Helt tæt på ynglende lille præstekrave på Falster

Asbjørn Jensen har fulgt yngleparrene af lille præstekrave fra 2006 til 2013 i slambassinerne ved Nykøbing Falsters sukkerfabrik og kender arten bedre end de fleste feltornitologer. Lille præstekrave er en af de 18 arter, som der er særligt fokus på i Atlas III, så der er god grund til at læse med her og blive klogere på artens ynglebiologi.

Hele området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik er på godt 500 tønder land, hvor der opsamles lerjord, som vaskes af sukkerroerne i forbindelse med fremstillingen af sukker.

Inde midt i dette store område er der et helt plant areal på størrelse med en fodboldbane, som er belagt med kalksten og slagger. Dette areal bruges til midlertidig opbevaring af forskellige restprodukter fra roekampagnen. Det er her, den lille præstekrave foretrækker at yngle.

Her ses en han, som er i færd med at kaste en lille pind på reden. Foto: Asbjørn Jensen.

Mine observationer foregår altid fra bil, og 99 procent af mine fotos er ligeledes taget fra min bil. En håndkikkert på 8 x 42, et kamera med en 400 mm og en kande kaffe er nogle gode hjælpemidler, hvis man vil følge med i præstekravens hverdag. En god portion tålmodighed er også nødvendig.

I perioderne før æglægning og mens der er unger, er det ikke et spørgsmål om, at jeg er for tæt på. Nej, det er lige modsat. Præstekraverne kommer ofte så tæt på, at jeg ikke kan fotografere dem (nærfokus på 400 mm er 3,5 meter). Det må jeg jo så finde mig i. Når der er rede med æg, parkerer jeg i passende afstand.

Der er adgang forbudt for uvedkommende i hele området.

Ankomst

Da jeg ikke altid har kunnet være til stede, når den lille præstekrave ankom, er det mine egne førstegangsobservationer, som danner grundlag for ankomstdatoer. Første fugl er set to gange den 2. april, og den senest ankomne er set den 11. april. De efterfølgende seks-otte fugle kommer dumpende de følgende tre uger.

Det er forskelligt, om det er han eller hun, der ankommer først. I 2012 og 2013 var der en 2k blandt de første. Det sker også, at en fugl eller to først ankommer i slutningen af maj.

De første uger

De første uger går med at vælge partner. Det kan tage rigtig lang tid. Mange scenarier gennemgås, før den eneste ene er fundet. Hvis der kun er en han og en hun ses ingen problemer, men de kommer ikke tidligere i gang med æglægning af den grund.

Hvis hannerne er i overtal, ses en opvisnings- og udmattelsesflyvning. Jeg har set fire hanner flyve rundt i halvanden time. Den første faldt fra efter 45 minutter; den anden efter en time; den tredje efter en time og tyve min. Den sidste han fløj herefter yderligere ti minutter, inden han fløj hen i nærheden af hunnen og lagde brystet i en fordybning, stak gumpen i vejret og kaldte.

Under opvisningen var hunnen oppe at flyve, og hun fløj med rundt fire gange á tre-fire minutter, hvorefter hun landede og så med fra sidelinjen.

Det normale er dog to hanner, som kæmper om hunnens gunst. Under disse flyvninger høres hele tiden et rullende krry, krry. Det er imponerende, hvor godt hannerne er orienteret om, hvor hunnen er placeret - også selv om hun flytter sig under flyvningen.

Hvis der er to hunner og en han, så slås hunnerne. Nogle gange slås de, så blodet flyder, indtil den ene har fået så mange tæv, at den fortrækker. Hunnerne går især efter at bide sig fast i vingen, helt inde hvor den er forbundet med kroppen, eller måske i skulderen.

Somme tider slås konkurrerende hunner af lille præstekrave om en han. Her ses dagens vinder på vej over mod hannen, som opholdt sig lige bag fotografens bil. Foto: Asbjørn Jensen.

