Fiskeørnen er i fremgang

For første gang i mange år har vi haft tre beboede reder af fiskeørn i Danmark i 2011. Er det begyndelsen på et eventyr, som kendt fra havørnen, eller er det blot en enlig svale? To reder med unger i Jylland og én rede i Nordsjælland uden unger sætter gang i optimismen.

Det er lørdag 4. juni 2011, og klokken er 10. Jeg går langs Elbens flodbredder i Tyskland på en fugletur med DOF Vestjylland, da mobilen ringer. Det er en ivrig kvindestemme fra Nordsjælland, der strømmer ud af telefonen. Hun fortæller, at hun har opdaget en fiskeørnerede. To fiskeørne har travlt med at bygge på reden. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og jeg beder hende sende mig en mail med lidt flere oplysninger og et foto af reden.

Der går nogle timer, så ringer mobilen igen. Denne gang er det en dyb mandsstemme fra Vestjylland, der fortæller, at han har fundet en fiskeørnerede dybt inde i skoven, da han cyklede rundt for at lede efter rødrygget tornskade. Jeg tror ikke mine egne ører – endnu en fiskeørnerede. To nye reder på samme dag. Jeg er helt omtumlet. I over ti år har jeg kun haft kendskab til én fiskeørnerede, nemlig den i Nordvestjylland. Nu er antallet pludselig tredoblet.

Men så begynder tvivlen at nage. Kan det virkelig passe, selv om begge lød meget overbevisende? Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg er blevet kaldt ud til en såkaldt fiskeørnerede, som så har vist sig at være en musvågerede eller andet. Men her holdt det stik. Så snart jeg var hjemme ved computeren igen og åbnede mailen, så jeg, at den var god nok. Begge steder var der foto af reden og af fiskeørnene.

Men lad Luise Stender selv fortælle om sin oplevelse med fundet:

Per Ekberg Pedersen og jeg var i Gribskov i fredags. Vi sad ved kanten af en mose og kiggede. Vi havde netop set en fiskeørn svinge sig op over skoven og satte os på en lille halvø for at lytte efter svaleklire. Pludselig fik jeg øje på en rede og sagde til Per: "Det ligner da en fiskeørnerede, der ligger i toppen af den udgåede gran derovre". Per tænkte sikkert, at det lød noget usandsynligt. Der er aldrig fundet en fiskeørnerede inde i Gribskov. Han kikkede derover og fik sig noget af et chok, da han ganske rigtigt så en rede i grantoppen.

Reden var ikke ret stor, men den lignede unægteligt en fiskeørnerede. Han kunne næsten ikke tro, at det var rigtigt. Store grene lå deroppe og lyste op med friske lyse ender, som var brækket af og lagt fint formet. Jeg var meget opsat på at køre derud næste morgen for at se, om ikke der sad en fiskeørn på reden eller i nærheden.

Klokken 07.00 lørdag morgen stod vi derude. Vi kiggede op på reden, og jo, det lignede godt nok en fiskeørnerede, men der var ingen fiskeørn. Vi spejdede lidt, men der var ikke noget at se. Pludselig fik jeg øje på en fiskeørn godt gemt inde mellem træerne tæt på redestedet. Nu var det som om, at det utænkelige var ved at hænde. De næste 20 minutter var næsten som en drøm, hvor vi var bange for at vågne for at konstatere, at ingenting var hændt. Men den var god nok - vi drømte ikke, der skete virkelig ting og sager.

De medsendte fotos fortæller den sidste del af historien om denne skønne morgen midt inde i Gribskov, hvor stilheden stadig herskede kun afbrudt af rødstjertens sang og svaleklirens sagte tikken for at advare sine unger, når musvågen svang sig ud over engen på jagt efter føde. Jeg blev helt høj af denne oplevelse.

Fiskeørn bringer redemateriale til reden i Gribskov, juni 2011. Foto: Per Ekberg Pedersen.

I skovens dybe stille ro

Reden i Gribskov ligger dybt inde i skoven, og det samme gælder for reden i Vestjylland. Reden her har over otte kilometer til nærmeste fjord og større søer, mens reden i Gribskov ligger over to kilometer fra nærmeste vandflade. Hannen skal altså flyve langt med byttet. Reden af det gammelkendte par i Nordvestjylland ligger tæt på en større sø, og det kender vi også fra Sverige, hvor reder ofte bygges på høje pæle i selve søen. Det var derfor overraskende at finde reder så langt borte fra søer. Her ville man normalt ikke lede efter fiskeørnereder. Gad vide hvor mange andre fiskeørnereder, der så kan gemme sig i vore store skove?

To fiskeørne på reden i Gribskov, hvor fuglene var aktive i juni og juli 2011. Desværre lykkedes det ikke for fuglene at få unger på vingerne dette år, men parret giver håb for fremtiden. Gribskov, juli 2011. Foto: Per Ekberg Pedersen.

Fiskeørnen er nemlig meget sky. Den skal derfor finde egnede steder, hvor den menneskelige færdsel er beskeden. Det kan være svært i et lille land som Danmark, hvor interessen for at færdes i naturen er vokset meget gennem de senere år. Derfor har det været i private skove, at den hidtil har ynglet, men nu kommer statsskovene også med. Vi må så beskytte området omkring redestedet for menneskelig færden, hvis vi ønsker flere ynglende fiskeørne i Danmark.

