Danmarks bestand af svartbag vokser

I 2010 blev et projekt til farveringmærkning af unge danske svartbage indledt efter norsk forbillede. I disse måneder vælter det ind med aflæsninger, der giver ny viden om Europas største måge, der er i fremgang i flere lande i Nordvesteuropa.

Den er stor som en gås og grov som en gadedreng. Og så har den succes i den danske kystnatur. En af verdens største og kraftigste måger, svartbagen, har stille og roligt forøget sin ynglebestand i Danmark, der nu huser mindst 2.500 par svartbage. I slutningen af 1980’erne blev bestanden anslået til cirka 1.100 ynglepar.

På øgruppen Hirsholmene i Kattegat yngler i dag op imod 1.000 par, hvoraf de 800 findes på den ubeboede ø Græsholm, der med dét antal lægger grund til Europas formentlig største koloni af arten. Netop på Hirsholmene blev der i sommeren 2010 farveringmærket et stort antal unge svartbage, der i disse vinteruger flakker omkring i kystnaturen og raster på strandene eller søger føde i havnene, hvor feltornitologer vil kunne aflæse dem forholdsvis let, fordi fuglene ofte færdes på moler og kajer tæt på mennesker.

Med sin vægt på over to kilo og sit stærke, kraftige næb er svartbagen mågernes topprædator i det marine økosystem. Her strides en ung og en gammel svartbag om en ederfugleælling. Foto: Helge Sørensen.

Viden om træk og overlevelse

Vi har farveringmærket 600 unge svartbage, hvoraf de 450 var klækket på Græsholm. Desuden ringmærkede vi svartbage på Musholm i Storebælt, Katholm i den sydlige del af Lillebælt og på Mågeøerne ved Bogense. Formålet er at finde ud af, hvor stor overlevelsen er blandt danske svartbage. Vi håber også at blive i stand til at belyse, hvor fuglene opholder sig uden for deres yngletid, og hvordan især unge individer spreder sig til andre yngleøer, siger Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet.

Tyngdepunktet for svartbagen som ynglefugl i Danmark ligger i Kattegat, hvor ikke kun Hirsholmene huser store kolonier. På Nordre Rønner ved Læsø yngler 235 par, og på hovedøen er der cirka 300 par. I Øresund spiller Saltholm en dansk hovedrolle for arten med sine mindst 500 ynglepar.

I det hele taget breder svartbagen sig fra de store kolonier i Kattegat og Øresund mod vest og syd blandt andet til Vadehavet og Ringkøbing Fjord, hvor arten hidtil har været en fåtallig ynglefugl. Det ved man nu, fordi en række danske feltornitologer i 2010 bidrog til optællinger af de danske kolonirugende kystfugle.

Med farveringmærkningen af danske svartbage har DMU i samarbejde med Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum lagt sig i kølvandet af et norsk projekt, hvor cirka 200 svartbage hvert år siden 1997 er blevet ringmærket i Vest-Agder Fylke i den sydvestlige del af landet, hvor arten er i fremgang.

Siden 1997 er der i Sydnorge farveringmærket cirka 200 unge svartbage om året. I 2010 kom Danmark med i projektet med farvemærkning af unge svartbage, da 600 individer fik sat farvering på. De næste 5-6 år ventes tilsvarende antal at blive ringmærket i den danske kystnatur. Foto: Kjeld Tommy Pedersen.

Alene i årene 1993-2009 er svartbagen gået frem med 67 procent i Vest-Agder Fylke til over 1.300 par. Den samlede norske bestand af svartbag skønnes at ligge et sted mellem 40.000 og måske 50.000 ynglepar.

I løbet af 2010 er der kommet cirka 10.000 aflæsninger af farveringmærkede måger, primært norske fugle. Blandt andre i kraft af de danske feltornitologer Johnny L. Pedersen og Lars Pedersen har vi et imponerende materiale fra de nordjyske havne. Fra august til december 2010 har Lars hver dag i 127 dage ledt efter farveringmærkede måger i Hirtshals Havn, hvilket har kastet flere end 1.700 aflæsninger af ringmærkede måger af sig, fortæller Thomas Bregnballe.

Aflæsningerne fra Hirtshals har blandt andet afsløret, at en svartbag uden for sin ynglesæson tilsyneladende snildt kan krydse Skagerrak og søge føde i både Norge og Nordjylland i løbet af få dage. En svartbag blev aflæst på havnen i Hirtshals, men to dage senere dukkede den op på en losseplads i Mandal i Sydnorge, hvorefter den igen vendte tilbage til den nordjyske havneby.