Efter udparringen kan der dukke en tredjepart op, som håber på at finde sig en mage. Så jager parret i fællesskab den fremmede væk, stadig med hunnen som den mest aggressive. Hun er fra naturens side skabt fire-fem procent større end hannen.

Det kan godt tage en time eller tre - enkelte gange en hel dag - hvor de løber larmende efter den fremmede med bugfjerene spilet ud. Præstekravernes reaktionsevne er så god, at selv om der er to til at jage, har parret som regel svært ved at indfange den fremmede.

Er der to par i det område, hvor de små præstekraver helst vil yngle, starter en territoriekamp, hvor de jagter hinanden rundt over hele området i en dag eller to. Det foregår med udspilede bugfjer og megen larm. En gang imellem stopper de op og forsøger at hakke på hinanden, men de rammer sjældent. Selv om de jagter hinanden, er der indlagt pauser, hvor de fouragerer.

I perioden efter udparringen ser det ud som om, at fuglene går i gang med selve parringen. De parrer sig mange gange (benævnes efterfølgende som sub-parring), men der kan nemt gå tre til fire uger, inden hunnen lægger æg.

Dette foto viser en sub-parring den 4. april, to dage efter fuglenes ankomst til området. Rede med æg blev først set den 5. maj. Foto: Asbjørn Jensen.

Enkelte par når redebygning og æglægning i den sidste uge af april, men de fleste når det først en til tre uger inde i maj. Både sub-parring og parring starter med, at hannen finder en fordybning i underlaget - det kan være i jord, småsten eller større sten - hvor han lægger sit bryst og stikker gumpen lige i vejret, hvorefter han kalder på hunnen. Er hunnen interesseret, går hun hen mod hannen, som rejser sig op og spreder sine halefjer.

Hunnen nærmest kryber ind under hannen, hvor den ligger i skygge i fordybningen. Dette optrin varer cirka 10 sekunder, hvorefter hunnen rejser sig op, og fuglene går lidt rundt. Hannen nærmer sig nu bagfra og bliver mere og mere langhalset, hvorefter han hopper op på ryggen af hunnen og parrer sig.

Efter parringen går de og kigger lidt på hinanden og begynder at rette på fjerene. Jeg tror, at subparringen kan være en øveperiode, så når hun er klar til æglægning, skal den sidde lige i skabet hver gang.

Den lange periode fra ankomst til æglægning kan også skyldes, at der er brugt mange kræfter på trækket, og luft/jordtemperatur må også gerne være høj, da den rugende fugl hopper af reden mange gange på en dag.

Æglægning og reden

Hunnen lægger normalt fire æg i løbet af tre til fire dage. Første og andet æg får lov til at ligge i lange perioder uden egentlig rugning. Det er først, når tredje og fjerde æg er lagt, at den mere konstante rugning starter.

I 2013 var der en rede med fem æg. Det viste sig at være for mange. Fuglene kunne ikke ruge på alle fem på en gang, og der lå hele tiden et eller to æg og stak ud. Der kom kun tre levende unger i reden. Forældrene rugede to dage mere på de to sidste, men på tredjedagen var æggene væk, og den lille familie var begyndt at bevæge sig rundt i området.

Både han og hun deltager i rugningen, som varer cirka 26 dage. Her er sikre start- og slutdatoer, som viser tre gange 26 og en gang 27 dages rugning. Heraf fremgår datoen for sidst lagte og sidst udrugede æg:

Par 1, 2006: Fra den 12. maj til den 7. juni.
Par 2, 2008: Fra den 4. maj til den 30. maj.
Par 3, 2010: Fra den 4. maj til den 31. maj.
Par 4, 2013: Fra den 10. maj til den 5. juni.

Reden, som anlægges på en stor, åben plads belagt med sten/kalksten og slagger, er en lille fordybning i jorden eller stenene på 10 til 12 centimeter i diameter. Den er foret med småsten og nogle få småpinde. Reder anlagt mellem større sten er foret på samme måde.