De omtalte reder er begge bygget i udgåede graner, som begge er topkappet – den ene af storm. Det er også nyt. I Sverige og Finland benytter fiskeørnen ofte toppen af skovfyr, som har en flad top. Det gjaldt også i mange år for parret i Nordvestjylland, som dog i de seneste fem år har bygget i toppen af en knækket frisk gran – altså ikke et udgået træ.

Reden i Vestjylland er bygget i en skovafdeling, der ifølge skovrideren er udlagt som naturskov i 2004, og hvor stormen i 2005 knækkede mange graner. Her ligger således stadig væltede grantræer, og en del står endnu på rod med knækkede toppe. Det er i én af disse, at fiskeørnene nu yngler. Desuden ligger reden langt fra steder, hvor mennesker normalt kommer.

Fiskeørnenes rede i Gribskov. Denne rede blev fundet af Luise Stender og Per Ekberg Pedersen i juni 2011, men resulterede desværre ikke i flyvefærdige unger. Foto: Per Ekberg Pedersen.

Reden i Nordsjælland ligger også langt inde i skoven og i et §3-vådområde. Redetræet er ét af tre gamle rødgraner, som den daværende skovfoged for snart mange år siden topkappede med henblik på – rigtig gættet - at et fiskeørnepar ville slå sig ned netop dér. Her har fiskeørnen endelig valgt at bygge rede. En pænt stor rede er det blevet til. Fiskeørnene må have bygget på reden fra midten af maj, idet den i starten af juni havde en pæn størrelse. Ørnene fortsatte med at bygge til hen i august, og de har holdt fast til i området. Reden kan have været en såkaldt ”frustrationsrede”; det vil sige en rede bygget efter et fejlslagent forsøg et andet sted i skoven. Sidst på efteråret blev der fundet endnu en fiskeørnerede kun ca. 1½ km fra den første. Denne rede var med sikkerhed ikke påbegyndt den 29/5, og det antages, at det er samme par, som har bygget endnu en frustrationsrede her. Normalt ville de ellers bygge rede i april.

Adfærden med at bygge frustrationsreder kendes fra andre lande, og jeg har selv oplevet det med parret i Nordvestjylland. Netop dette pars nuværende rede er bygget som frustrationsrede i 2005. Så er reden klar til det følgende år, og fiskeørnene får afløb for den energi, som de ellers skulle have brugt på at fodre ungerne. Det er også muligt, at parret har fundet sammen for sent til, at hunnen kunne nå at lægge sine æg til tiden.

Hjælp med at finde flere reder

Da fiskeørnereden bygges helt oppe i toppen af en gran eller et andet træ, er reden meget synlig. Særligt i de udgåede graner. Jeg vil derfor opfordre andre til at hjælpe med at finde flere fiskeørnereder i foråret 2012. Nu ved vi, at de kan gemme sig langt inde i store skove og langt fra søer. Kommer du tæt på en rede, vil fiskeørnen skælde ud med høje piv i hurtig rækkefølge. Så er det bare med at bruge øjnene. Alle de nuværende fundne reder er opdaget ved tilfældigheder af ornitologer, der var ude i andet ærinde.

Der er i de sidste seks år fløjet hele 13 fiskeørneunger fra reden i Nordvestjylland, og da de allerede kan yngle som treårige, kan vi håbe på, at de vil vende tilbage fra Afrika og slå sig ned nær det område, hvor de er opvokset. Det nye par i Vestjylland er sikkert unger fra det gammelkendte par i Nordvestjylland, da der kun er cirka 30 kilometer mellem rederne. I år fik de selv to unger på vingerne.

Der skulle sagtens kunne yngle en snes par i Danmark, hvis vi beskytter dem godt nok.

Trækkende fiskeørn. Hvert år er omkring 3.000 fiskeørne på gennemrejse over Danmark til og fra de Skandinaviske lande, og hvert år træffes fiskeørne i Danmark i yngleperioden 15. juni til 15. juli på 50-60 forskellige lokaliteter, men der mangler redefund fra disse mange lokaliteter. Foto: Jan Skriver.

 

Kommentarer

Parret fik igen i år ( i ny rede) 2 unger på vingerne. Meget glædeligt. Desværre hører jeg,
at det formentlig er det eneste kendte ynglepar i 2014.

Ørneparret har bygget ny rede istedet for den "Bodil" tog. Hunnen ruger p.t. og der forventes unger i reden en af dagen . En anden rede har været under opbygning af andet par,
men selvom jeg har set dem parres og opholde sig i/ved reden er der ikke lagt æg/ruget.
Jeg tror de øver sig til næste år, så jeg håber på 2 rugende ørnepar i skoven i 2015.

Redekoordinatoren

Desværre er den vestjyske rede væk. "Bodil" var for hård en mundfuld for træet, den var
bygget i .
Jeg håber nu på, at ørnene vil påbegynde en ny rede, når de dukker op fra syden.

Redekoordinatoren

Det Vestjyske par har igen iår fået 2 unger på vingerne, så familien vokser. Spændende om
afkommet med tiden vender tilbage og evt. også vil slå sig ned i området.

Ja, så er alle tre fiskeørnepar som bekrevet i artiklen her over på plads. Spændende at følge udfaldet også i år.

Jeg kan meddele at de 2 " vestjyske "ørne igen iår har indtaget den gamle rede. Den 11.4. 2012 sås hunnen sidde i træ nær reden og den 2.5. lå hun stationær på reden, så med lidt held kommer der forhåbentlig også iår flyvefærdige unger .

Manden med den dybe mandsstemme.