Vinter ved Jyllands vestkyst

Aflæsninger af norske svartbage har vist, at de store måger fra Sydnorge i vintermånederne kan træffes langs Vestkysten af Danmark fra Skagen til Blåvandshuk.

Der er en tendens til, at unge norske svartbage i deres første efterår i etaper trækker mod syd, hvor de ofte finder sig en vinterlokalitet, som de vender tilbage til år efter år.

Hyppigt bliver svartbagene fra Sydnorge set i 3-4 lande, inden de tager et længere stop i egnene omkring Den engelske Kanal. Allerede i januar begiver svartbagene sig igen nordpå for at nå deres ynglepladser som nogle af de første kolonirugende kystfugle tidligt på foråret.

Der kan i Danmark også optræde farveringmærkede svartbage fra Finland. Det store antal af svartbage, der efterår og vinter bliver set i Køge Bugt, formodes primært at stamme fra de svenske, finske eller nordrussiske bestande.

Hvis man aflæser en svartbag med en farvering, der begynder med ”J”, kan den indrapporteres via hjemmesiden www.ringmerking.no. Denne hjemmeside håndterer også svartbage fra det danske farveringmærkningsprojekt, der efter planerne skal fortsætte i mindst 5-6 ynglesæsoner endnu.

Når man indrapporterer en aflæst svartbag på den norske hjemmeside, vil man straks kunne få et opdateret indblik i fuglens livshistorie, og man kan se fotos af flere af fuglene.

"J7V5" blev 4. juli 2002 som unge farveringmærket på Steinsøy i den sydvestlige del af Norge. Siden da er mågen aflæst et halvt hundrede gange i sit hjemland og på Hirtshals Havn. Svartbagen har flere gange taget turen over Skagerrak for på skift at fouragere i Norge og Nordjylland. Foto: Morten Helberg.

80 år som dansk ynglefugl

Svartbagens historie i Danmark er kort. Det første anerkendte ynglefund af arten stammer fra Læsø i 1930. Fra øen i Kattegat spredte den store måge sig til de fleste kystegne af landet blandt andet takket være de store mængder af affald, som velfærdssamfundet serverede i kraft af industrifiskeriet og de åbne lossepladser fra 1950’erne og flere årtier frem. Det hjalp også på koloniseringen af Danmark, at der blev oprettet en lang række reservater for kystens ynglefugle.

Svartbagen er aldrig blevet talrig som sølvmågen, den er og bliver topprædatoren i det marine økosystem blandt de kolonirugende måger. Den godt to kilo tunge svartbag er i stand til at dræbe ganske store byttefugle.

Hvor svartbagen yngler tæt på skarven, kan vi se, at mågen er i stand til at nedlægge 40 dage gamle skarvunger, altså næsten flyvefærdige fugle, siger Thomas Bregnballe.

Svartbage er i stand til at dræbe næsten fuldvoksne skarver, og der er talrige eksempler på, at de store måger kan spacialisere sig i at jage bestemte arter i kystnaturen. Her er en sildemåge blevet ædt af en svartbag.

Der er også talrige eksempler på, at svartbage kan specialisere sig i at jage nær andre fugles kolonier. På Hirsholm har vi et par svartbage, som er blevet eksperter i at dræbe tejster, når alkefuglene fra fiskeriet på havet vender hjem til deres reder mellem stenene i havnemolerne. Det kan også gå hårdt ud over hættemåger og terner. Og vi ved, at hverken sølvmågen eller sildemågen har store chancer for at få æg eller unger ud af deres anstrengelser, hvis der i disse mågers nabolag yngler svartbage, siger ringmærkeren Kjeld Tommy Pedersen, der sammen med Matthias Haupt har foretaget feltarbejdet på Hirsholmene.

Svartbage spiller ikke kun en rolle som prædatorer, de er velkendte ådselædere af alt godt fra havet i opskyllet langs strandene eller som skraldemænd i fiskerihavnene. Hvad der er mindre kendt er måske, at svartbage også er klaptoparasitter.

I stil med fregatfugle og kjover kan svartbage specialisere sig i at tvinge fugle som skarver og terner til at gylpe deres føde op og på den måde servere varm mad for den store, glubske måge.