren er kun aktiv om natten og holder sig altid skjult for mennesker, men af en særlig grund er strandene langs Tortuguero reservatet i skumringstiden et af de bedste steder at spotte det eftertragtede dyr.

Strandene er nemlig et af verdens vigtigste ynglesteder for grøn havskildpadde, og i juli og august kommer tusindvis af hunner op om natten for at lægge deres æg. Disse udgør et nemt måltid for kattene, som hver aften – hvilket dokumenteres af friske fodspor samt en mistænkelig lugt af løg - patruljerer på strandene og bider nakken over på et par af de forsvarsløse havskildpadder.

Fugtigt er nok det tørreste ord, man kan bruge om Tortuguero. Med en årlig nedbørsmængde på op til 6000 millimeter er det en krævende opgave at finde dyrelivet her. Jeg blev indlogeret på den primitive feltstation Jalova og måtte efterhånden indse, at en måneds indsats ikke var nok til at opleve disse imponerende kattedyr.

Til gengæld bød området fuglemæssigt på en hel del interessante arter. Den nemmeste måde at opleve disse var med båd rundt på de mange kanaler, som var tæt bevokset med sekundær vegetation langs brederne.

Agamihejre (Agami Heron) i Tortuguero National Park. Foto: Jesper Sonne.

Her fandt jeg en lang række vandfugle, hvoraf en enkelt observation bød på den meget sjældne agamihejre (Agami Heron), der med sit absurd lange næb og sølvfarvede krone og hals efter min mening er den smukkeste hejre, der findes.

Overalt kunne der fra træerne høres kølnæbbet tukan, brunnæbbet tukan, farinosa-amazone (Mealy Parrot) og kortnæbbet due (Short-billed Pigeon). Fra den tætte bundvegetation hørtes konstant det absurd høje kald fra sorthovedet smutte (Bay Wren).

Centralamerikansk edderkopabe (Central American Spider Monkey) i Tortugero National Park, Costa Rica. Foto: Jesper Sonne.

Inde i selve skoven sås hyppigt tre af landets fire abearter: centralamerikansk edderkoppeabe (Central American Spider Monkey), hvidstrubet capucin (White-throated Capuchin) og Kappebrøleabe (Mantled Howler Monkey). Her havde jeg også fine observationer af hættemanakin (Red-capped Manakin), vestlig skægdovenfugl (White-whiskered Puffbird), rødstrubet habia (Red-throated Ant-tanager), sortstrubet trogon (Black-throated Trogon) og grønbrystet spætte (Rufous-winged Woodpecker).

En speciel oplevelse havde jeg med en trælevende myresluger (Northern Tamandua), der blev set gående langs en skovsti og derefter langsomt kravlede op i et træ. 

Træmyresluger (Northern Tamandua) i Tortugero National Park. Foto: Michelle Clanahan.

Besøg Costa Rica

Besøger man Costa Rica om vinteren eller i det tidlige forår, vil man uden tvivl se flere arter, da overvintrende fugle fra Nordamerika opholder sig her. Dog kan man, som denne artikel forhåbentlig har slået fast, med stort udbytte besøge landet i sommerferien.

For nogle arters vedkommende er perioden ligefrem bedre, da visse arter er mest aktive om sommeren. Det gælder for eksempel araer, quetzaler med unger og aktive klokkefugle. Vi så omkring 300 arter, og vi fik set alle de specielle fuglearter, vi rejste efter.

Så pak bare kufferten og planlæg din tur - eller hold øje med DOF Travels turkatalog.

Kommentarer

Kommentar fra Gerardo Obando, Odense:

Det var rart at høre at to dansker var i Costa Rica og anbefaler landet.
Jeg har arbejdet med fugle i tågeskoven i mange år (bl.a. Quetzal) også i caribiens regnskove, magiske steder selvom man selv er en costaricansk fuglekigger (man bliver altid overrasket af fugle og biodiversitet). Håber at der kommer flere dansker til Costa Rica.

Costa Ricas "DOF" har et Videnskabeligt-/Sjældenhedsudvalg, som opdaterer landets Officielle fugleliste og at koordinator sidder i Odense og vil meget gerne hjælpe til danskere, der vil besøge landet.
Kontakt gerne gennem hjemmesiden:
http://listaoficialavesdecostarica.wordpress.com/

På hjemmesiden kan man også få den Officielle liste og læse om de sjældne fugle og nye arter set i landet. Websiden er på spansk med muligheder for en google translation til engelsk, kontakt på spansk, engelsk eller dansk er ok.

Tak for hjælpen,

Gerardo Obando, Odense

Albert har ret i at det er udfordrende med de mange arter i de neotropiske fuglefamilier. Men Costa Rica forekommer mig at være en god begyndelse. Landet er i hvert fald nemmere end det endnu mere artsrige Ecuador, hvorfra jeg netop er hjemkommet fra en krævende men fantastisk tur med nordjyder og århusianere. Planlægningen af en "afslapningstur" til Costa Rica kan hjælpes af mange rapporter på nettet. Der er fx en meget grundig rapport på DOF-Nords hjemmeside: "Costa Rica og sydlige Nicaragua februar 2011" (http://dofnord.dk/wp-content/uploads/2012/01/Costa-Rica-og-sydlige-Nicar...).

Kære Albert
Tak for dine kommentarer. Hvis jeg kan hjælpe med noget, er du velkommen til at kontakte mig. Where to watch Birds Costa Rica af Barrett Lawson er et must.

Kære Ivan og Jesper.

Tak for en læseværdig rapport fra et område, der virker som et overflødighedshorn af fremmedartede fugle. Artiklen giver mig lyst til at følge i jeres fodspor, men det forekommer mig næsten at være en uoverstigelig opgave at lære 300 nye arter at kende. Fine billeder!
Venlig hilsen Albert Steen-Hansen (Færøerne 1991)