Grønlandsk blisgås - er du klar til at finde den?

HAANING I FELTEN Det er gåsetid derude, og store flokke indtager nu Danmark. Flokkene er herligt blandet op af forskellige gåsearter og -racer, og det er en spændende udfordring at finde noget sjovt mellem de mere almindeligt forekommende. Er man heldig kan det være at man finder en grønlandsk blisgås. Læs med og få styr på kendetegnene.

Den Grønlandske blisgås (Anser albifrons flavirostris) er en underart af blisgås, der kun yngler i Vestgrønland mellem Nuuk og Upernavik. Bestanden overvintrer i Irland og Skotland, og trækker over Island og Grønlands indlandsis forår og efterår. I Island raster fuglene i 2-4 uger, før de trækker videre. Det kan man opleve både forår og efterår.

Der blev indført et jagtstop i vinterkvartererne i begyndelsen af 1980’erne, og derefter øgedes bestanden fra 16.500 i 1983 til 35.500 i 1999. Imidlertid har dårlig ynglesucces gennem en årrække ført til at bestanden igen er faldet til blot 18.800 i 2015.

I Danmark er enkelte eksemplarer blevet nedlagt i forbindelse med gåsejagten, og en lidt pudsig historie kan man læse herunder. Det er en bemærkning, jeg har sakset direkte fra DOFbasen til en grønlandsk blisgås, der blev skudt på Højer Vade den 1. november 2008:

”Skudt. Mærket på Island med halsmærke P8F og metalring Reykjavik 132.656, fanget ved Hvanneyri i det vestlige Island den 7. oktober 2004. Den blev set overvintre i Wexford i det sydøstlige Irland i 2004/05, 2005/06 og 2006/07 (men ikke set 2007/08), samt reporteret flere gange fra forskellige steder på Island om foråret og efteråret. Det forunderlige er, at en af sidste folk til at holde denne gås i forbindelse med ringmærkningen i Hvanneyri var Roy King, som hjalp med fangsten i 2004. Han var på besøg i Danmark for at hjælpe med at fange ænder i Vadehavet i vinteren 2008. Han gik tilfældigt på vaden, da han passerede en jæger på cykel med denne gås (komplet med halsmærke, som Roy genkendte) som jagtbytte. Hvis Roy ikke havde mødt den jæger, havde vi aldrig fået at vide, at denne fugl blev skudt! Et meget mærkeligt sammentræf! (oplyst af Tony Fox).”

Årsagen til tilbagegangen i bestanden mener man skyldes ændringer i havtemperaturen i det nordlige Atlanterhav. Det har betydet at flere frontsystemer, med nedbør, rammer Vestgrønland om foråret (især i april og maj). Det gennemsnitlige snefald i området er siden 1990 steget 3-4 gange i forhold til tidligere, og hunnerne, der har behov for at tanke energi til bl.a. æglægning, har sværere ved at finde føde på grund af snedækket. Kondien er så at sige dårligere, æglægningen forløber derefter, og samlet set har det formentlig haft meget stor betydning for tilbagegangen.

Grønlandsk blisgås har vist sig at optræde næsten årligt i Danmark typisk i perioden mellem midten af oktober og midten af maj. De typiske gåselokaliteter langs den jyske vestkyst er altdominerende i forekomstbilledet, og der er kun meget få fund i Østjylland og øst for Lillebælt. Grønlandsk blisgås blev pillet af SU-listen 1. januar 1996.

To grønlandske blisgæs (adulte), med en blisgås i baggrunden. Ottenby, Öland, Sverige den 12. oktober 2006. Bemærk den gullige næbfarve, det lange og kraftige næb der giver den karakteristiske skrånende pandeprofil samt kroppens mørke grundfarve. Foto: Klaus Malling Olsen.

De største flokke af grønlandsk blisgås i Danmark har været på henholdsvis 11 og 10 fugle, men der er også flere meldinger om familieflokke. Der er al mulig grund til at tjekke gåseflokkene i Østdanmark grundigt igennem, da bl.a. kortnæbbet gås optræder i hyppigere grad mod øst – og det kunne jo være, at de har taget nogle af deres sjældne venner med…

I år er der foreløbigt set en flok på 4 adulte den 6. februar ved Bjerre Eng syd for Hanstholm samt en 2K på Staun, Valsted og Barmer Enge den 15. februar. Førstnævnte flok sås i en større gåseflok bestående af skovsædgæs og blisgæs, mens 2K-fuglen var i en blandet flok bram- og kortnæbbede gæs.

