Gråvinget måge eller blot en sølvmåge med farveafvigelser? Bliv klogere på den rodebutik

HAANING I FELTEN Vinteren er ifølge kalenderen begyndt i dag. Det betyder at en af vintersportsgrenene, mågetjek, vil blive dyrket i større stil. Henrik Knudsen fra Blåvand Fuglestation er gået i gang, og han lagde for nylig en interessant ”gråvinget måge-agtig type sølvmåge” op på Facebook-gruppen ”Feltornitologen”. Fuglen var interessant, og gav mig en ide til at gøre bestemmelse af gråvinget måge så simpel som muligt ud fra lignende sølvmåger. Artiklen koncentrerer sig udelukkende med adulte – eller næsten adulte typer.

Store måger betragtes af mange som en rodebutik. En del gæve feltfolk giver op på forhånd i forhold til at bestemme dem, men blandt mange feltornitologer er der i stedet tale om en populær gruppe fugle, da de giver bestemmelsesmæssige udfordringer.

Mange af de store måger ligner, overfladisk set, hinanden. De hybridiserer med hinanden, og så er der individer, som er farveafvigende, hvor farverne er blegede, og kan enten ligne noget der er løgn eller, nogle gange, en af de sjældne arter.

Gråvinget måge er en art, man skal til det nordlige Stillehav for at se. Den er meget sjælden i vores del af verden kun med fund i Marokko, de Kanariske Øer, Irland, Danmark, Norge og England. At Danmark er med i denne klub, er bemærkelsesværdigt og finderen af det eneste danske fund, Rune Sø Neergaard, fik da også en kontant melding af hans gode ven (og måge-entusiast) Kent Olsen, da Rune, jublende, i telefonen meldte, at han havde fundet gråvinget måge den 27. november 2009 på Aarhus Havn, med et ”Nej Rune, det har du ikke”…

Det var også svært at tro, men dokumentation af alle relevante karakterer gjorde, at den snart kunne erklæres for en sikker gråvinget måge. En fugl som blev genfundet i Aarhus i 2010 og igen i 2012.

Gråvinget måge er ellers lidt af et problembarn, feltbestemmelsesmæssigt, fordi den ofte hybridiserer i udbredelsesområdet med amerikansk svartbag, med gråmåge og (amerikansk) sølvmåge. Det giver sig typisk udtryk i for mørke håndsvingfjer, forkerte håndsvingfjerstegninger, for lange vinger, forkert hovedform etc.

Hybrid, formentlig mellem gråvinget måge og Amerikansk svartbag (western gull), Vancouver, Canada. Et eksempel på en hybridtype, hvor gråvinget måge indgår. Bemærk at såvel overside som håndsvingfjer er for mørke. Foto: Rasmus Strack.

Derfor sættes der naturligvis høje krav til fund i vores del af verden, da andelen af hybrider ude i verden er meget høj. Særligt på Canadas og USA's vestkyst opholder der sig et påfaldende højt antal hybrider samt fugle, hvor man ikke med sikkerhed kan udelukke hybrider.

I Danmark støder man indimellem på lyse sølvmåger, hvor de sorte tegninger i hånden er blevet grå og derfor kan ligne vingetegningen hos gråvinget måge på den lukkede vinge. Det er jo interessant. Det kan blive en ny udfordring i felten. En ny fuglebestemmelse der skal løses.

Gråvinget måge, adult i sommerdragt (til venstre) og sølvmåge, adult i sommerdragt, Varanger, Norge den 4. juli 2011. Første fund for Norge! Bemærk de grå håndsvingfjer som er af samme farve som ryggen, at vingerne stikker kort ud bag halen, at øjet sidder "underligt" længere tilbage i hovedet, det mørke øje og de stærkere farvede ben. Sammenlign alle de nævnte krakterer med sølvmågen. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Gråvinget måge har en lidt lysere rygfarve end sølvmåger, og de mørke håndsvingfjers farve er grå og af samme farve som ryggen eller højst en smule mørkere. Indtrykket kan variere alt efter om der er tale om sollys (hvor håndsvingfjerene er af samme farvetone som ryggen) eller overskyet (hvor håndsvingfjerene opleves som lidt mørkere end ryggen).

Ser man en lysere sølvmågetype, med grå håndsvingfjer, står man altså overfor at vurdere hvor vidt der er tale om en sølvmåge med farveafvigelser eller en gråvinget måge (eller eventuelt en hybrid).

Leucistisk sølvmåge, adult, Bagenkop Havn den 29. december 2010. En spændende fugl ved første øjekast. Håndsvingfjerene er omtrent af samme farvetone som ryggen, hvilket er spændende i forhold til en potentiel gråvinget måge. Sammenlign dog med den gråvingede måge på billedet ovenfor og bemærk at denne fugl har lange vinger bag halen, lyst øje, alt for lys overside og ret blege ben. Disse karakterer afslører den som afvigende sølvmåge. Foto: Henrik Knudsen.

Leucistisk sølvmåge, Blåvands Huk den 22. november 2016. Et af billederne som Henrik Knudsen lagde ud på Facebook. Håndsvingfjerenes farve ser spændende ud, men bemærk, når man sammenligner billederne af gråvinget måge, at oversidefarven er for lys, vingerne er for lange bag halen og øjet sidder for langt fremme i hovedet. Bortset fra farverne fremviser denne fugl et typisk sølvmågejizz. Foto: Henrik Knudsen.
 