Rede af lille præstekrave. Dette billede er taget seks timer efter, at sidste æg var udruget. Familien var da 50 meter væk fra reden. Foto: Asbjørn Jensen.

Laget af småsten er typisk to centimeter tykt, så reden drænes efter eventuelle regnbyger, og æggene ligger tørt. Jeg har en enkelt gang set reden anlagt på bar jord kun med få småsten. Den blev ødelagt ved første kraftige regnbyge. 

Afstanden mellem rederne er normalt 50 meter, og oftest mere. Den åbne plads, præstekraverne helst vil yngle på, er på størrelse med en fodboldbane. Der er normalt kun plads til to reder.

I 2007 var der tre reder. Det kunne skyldes, at der var to præstekravereder og en viberede tæt på hinanden. Hvis man forestiller sig en ret vinkel med viben inde i vinklen, så var der otte meter ud til den ene præstekraverede og 18 meter ud til den anden.

Det skal også nævnes, at der var opstået en lille jordvold på tværs, så præstekraverne ikke kunne se hinanden, når de lå på reden. Præstekraveparret 18 meter ude havde lagt deres æg otte-ti dage før de andre, og de nåede at udruge deres fire æg og vandre ud i området. De to andre reder var væk et par dage senere.

Rugeperioden

Efter æglægningen følger syv hektiske uger. Når man vælger at placere sin rede på åbent terræn, sker der mange ting omkring reden, som fuglene skal holde øje med. I området er der andre fugle og harer, som nogle gange kommer lidt for tæt på.

Fugle på størrelse med præstekraverne og lidt større bliver jaget væk. Fasaner bliver gennet væk med snilde. Når en fasan kommer gående lige mod reden, piler præstekraven 20 meter væk og begynder at larme. Er det ikke nok til at fange fasanens opmærksomhed, begynder den at spille syg. De italienske og spanske fodboldspillere når den kun til sokkeholderne.

Præstekraven kan ligne en fugl med to forstuvede ankler, brækket lårben og brækkede vinger. Fasanen bliver nu nysgerrig og går hen mod den lille ”syge” fugl, som slæber sig hen over jorden - stadig larmende. Efter cirka 20 meter rejser præstekraven sig op og piler tilbage til reden. Den må ligge og tænke ”snydt igen”.

Lille præstekrave benytter ofte afledningsmanøvrer og kan virkelig se ud til at være kommet slemt til skade. Denne har dog kun forstuvet en ankel og brækket en vinge. Foto: Asbjørn Jensen.

Enlige harer, som går rundt og fouragerer, er ikke noget problem. De går pænt uden om rederne, men harer, som jagter hinanden, kan præstekraverne ikke gøre noget ved, kun forsøge at skræppe op. Ind imellem forsøger de med skuespillet, men det preller af på harerne, som kun har en ting i hovedet.

Ved overflyvende rovfugle, måger og krager får den rugende fugl en melding fra partneren, som opholder sig lige i nærheden, om at være agtpågivende. De fleste gange vælger den at blive liggende, fordi den stoler på fjerdragtens evne til at falde i med underlaget.

Som tidligere nævnt deltager både han og hun i rugningen. Under æglægningen og de første dage efter, at sidste æg er lagt, ser man samme adfærd som under parringsspillet, når hunnen afløser hannen. Senere bliver det et mere almindeligt vagtskifte, men vagtskifte som ved parringsspillet ses af og til i hele rugeperioden.

 Lille præstekrave, vagtskifte på reden. Hannen rejser sig, og hunnen kryber nærmest ind på reden. Foto: Asbjørn Jensen.

Vagtskifte foregår på mange forskellige måder. Nogle fugle bruger meget tid på at gå i siksak og samle småsten, som de kaster over skulderen, mens de nærmer sig reden. Den fugl, som bliver afløst, gør tilsvarende, når den går væk fra reden. Andre flyver stort set direkte ind til reden, hvor den rugende fugl hopper af og enten går eller løber 10-15 meter, inden den flyver væk.

Fuglene kommer sjældent fra samme retning, så der opstår ikke et mønster, som kan afsløre reden.