Grønlandsk blisgås er en dejlig fugl at finde i gåseflokkene. Man studser som regel hurtigt over den, når man finder den blandt lysryggede gæs som kortnæbbet gås og bramgås, fordi den både virker stor og mørk, og har orange ben. Finder man den blandt almindelige blisgæs, studser man med det samme over størrelsen, den mørke farve, den mindre blis og det store næb. Derimod er den knap så påfaldende blandt skovsædgæs, i første omgang, men man skal nok finde den.

Grønlandsk blisgås, adult og kortnæbbede gæs, Lyngholm, Thy den 14. april 2013. Blandt de lysryggede kortnæbbede gæs træder en grønlandsk blisgås markant frem alene på grund af dens mørke grundfarve. Man kan akkurat ane næbbets gullige farve og den skrånende pandeprofil på grund af det store næb, der giver associationer til grågås. Man kan tillige ane ret svage lyse bræmmer på ryg- og dækfjer. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

En grønlandsk blisgås er mørkere i grundfarven end almindelig blisgås, som den ellers deler flere karakterer med, bl.a. blis og orange ben. Den mørkere grundfarve slår igennem på hele kroppen, på halsen og i hovedet, men er måske især påfaldende på brystet og på bugen, hvor blisgås er forholdsvis lys. Ser man grønlandsk blisgås godt, kan man konstatere, at de lyse bræmmer på ryg- og vingedækfjerene er smallere end hos blisgås, hvilket derfor selvfølgelig medvirker til den mørkere grundfarve. Blisgås har lyserødt næb, mens grønlandsk blisgås har æggeblommegulorange næb. Næbbet har ingen mørke tegninger, dog har ungfugle af begge blisgåseracer herhjemme, sort næbnegl yderst på næbbet. Den bliver hvid hos adulte fugle.

Grønlandsk blisgås, Vest Stadil Fjord den 12. april 2011. Bemærk den meget mørke grundfarve i ansigtet, på halsen og på ryggen i sammenligning med blisgåsen bagved. Bemærk også det store næb med skrånende pandeprofil, den smalle blis samt at det gullige næb har fået et rosa skær. Foto: Hans Staunstrup.

Næbfarven er som regel ret påfaldende fra start, men endnu mere påfaldende er, synes jeg, i førsteindtrykket, at næbbet er stort og langt, og medvirker til en mere skrånende pande og et ret karakteristisk grågåselignende indtryk. Bemærk at grønlandsk blisgås’ næbfarve kan få et rødligt skær, jo tættere vi kommer på yngletiden. Den hvide blis er smallere hos grønlandsk blisgås i forhold til hos almindelig blisgås, hvilket også gør næbbet mere dominerende. De sorte bugpletter, hos adulte fugle, er ofte meget markante, brede og virker udflydende hos grønlandsk blisgås, men det er ikke hos alle eksemplarer, at man oplever det. Dertil er selve bugen, som sagt, også mørkere end hos almindelig blisgås, hvorfor den hos grønlandsk blisgås virker meget massivt mørk i sammenligning med almindelig blisgås. Vær imidlertid opmærksom på at også almindelig blisgås kan have meget dominerende bugstriber (se f.eks. denne eller denne) , hvorfor denne karakter alene ikke godtgør en bestemmelse til grønlandsk blisgås.

Grønlandsk blisgås (og grågæs), Thorup og Klim Fjordholme den 12. marts 2012. En 2K-fugl med veludviklet blis, men ingen bugstriber. Mørk grundfarve og gulligt næb er slående. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Unge grønlandske blisgæs har ikke bugstriber, men kan sagtens have blis. Om efteråret kan blissen godt bestå af spredte hvide fjer omkring næbfæstet og ikke sidde som en sammenhængende blis.

Tak til Klaus Malling Olsen og Hans Staunstrup for udlån af billeder