Man kan lynhurtigt tjekke et par karakterer for at danne et overblik og for hurtigt at komme videre. Det er håndsvingfjerenes længde bag halen og øjets placering i hovedet. Begge dele er med til at give gråvinget måge et særegent helhedsindtryk, et særegent jizz, da vingerne er decideret korte bag halen, mens sølvmåge er betydeligt mere langvinget bag halen.

Gråvinget måge, 5K+ vinterdragt, Universitetsparken, Aarhus den 1. februar 2013. Bemærk jizzet med korte vinger bag halen, hovedet med det mørke øje der sidder langt tilbage samt de meget farvede ben. Sammenlign også rygfarven med billederne af de leucistiske sølvmåger. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Jeg er klar over at sølvmåger i håndsvingfjersfældning (i august og september), vil virke mere kortvingede og ændre dermed få ændret deres jizz, men så er der en række andre karakterer der skal fokuseres på.

Leucistisk sølvmåge, Blåvands Huk den 23. september 2016. Bemærk at sølvmågerne fælder svingfjerene på dette tidspunkt, hvorfor vingeprojektionen bag halen ikke kan bruges som karakter. Håndsvingfjerenes farve ser spændende ud, men oversidefarven er altfor lys. Benene er desuden for svagt farvede. Foto: Henrik Knudsen.

Leucistisk sølvmåge, Blåvands Huk den 23. september 2016. Samme fugl som ovenfor. Bemærk at der i håndsvingfjerstegningen ikke er en "perlekæde", en "string of pearls", på indersiden af den grå håndsvingfjerstegning. Frem for alt er det dog den sorte håndsvingfjer, der bare får alt spænding til at falde til jorden! Foto: Henrik Knudsen.

Øjets placering i hovedet ligger lidt længere tilbage hos gråvinget måge i forhold til sølvmåge, hvilket medvirker til et helt andet indtryk af ansigtsudtrykket. Dette forstår man når man ser dem, men dan desuden et indtryk gennem denne artkels billeder.

Hvis det så viser sig, at fuglen er kortvinget, og at øjet sidder langt tilbage i ansigtet, og i det hele taget bare kan mærke at der er noget galt, så skal man i gang med de næste skridt.

Tjek benfarven. Gråvinget måge har i dens adulte dragt kraftigt farvede lyserøde ben. Også i vinterdragt.

Men en meget afgørende karakter er håndsvingfjerstegningen (de andre karakterer er også vigtige, men da der er større sandsynlighed for at støde på en sølvmåge med farveafvigelser, er de førstnævnte karakterer fremhævet, da de kan bruges som både udelukkelse af sølvmåge samt til at bakke beskrivelse og bestemmelse op af gråvinget måge).

Den er vigtig at dokumentere, hvorfor et kamera er essentielt i processen til en sikker bestemmelse. Har man ikke et kamera bør man udmelde fuglen som ”usikker bestemmelse, hjælp ønskes”, med en tilføjelse om at en fotograf ønskes, da mange med glæde vil hjælpe til.

Gråvinget måge, adult i sommerdragt, Varanger, Norge den 4. juli 2011. Bemærk "perlekæden" af hvide pletter på indersiden af de grå håndsvingfjerstegninger. Karakteren der er meget vigtig og som har fået den engelske betegnelse "string of pearls". Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Gråvinget måge, 5K+ vinterdragt, Universitetsparken Aarhus den 1. februar 2013. Bemærk at "perlekæden", the "string of pearls", sagtens kan erkendes fra undersiden af vingen også. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Håndsvingfjerstegningen er speciel idet at der udover en hvid kant yderst på håndsvingfjersspidserne også er en række hvide pletter (perler) på ”indersiden” af håndsvingfjerstegningen. Dette er yderst vigtig at få konstateret. Karakteren kaldes for ”string of pearls”, eller, på dansk, ”perlekæden”. Undersiden af håndsvingfjerstegningen er i øvrigt meget smal, hvilket giver den samlede undervinge et meget lyst (hvidt) indtryk, og er dermed meget forskellig fra en normalt tegnet sølvmåge.

Gråvinget måge, 5K+ i vinterdragt, Universitetsparken Aarhus den 1. februar 2013. Bemærk hvor lys undervingen er. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

I vinterdragt får flere af de store måger mørke striber i hovedet og på halsen. Udbredelsen og intensiteten varierer noget, og hvor man kan opleve det som meget påfaldende hos nogle, er det yderst begrænset hos andre. Gråvinget måge er ingen undtagelse, men udseendet på de mørke ansigtsstriber er ret afvigende i forhold til vores hjemlige arter. Hvor ansigtsstriberne bedst kan beskrives som længdestriber hos f.eks. sølvmåge, er der hos gråvinget måge tale om striber på både kryds og tværs, iblandet striber med bølget udseende, hvilket giver en ret særegen tegning som får karakter af at være diffust og udtværet plettet.

Gråvinget måge, 5K+ i vinterdragt, Universitetsparken Aarhus den 1. februar 2016. Bemærk den specielle vinterdragtsstribning i ansigtet og på brystet med bølgende striber og udtværede pletter. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Mit bud på feltbestemmelse af gråvinget måge er således gjort simpel – næste problem er udelukkelse af hybrider, men det er en anden snak…

Tak til Rasmus Strack og Henrik Knudsen for udlån af billeder.