En mild vinter vil betyde flere overvintrende vandfugle

Mens det meste af Danmarks befolkning drømmer om en hvid jul, vil ornitologer med interesse for vandfugle formentlig ønske sig en varm vinter med masser af plusgrader på termometeret. Antallet af overvintrende vandfugle i Danmark afhænger nemlig af temperaturen i de tidlige vintermåneder.

Når temperaturen falder og vandet fryser til is, har vandfuglene ikke noget vand at svømme og fouragere i.

To af biologerne i DOF har undersøgt, hvor stor en effekt temperatursvingningerne har på antallet af overvintrende vandfugle i Danmark, og sammenholder det her med resultater fra andre europæiske lande.

Kuldskære vandfugle

DOF’s punkttællinger viser, at antallet af overvintrende vandfugle i Danmark overordnet set afhænger af gennemsnitstemperaturen i december og januar.

En fiskehejre står på isen, mens en flok af stor skallesluger svømmer forbi. Begge arter er et vant syn i det danske vinterlandskab, så længe der er åbent vand tilgængeligt. Foto: Albert Steen-Hansen.

I de år, hvor gennemsnitstemperaturen ligger under frysepunktet, er antallet af observerede vandfugle markant mindre end i de år, der byder på milde vintre (se figur 1).

Det betyder, at hvis DMI’s vejrprognose om en mild december med masser af plusgrader holder, vil flere vandfugle overvintre i Danmark i den kommende vinter.

En analyse af data fra de seneste årtiers vinterpunkttællinger har resulteret i de resultater, der præsenteres her. Ud af 19 arter var 16 positivt korreleret med temperaturen - heraf ni signifikant positivt korreleret - mens blot tre viste en negativ sammenhæng, hvoraf ingen var signifikante.

De arter, der udviste en signifikant korrelation, var skarv, fiskehejre, gravand, pibeand, taffeland, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne.  Hvis du vil se mere detaljeret information om resultaterne for hver enkelt art, så se tabel 1 nederst i artiklen.

Vinteren i 2009/10 var en af de koldeste vintre i nyere tid. Det resulterede i store tilbagegange i antallet af observerede vandfugle, og for eksempel blev der kun observeret halvt så mange skarver, fiskehejrer og knopsvaner som året før.

Størst tilbagegang sås hos pibeanden, som kun blev observeret en sjettedel af de gange, arten blev observeret den foregående vinter.

Set over hele perioden er de kolde vintre dog efterhånden sjældne. I 1961-1990 lå den gennemsnitlige vintertemperatur for december, januar og februar på 0,5 °C, og nu er den beregnet til 1,9 °C (2001-2010).

Figur 1: Ændring i indekstal. Figuren viser en signifikant nedgang i antallet af observerede vandfugle i de vintre, hvor gennemsnitstemperaturen for december-januar lå under frysepunktet. Ligeledes viser den en signifikant fremgang i år med gennemsnitstemperaturer over frysepunktet. Søjlerne illustrerer den samlede gennemsnitlige ændring i indekstallet for alle 19 vandfuglearter (se tabel 1) med 95%-konfidensintervaller. Den blå søjle dækker de ni vintre med gennemsnitstemperaturer under frysepunktet, og den røde søjle dækker de ni vintre med gennemsnitstemperaturer over frysepunktet.

Vandfugle overvintrer længere mod nordøst

Forskere fra Helsinki Universitet har på baggrund af data fra internationale vandfugletællinger undersøgt overvintringsudbredelsen af de tre vandfuglearter stor skallesluger, hvinand og troldand langs arternes nordvesteuropæiske trækrute, dækkende 3.000 kilometer fra Finland til Frankrig.

Studiet involverede forskere i alle de nordvesteuropæiske lande, og i Danmark anvendtes data fra midvintertællingerne, der udføres af mange danske fuglefolk. Forskerne fandt frem til, at overvintringsudbredelsen for stor skallesluger, hvinand og troldand varierer med vintertemperaturen, og i den nordligste del korrelerer den med temperaturer tidligt på vinteren.

Et hold finske forskere har fundet ud af, at overvintringsudbredelsen for blandt andet troldand varierer med vintertemperaturen. Herhjemme viser punkttællingerne, at der er færre troldænder i landet, når vintertemperaturerne er lave. Troldanden er ligesom hvinanden (se billede øverst i artiklen) afhængig af åbne vandflader til at fouragere, og isvintre jager derfor troldænderne længere mod syd. Foto: Ulrik Bruun.

Således steg antallet af de tre arter i den nordøstlige del af deres overvintringsudbredelse igennem tre årtier, samtidig med de tidlige vintertemperaturer i samme område blev gennemsnitligt 3,8 °C varmere. Tilsvarende faldt antallet af de tre arter i den sydvestlige del.

