Færøsk trækfugleatlas på vej

Med 430 kilometer til Island, 300 kilometer til Skotland og 580 kilometer til Norge ligger Færøerne som en lille oase midt ude i Nordatlanten. Færøerne er ornitologisk set kendt for sine imponerende fuglefjelde og i nyere tid også for sine sjældne trækgæster fra Asien og Amerika. Færøerne har blandt andet nogle meget store kolonier af lille stormsvale, mallemuk, almindelig skråpe og lomvie. Øgruppen huser endvidere nogle underarter/racer, som er endemiske for Færøerne eller Nordatlanten.

Når man besøger Færøerne en kold dag i november, opdager man hurtigt, hvor få fugle der er på øerne på denne tid af året. Nogle få mallemukker er netop vendt tilbage for at besigtige ynglepladerne på klippesiderne. Men man spørger sig selv: hvor er alle fuglene trukket hen? Ligger de ude på havet, er de taget til De Britiske Øer eller måske til varmere himmelstrøg? Kommer de tilbage til samme koloni, eller flytter de til andre kolonier i Nordatlanten?

Takket være støtte fra Aage V. Jensens Fonde er Ringmærknings­centralen på Zoologisk Museum sammen med Naturhistorisk Museum i Tórshavn nu ved at belyse nogle af de spørgsmål ved at analysere næsten 100 års ringmærkningsmateriale fra Færøerne. Et færøsk trækfugleatlas er på vej.

Tyskeren Hans Rudolphi foretog i 1912 de første ringmærkninger på Færøerne. Det var i forbindelse med en geografisk ekspedition til øerne, hvor han fik ringmærket 45 sildemåger med tyske ringe. Tre fugle blev genmeldt og gav allerede dengang det første praj om sildemågens træk langs Vesteuropas kyster til Portugal og Marokko. Siden har forskellige personligheder, grupper og institutioner ringmærket på Færøerne, og der er både anvendt ringe fra centraler som England, Frederikssund, Skovgård, Kalø og Zoologisk Museum på øerne.

Der har gennem tiderne været flere engelske ornitologiske ekspeditioner til øerne, hvor Færøerne eksempelvis var med i de allerførste undersøgelser i 1930’erne af den almindelige skråpes evner til at finde hjem til reden igen efter at være fanget på reden og flyttet langt væk.

Fra Danmark har blandt andet Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe arbejdet intensivt på Færøerne siden 1983, og gruppen har især mærket lille stormsvale, småspove og almindelig kjove. Det har blandt andet resulteret i én genmelding af en småspove fra Guinea-Bissau i Vestafrika og to almindelige kjover fra Sydafrika.

I 1994 byggede ringmærker Jens-Kjeld Jensen i samarbejde med Det Færøske Naturhistoriske Museum en Helgolandsruse i bygden på Nólsoy. Fælden har fået stor betydning for fangst af småfugle på Færøerne, inklusive de sjældne trækgæster. Fælden står oppe hele året, og der ringmærkes 300-500 fugle hvert år. Her er eksempelvis fanget en rødhals og en løvsanger, som begge var ringmærket i Sverige om efteråret, og begge havde på mindre end halvanden måned trukket cirka 1.300 kilometer mod vest-nordvest til Færøerne. Normalt trækker svenske rødhalse mod sydvest om efteråret, og løvsangerne trækker normalt mod syd.

Ung lille stormsvale. Foto: Jesper Johannes Madsen

Næsten 100.000 fugle ringmærket

Siden 1912 og til og med 2009 er der ringmærket 99.563 fugle på Færøerne fordelt på 124 arter. Talrigest mærkede arter er lille stormsvale med 37.530 fugle, havterne 12.728, mallemuk 8.762, lunde 6.394 og lomvie 6.357. Blandt de mere sjældne ringmærkede arter kan nævnes amerikansk fjeldvåge, blåstjert, lille rørsanger, Tennessee sanger og kaukasisk lundsanger der blot er det tredje fund i Europa. Et særligt træk ved dette atlas er, at samtlige mærkningsdata helt tilbage til 1912 er indtastet i en database. Det giver os ekstra muligheder for at lave analyser i bearbejdningerne.

Genmeldingsmaterialet frem til 2010 består af over 3.100 genmeldinger af fugle ringmærket på Færøerne. Hertil er indsamlet data fra andre europæiske, afrikanske og amerikanske ringmærkningscentraler, som har resulteret i ekstra 1.800 genmeldinger på Færøerne af fugle ringmærket i udlandet. Det største genfundsmateriale er på lomvie (799), lunde (443), lille stormsvale (299), sildemåge (281) og stær (216). I alt er 52 færøsk ringmærkede arter genmeldt og yderligere 34 udenlandsk ringmærkede arter er genmeldt på Færøerne.

Med Færøsk Trækfugleatlas bliver næsten 100 års unik ringmærkningsdata fra Færøerne bearbejdet og publiceret. Det færøske trækfugleatlas kommer til at ligge tæt op ad Dansk Trækfugleatlas i opbygning og bearbejdning. Alt efter antallet af genfund, bliver der en grundig artsgennemgang, hvor vi for hver art vil analysere og beskrive træk, overvintring, yngleområder og genfundsårsager.
Det er planen, at atlasset skal være færdigt i løbet af 2011, og det vil blive publiceret som et særnummer af et tidsskrift og som en netpublikation.

I spidsen for arbejdet står Sjurdur Hammer, som selv kommer fra Færøerne. Teamet omkring atlasset er endvidere på Færøerne Jens-Kjeld Jensen og Dorete Bloch og i København Jesper J. Madsen, Kasper Thorup, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten, Jette Fredslund, Mathilde Lerche-Jørgensen og Rune Tjørnløv.

Tidsmæssig fordeling af mærkninger og genfund af fugle ringmærket på Færøerne fordelt på femårsperioder.

Lille stormsvale

En af verdens største kolonier af lille stormsvale findes på Nólsoy, og er vurderet til 100.000 par. Den samlede færøske bestand er anslået til 250.000 par. Det er da også på Nólsoy, at de fleste fugle er ringmærket, hvor de typisk bliver fanget med spejlnet i kolonierne om natten. Der er kommet mange spændende genfund ud af dette natarbejde, eksempelvis fem genmeldinger fra det sydlige Afrika og en skotsk mærket stormsvale som blev genmeldt på Nólsoy dagen efter den var ringmærket. Genmeldingen fandt sted 443 kilometer fra mærkningsstedet.

Genfundslokaliteter af lille stormsvale ringmærket på Færøerne samt mærkningslokaliteter af udenlandske fugle genmeldt på Færøerne.

Mallemuk

Mallemukken er den vigtigste fangstfugl på Færøerne. Flere tusinde ungfugle bliver jagtet hvert år. Ynglebestanden er estimeret til 600.000 par og er dermed en af de største i Europa. Ringmærkningen af malle­muk begyndte i 1923, og har været voksende siden 1970’erne. En stor andel af både mærkninger og genmeldinger er af fugle, som bliver fanget fra fiskerbåde.

Genfundslokaliteter af mallemuk mærket på Færøerne opdelt efter den alder fuglene havde, da de blev mærket.

Mærkningslokaliteter af mallemuk ringmærket på Færøerne.