Feltbestemmelse af storryle

HAANING I FELTEN Det er vadefugletid, og både Feltornitologisk Udvalg og Club300 arrangerer vadefugletræfs gennem sommeren. Et af håbene er bl.a. at finde en storryle, der heldigvis er ret karakteristisk, når man fokuserer på alle relevante karakterer – men pas på olieindsmurte islandske ryler…

Vadefuglesæsonen er skudt i gang, og det er mange feltornitologers favoritdisciplin at bladre de blandede vadefugleflokke igennem i håbet om noget sjældent. Under alle omstændigheder er man underholdt, når man kigger dem igennem, da der ofte er tale om artblandede flokke, der giver spændende udfordringer.

Feltornitologisk Udvalg arrangerer felttræf på Agger Tange den 11-13. august, og Club300 arrangerer Vadefugletræf i Vadehavet den 14-16. juli.

En af de mest eftertragtede arter at finde er storrylen.

Det er en art, der mere og mere virker sandsynlig, at skulle behage vores kikkertfelt, da Sverige har 4 fund, England har 6, Polen og Holland har 2, mens Norge, Tyskland og Spanien hver har et fund.

Storryle er heldigvis relativt nem at bestemme, når man fokuserer på næblængde, ansigtstegninger og overgump. Dertil, hvis den er i sommerdragt, på et sortagtigt, lidt uregelmæssigt aftegnet, brystbånd, sorte pilespidser på flanken samt orangebrunlige tegninger på skulderfjerene.

Alle håber på at det er en ligeså smuk fugl som denne fra England, den dag det sker for en selv.

En storryle i sommerdragt er karakteristisk med sin stenvenderagtige overside, lange næb, sorte brystbånd og sorte flanketegninger.

Skulle man støde på en fugl i knap så karakteristisk dragt er proportionerne vigtige. Nemmeste forvekslingsmulighed er islandsk ryle, men bemærk på billederne herunder forskellene i især næblængde og hovedtegningerne mellem de to arter. Storryle er langnæbbet, mens islandsk ryle er relativt kortnæbbet. Storryle har ingen karakteristiske hovedtegninger, og øjet syner ret lille i det ret ensartede ansigt. En lidt mørkere tøjle (området mellem øje og næb) er udvasket og indistinkt. Hos islandsk ryle er tøjlen distinkt mørk/sort, og som regel er øjenbrynsstriben ret distinkt afsat og hvidlig.

Storryle, overgangsdragt til yngledragt, Thailand, marts. Bemærk det lange næb og ansigtet uden karakteristiske tegninger. Øjen syner lille. Bemærk desuden de karakteristiske pilespidstegninger på flanken. Foto: Helge Sørensen.

Islandsk ryle 1K, Sjælland, Danmark, August. Bemærk det ret korte næb (og sammenlign med storrylen ovenfor), den distinkte tøjle og den tydelige øjenbrynsstribe. Foto: Helge Sørensen.

Storryler og islandske ryler (og mongolske præstekraver), Thailand, marts. Bemærk forskellene i størrelse, næblængde og hovedtegninger mellem storryle og islandsk ryle. Foto: Helge Sørensen.

I flugt er storryle stor. Den er langvinget og langnæbbet, og meget karakteristisk er det, at overgumpen er afstikkende hvid, og står tydeligt frem mellem ryggen og halen. Hos islandsk ryle oplever man overgumpen som mere ensartet grålig (på grund af mange smalle tværstriber) og glidende sammen med den øvrige overside.

Storryle og islandske ryler (samt sibirisk hjejle og almindelig ryle), Thailand, marts. Bemærk storryles langvingede jizz og den hvide overgump der står distinkt og bredt frem mellem mørkere omgivelser. Sammenlign med de to islandske ryler der er med på billedet, som ikke viser en distinkt afstikkende lys overgump, men derimod en overgumpstegning der næsten glider i et med den øvrige overside. Foto: Helge Sørensen.

Islandsk ryle, 1K, Sjælland, Danmark, august. Bemærk især den ret tætte tværbånding i overgumpen som bl.a. bevirker, at overgumpen aldig virker distinkt og hvid hos islandsk ryle. Foto: Helge Sørensen.

 

Historien om olierylen

Omkring år 2000, den 26. august, var Ole Amstrup ude for en ubehagelig oplevelse. Han var på Harboøre Tange, og havde brugt meget tid på en slank kærhøg, som først, efter lang tid, viste sig, at kunne bestemmes til hedehøg. Han beskriver selv, at han var oppe at køre og godt irriteret over, at det tog så lang tid at få kærhøgen sikkert bestemt.

Der var iver i kroppen.

Ved et tjek af en af lagunerne får han øje på en stor ryle. Den har sort bryst, og der er også sort på flanken. Han føler sig ret hurtigt sikker på, at det er en storryle – eller en great knot – som den hed dengang, og beslutter sig for at melde den ud. Meldesystemet var imidlertid nede den dag, og der må gang i telefonlinjerne. De virker overraskende effektivt, og snart efter har en del påbegyndt deres rejse på landevejene i retning af Harboøre…

Ole fortrød snart efter hans hurtige udmelding, da han, efter et stykke tid, med gru, opdagede at fuglen var for kortnæbbet til at være en storryle. Dertil kunne han, med endnu større gru, konstatere, at de sorte tegninger på brystet og på flanken, skyldtes olie!

Det var en islandsk ryle smurt ind i olie!

Ole fik, omtrent lige så hurtigt som han fik sat gang udmeldingen, trukket den tilbage, og heldigvis nåede mange twitchere ikke langt før kontrameldingen.

Han beskriver selv, at grunden til fejlbestemmelsen skyldtes, at han var oppe at køre. Han havde arbejdet intensivt med den slanke kærhøg, der havde irriteret ham længe. Dertil havde han fundet en 1K sorthovedet måge (der var en ret god art dengang), og samlet set resulterede det i, at han ikke tænkte helt velovervejet. Dertil sad de sorte felter på fuglen helt rigtigt på bryst og på flanke til en storryle – i al fald når man så den på afstand.

Alt i alt er den hektiske situation, hvor man er oppe at køre, noget mange af os kan nikke genkendende til. Moralen er helt klart, at man skal se alle relevante karakterer, inden man melder noget sikkert ud, også selv om det meste ser rigtigt ud.

Husk at den der ikke laver fejlobs, laver for lidt.

Tak til Ole for at dele denne meget lærerige historie og tak til Helge Sørensen for, endnu engang, at levere gode og illustrative billeder.

Kommentarer

Fremragende artikel som altid, Henrik. Ang. udmelding vil jeg opfordre til oftere at bruge meldingen "artsbestemmelse usikker" hvis man er ikke er helt sikker. Det er ærgeligt at vente timer med en udmelding fordi observatøren skal være 120% sikker. Så er det bedre at bruge muligheden for "artsbestemmelse usikker" . Så er det folks eget valg om de vil køre.