Alle tre arter er afhængige af isfrie vandflader til at fouragere i, hvilket kan forklare ændringen i deres overvintringsudbredelse. Dette viser, at under milde vintre vil antallet af vandfugle stige i den nordligste del af vinterudbredelsesområdet og falde i den sydlige.

Dermed medfører de generelt mildere vintre som følge af klimaændringer, at vinterudbredelsesområdet forskydes mod nord.

Så til trods for, at der er set en tilbagegang blandt de overvintrende vandfugle i den sydligste del af det undersøgte område, er det ikke ensbetydende med en tilbagegang i de samlede bestandsstørrelser - som har været stabile for alle tre arter - men blot et resultat af en forskydning af overvintringsområdet. 

Fiskehejren er mest påvirket af kolde vintre

I DOF’s studie af overvintrende vandfugle var fiskehejren den art, som var mest temperaturafhængig. I vinteren 2009/10 og 2010/11 blev der observeret langt færre fiskehejrer end i de foregående år.

Allerede året efter, i vinteren 2011/12, var antallet stærkt opadgående igen (se figur 2). Dette antyder, at fiskehejren ligesom troldand, hvinand og stor skallesluger benytter andre overvintringsområder, når kulden raser i Danmark.

Figur 2: Overvintrende fiskehejrer i Danmark. Figuren viser, at forekomsten af fiskehejrer er korreleret med den gennemsnitlige temperatur i december og januar. De mørkeblå søjler illustrerer ændringen i indekstallet fra den foregående vinter, baseret på vintertællinger fra DOF's punkttællingsprojekt, og de lyseblå kurver viser de gennemsnitlige vintertemperaturer. Det ses tydeligt, at en gennemsnitstemperatur under frysepunktet oftest resulterer i en tilbagegang i indekstallet.

Til forskel fra de øvrige tre arters udbredelse, så udgør Danmark den nordligste del af fiskehejrens overvintringsområde, der strækker sig langt mod syd. Forekomsten af de forskellige vandfugle i Danmark om vinteren er således et resultat af vintertemperaturen i hele Nordvesteuropa.

Indeks og trends baseret på tællinger i Danmark kan derfor ikke anvendes alene til at skabe viden om vandfuglenes samlede vinterbestande, men udgør væsentlige bidrag til at beskrive udviklingen i hele Europas vinterbestande af de forskellige arter.

Tabel 1: Tabellen viser, hvilke vandfuglearter, der er medtaget i undersøgelsen, samt resultatet af korrelationsanalysen. Undersøgelsesperioden fremgår ligeledes for hver enkelt art. En negativ korrelation indikerer en negativ sammenhæng mellem vintertemperaturen og antallet af overvintrende vandfugle (det vil sige, at antallet af fugle falder, når temperaturen stiger); en positiv værdi indikerer en positiv sammenhæng. Hos de arter, som er markeret med fed skrift, er ændringen i indekstallet signifikant korreleret med den gennemsnitlige temperatur i december og januar.

Kommentarer

Interessant artikel, men som feltorinthlog ønsker jeg mig alligevel en hård vinter fordi det er så meget nemmere at finde fuglene når de koncentreres i våger i isen. Det gælder også prædatorer som havørn, som bliver nemmere at komme tæt på. Det er vel også almindeligt kendt at flere ørne overvintrer i Danmark når isen lukker til på de svenske søer og i Østersøen?
Vh
Kim Høite

Man kunne jo også lære hvad de betyder. Det symtes jeg er meget sjovt.

Hej Henning - jeg ved hvad det er, men i Pandion bør der være meget mere "letspiselige" ord, det er meget langt fra alle som gider at læse artiklerne hvis det er med ord og udtryk som kun de færreste bruger, lad videnskaben blive letforståelig for alle ;)

Hej Henrik. Tak for dine kommentarer. Formen og sproget i en artikel er selvfølgelig altid vigtigt. Nogle vil helst nøjes med de flotte fotos og andre vil gerne have hver en lille statistisk detalje med; de fleste ligger nok et sted der imellem.

Når vi skriver til Pandion, tilstræber vi at skrive i et sprog, hvor hele historien skrives uden unødvendige fremmedord, så enhver fugleinteresseret kan få noget ud af den, men også så der kommer de detaljer med, som andre opfatter som værende helt nødvendige for at resultaterne giver mening. Hvis man synes livet er for kort til ’signifikans’, ’korrelationer’ og den slags, kan man sagtens springe det over uden at miste selve historiens indhold.

Det er hensigten, men måske rammer vi alligevel forbi, og vi lytter selvfølgelig til de kommentarer, der kommer, så vi kan gøre det lidt bedre til næste gang.

Kan i ikke bruge danske ord i stedet for "fremmedord" så mange flere kan forstå det, så bliver interessen også det større, "fremmedordene" kan så holdes i de videnskabelige skrifter ;)