Det sene efterår bider fra sig

HAANING I FELTEN Efter uge 42, hvor man efterhånden vænnede sig til lydene fra telefonen, når nye meldinger bippede ind fra Bird Alarm, er fornemmelsen, at der blev underligt stille. Meldingerne er nu mere sporadiske, og man bliver også på den måde mindet om at efteråret går på hæld. Imidlertid blev der i mandags fundet en spændende ”sibirisk” bynkefugl og i tirsdags en nonnestenpikker. Der er med andre ord ingen grund til at læne sig tilbage og slappe af. Der skal ledes videre derude…

Heldigvis er begge fugle stationære, og kunne i al fald opleves i dag torsdag. Mange har derfor været forbi begge to de seneste dage. Den ”sibiriske” bynkefugl fra Gedser er yderligere spændende da dens dragtkarakterer peger på den østlige stejnegeri, der er blevet udskilt til egen art af IOC. Derfor har jeg sat sibirisk i anførelsestegn. Naturligt nok har den på grund af dragtkaraktererne skabt yderligere interesse, blandt fuglekiggere med interesse i deres artsliste, men også for birdere med interesse i kendetegn. Fundet vil, hvis det viser sig at være en stejnegeri, være det første i Danmark.

Stejnegeri sibirisk sortstrubet bynkefugl, Gedser Odde den 30. oktober 2017. Foto: Preben Berg.

Fuglen tyder på at være en stejnegeri primært på grund af den varmt rødbrune overgump. Der er godkendt fugle i både Finland (1), Holland (1 – et eksemplar der senere blev set i England), Sverige (1) og England (5 - heraf dog kun to godkendt) (se club300.dk). De godkendte er vist alle godkendt på baggrund af DNA-analyse, og stejnegeri viser tydelige forskelle på dette punkt fra sibirisk sortstrubet bynkefugl (maurus).

Alle europæiske fugle har haft det til fælles, at de har haft utegnede rødbrune overgumpe, og såfremt Gedserfuglen også kan konstateres som sikker stejnegeri på baggrund af dens DNA, skal vi måske i fremtiden til at feltbestemme disse, hvis de ses godt i felten – og hvis de dokumenteres grundigt?

Lidt malurt i bægeret kan være, at vores hjemlige sortstrubede bynkefugle kan være drilske i udseendet. I den forbindelse vil jeg henvise til dette blogindlæg fra dengang jeg havde en blog. De to fugle jeg præsenterer der, havde også rødbrune overgumpe, hvori der tilsyneladende var mørke tegninger, i al fald i de nederste overgumpsfjer/længste overhaledækfjer. Når vi ved at der findes sådanne fugle vil der, også i fremtiden, også blive stillet store krav til feltbestemmelse til stejnegeri.

På Gedserfuglen er der sikret tabte fjer og ekskrementer til en kommende DNA-analyse.

På Skansehage på Rørvighalvøen spandt de også guld forleden. En nonnestenpikker voldte lidt besvær i forhold til bestemmelsen, men kunne senere meldes ud som sikker, efter at billederne var blevet gransket. Dens kølige favetoner, dens mørkere meleringer i ryggen og det smalle halebånd (i sammenligning med almindelig stenpikker) fornægtede sig ikke, og heldigvis er fuglen, som sagt, stationær og mange har fået en glad dag på Rørvig. De gæstende birdere har ovenikøbet kunnet se en rastende thorshane i nærliggende Hovvig.

Nonnestenpikker, Skansehage, Rørvig den 31. oktober 2017. Bemærk kølige farvetoner og mørke meleringer i ryggen. Foto: John Rieland.

Nonnestenpikker, Skansehage, Rørvig den 1. november 2017. Bemærk haletegningen med en smalt sort endebånd der bliver lidt bredere på de yderste halefjer. Foto: Lars Jensen Kruse

Nonnestenpikker, Skansehage, Rørvig den 1. november 2017. Bemærk de kølige farvetoner og mørke meleringer i ryggen. Foto: Lars Jensen Kruse.

Men der er muligvis mere godt på vej. Fra Sverige er der meldinger om krognæb på vej. Idag er der således set tre fugle på en lokalitet i sydenden af Vänern blot ca. 80 kilometer fra Göteborg. Længere i nord rapporteres om store bevægelser hos denne eftertragtede art. Stora Fjäderägg Fågelstation, der er beliggende udfor Umeå, meldte den 27. oktober om 500 rastende fugle på øen, hvoraf 67 blev ringmærket!

November er måneden for krognæb i Danmark, og der skal lyde en opfordring til at være ude og være klar til at tage imod dem. Der er ingen grund til at hvile på laurbærrene…

Tak til Rasmus Strack, Henrik Knudsen og Rolf Christensen for kommentarer samt alle fotografer for billeder til artiklen.