De tre vildeste fugleoplevelser i 2016

HAANING I FELTEN Hvornår er noget vildt nok? Det er jo utroligt individuelt, hvad man hver især synes er vildt, hvad der gør en glad og hvad der udgør en stor fugleoplevelse. Jeg blev bedt om at gå i tænkeboks og beskrive, hvad jeg synes var det vildeste der skete på fuglefronten i 2016. Sibirisk jernspurv, sinkiangløvsanger og 34 gåsegribbe blev mine kandidater i et bemærkelsesværdigt spændende år. Lad os sammen gøre 2017 vildere! Godt nytår!

Mange har været inde at give deres bud på årets fuglebegivenhed i forbindelse med dette indlæg. Tak for det. Fortsæt med at give jeres bud. Det er meget interessant at læse, hvad I synes, eller hvad I har oplevet. Flere har spurgt til, hvad jeg mener, er Top-3 af de største fuglebegivenheder i 2016. Der har været nok at vælge imellem, da året har budt på mange stærke fuglebegivenheder som jomfrutrane, flere blå glenter, ynglende sølvhejre, rekordforekomster af steppehøge og hvidbrynede løvsangere, hvidkindet værling og ægæerskråpe. Der var imidlertid tre markante begivenheder, som skilte sig ud. Rigtigt mange fik oplevet dem, og de skabte røre i såvel birdermiljø, i medierne og i landene omkring os.

På førstepladsen kommer influxet af sibirisk jernspurv. Den gule russer. Tidligere var der set ca. 30 sibiriske jernspurve i Vesteuropa nogensinde. Heraf stod Danmark for blot et tidligere fund. Alene dette efterår er der set mere end 200 sibiriske jernspurve i Nord- og Vesteuropa, hvoraf Danmark har stået for ca. 10 eksemplarer! Forekomsten er meget bemærkelsesværdig. Fuglen er smuk. Dertil har næsten alle interesserede set arten og fået gode oplevelser med den.

Sibirisk Jernspurv, Stubben den 15. oktober 2016. Foto: Lars Grøn.

Sibirisk jernspurv skulle man se i år, hvis man nogensinde skulle have en reel chance for at opleve den i Danmark. Det vidste alle, da meldingerne tikkede ind, dagligt gennem en stor del af oktober. Alle vidste også at årets influx, invasionen, med det omfang som vi var vidne til i efteråret 2016, måske aldrig vil ske igen. Jeg mener, hvornår oplever vi igen, at sibirisk jernspurv bliver den næst-almindeligste sibiriske småfugl et efterår? Der var flere sibiriske jernspurve, end der var fuglekongesangere i 2016! De fleste kæmpede med at få set arten. For andre var det let. En, som blev set af mange, blev fundet på Stubben i København. Andre pillede en ud af et net på Christiansø. Men for de fleste var det svært. En del kørte mange kilometer på landevejene. Først til Stubben (forgæves - fra Blåvand og så retur). Dernæst til Utterslev Mose. Forgæves. Så til Bornholm. Forgæves. Skallingen. Forgæves. Rosenvold lød lovende – siddende i isoleret krat. Forgæves. Et par af twitcherne blev da også døbt ”brødrene zig-zag” for deres mange forgæves forsøg på kryds og tværs af landet.

Forløsningen skete i Hirtshals da Brian Ravnborg den 9. november fandt endnu en sibirisk jernspurv. Alle som nåede den på førstedagen, var lettede og glade. Alle som først kunne rykke på andendagen, var nervøse. Nervøsiteten blev dog gjort til skamme, da det skulle vise sig, at det endelig var lykkedes at finde en stationær dansk sibirisk jernspurv. Faktisk så stationær at den nu er at betragte som en overvintrende fugl, der stadig ses i skrivende stund. Udover efterhånden at være set af næsten alle danske fuglekiggere har den også trukket folk fra bl.a. Belgien og Schweiz. Lokale Conny Jensen og Lars Paaby har styr på fuglen, og hjælper til med gode råd, og tager godt imod tilrejsende. De har døbt fuglen ”Sibbe”.

Sibirisk jernspurv, Hirtshals den 18. december 2016. Foto: Lars Paaby.

Sinkiangløvsanger, Christiansø den 31. maj 2016. Foto: Christian Leth.

På andenpladsen kommer et af de mest uventede fund nogensinde i Europa.

Det er selvfølgelig Sinkiangløvsangeren på Christiansø som Sebastian Klein fandt den 30. maj. Han blev ellers mødt ved ankomsten til øen af lokale fuglekiggere, der proklamerede, at der ikke var nogle fugle på øen. Det modbeviste Sebastian hurtigt, idet han først fandt en buskrørsanger. Kort tid efter studsede han over en phylloscopus med et underligt kald og en gul øjenbrynsstribe! Sandt at sige var der ingen på øen som anede, hvad det var, men rundsending af billeder og gode venners hjælp resulterede i, at fuglen kunne bestemmes endeligt til den helt uventede og usandsynlige art Sinkiangløvsanger. En art der aldrig før er truffet i Europa. Faktisk ikke engang i Vestpalearktis. Inden dagen var omme fandt Sebastian i øvrigt også en hætteværling. Samlet set en kraftpræstation uden lige! Især når udgangspunktet var en ”fugletom” ø…

Fuglen var stationær, og mange nåede at se fuglen, også tilrejsende fra udlandet, inden den blev set den sidste gang den 3. juni.

Sinkiangløvsanger, Christiansø den 3. juni 2016. Foto: Thomas Varto Nielsen

Læs mere om Sinkiangløvsangeren her. 

Gåsegribbe, Kællingtand den 26. juni 2016. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Tredjepladsen går til 34 gåsegribbe.

De gjorde store øjne, Lars Nielsen og Carsten Bohn Søndergaard, den 24 juni, da 34 kæmpestore fugle kom glidende henover dem, da de var på vej til Lille Vildmose. Synet var så ufatteligt at de blev usikre, selv om de egentlig var sikre på, at det vitterligt var tale om gåsegribbe. Et par input fra andre fuglekiggere betød, at fundet snart derefter kunne meldes ud på meldesystemerne. Meldingen fik mange til at spærre øjnene op! Gåsegrib var hidtil blot truffet enkeltvis i Danmark. Nu var der tale om en flok på 34!

Heldigvis blev de om eftermiddagen fundet kredsende over Aalborg, og siden lå de og kredsede lidt frem og tilbage over byens sydlige kvarterer, indtil de, hen under aften, fløj til overnatning i nogle skovtykninger sydøst for byen. Flokken fortsatte næste formiddag mod sydvest, med flere bilfulde fuglekiggere følgende efter dem på deres vej. De blev forfulgt helt til Himmerland, syd for Aars, hvor gribbene slog sig ned.

Vilde overskrifter dominerede medierne og levende billeder blev præsenteret på TV. Masser af folk dukkede op, også ikke-fuglekiggere, og fik en meget stor fugleoplevelse i Danmark. I Himmerland holdt gribbene til ved en svinestald, og gårdejeren sponsorerede en død gris, som mange så blive flået i stykker og ædt i løbet af blot 20 minutter af gribbeflokken.

Efter et par dage på stedet fortrak de om morgenen den 28. juni. En af fuglene var ringmærket med en gul ring. Den kunne spores tilbage til mærkningspladsen i Nordspanien nær Zaragosa. Endnu mere spektakulært var det, da selvsamme fugl på ny blev aflæst 19 dage efter, de tog afsted fra Himmerland. Den var nu på en fodringsplads i det Nordøstlige Italien, 1195 kilometer væk!

Gåsegribbe, Kællingtand den 27. juni 2016. Foto: Lars Grøn.

Gåsegribbe, Kællingtand den 27. juni 2016. Foto: Lars Grøn.

Læs mere om gåsegribbene og se en vild video her. 

Tak til Lars Grøn, Christian Leth, Thomas Varto Nielsen og Lars Paaby for udlån af billeder.