Jeg tror, at fuglene kan kommunikere i et toneleje, jeg ikke kan høre. Nogle gange ligger den rugende fugl og åbner næbbet, samtidig med at den bevæger struben. Dette sker ofte lige før vagtskifte. Hvis min antagelse er rigtig, kan det være forklaringen på, at den rugende fugl altid er klar til at blive afløst, selv om det ser ud som om, at afløseren kommer ud af den blå luft.

Den rugende fugl skifter stilling cirka fem gange i timen, og en gang imellem kan man se, at den skubber lidt til æggene med næbbet. Det må være for at dreje dem, så de ikke ligger på samme side hele tiden.

Lille præstekrave sorterer pinde på reden. Foto: Asbjørn Jensen.

Det sker ofte, at den rugende fugl rejser sig og går rundt i nærheden af reden og kaster små sten og små pinde i retning af reden. Den går så tilbage til reden og lægger sig. Nu begynder den at sortere efter størrelse for at se, hvor hver enkelt sten/pind passer ind mellem kroppen og redekanten. Om det er fordi, at den vil sikre sig, at der er den helt rigtige temperatur og luftfugtighed i reden under rugningen, vides ikke. Når den rejser sig, falder sten og pinde ned i reden og øger hermed dræningslaget. 

Under en af disse små udflugter gik fuglen efter cirka 15 minutter tilbage til reden og satte en fod på et af æggene. Den gik herefter rundt i fem minutter mere, inden den lagde sig på reden. Jeg fik den tanke, at den var henne for at måle temperaturen og kunne konstatere, at æggene kunne klare fem minutter mere uden rugning.

Måler hannen æggenes temperatur? Foto: Asbjørn Jensen.

Sten-/pindekast ved vagtskifte må have den funktion at fortælle omgivelserne, at her er alt ved det normale. Jeg søger føde. Der er ingen mening i at kaste tingene væk fra reden for den fugl, som nærmer sig reden.

Vagtskifte foregår cirka en gang i timen. Nogle gange ligger den rugende fugl lidt kortere, andre gange lidt længere tid. Reden placeres som udgangspunkt tæt ved et vandhul med det formål, at den ikke-rugende fugl kan fouragere og bade tæt ved reden. Når ungerne kommer, er der desuden mad og vand til dem.

Det sker ofte, at den rugende fugl får brug for hjælp, og så er det jo rart, at partneren er lige i nærheden. Udtørrer vandhullet, kan der nemt være 2-400 meter til det nærmeste vandhul, men det virker ikke som noget problem. Præstekravens stemme kan høres over stor afstand, og når æggene klækker, bliver ungerne ved hjælp af stemmen ført hen til et andet vandhul.

Hvis der bliver længere til badet og vandhulsføden i rugeperioden, fouragerer præstekraven lige så gerne på tørt underlag, hvor den finder edderkopper, larver og insekter.

Omlægning

Omlægning sker hvert år. Der er mange årsager til, at æggene bliver fjernet eller ødelagt. Her vil jeg blandt andet nævne måger, krager, lækat og nedtrampning af harer eller rådyr. Et sommerregnskyl på 10-20 milimeter ødelægger en gang imellem reden, og hvis ungerne kun er et par dage gamle, kan de også gå til.

Der er en årsag mere. De større veje i mit undersøgelsesområde er anlagt med samme materiale som den store åbne plads. Når det bliver fyraften fredag, kører personalet hjem, og roen sænker sig over området. Nu kan par nr. 3 eller 4, som ikke fik plads på det store område, finde på at lægge æg på en af vejene. Når trafikken så starter igen mandag morgen, opstår problemerne. 

Fuglene fjerner udrugede æggeskaller, hvilket ofte fortæller om årsagen til æggenes forsvinden. Hvis der ligger ødelagte og maste æggeskaller, er det ofte en bil. Æggetyvene tager hele ægget.

Ved omlægning ses aldrig mere end tre æg. Jeg har en gang set anden omlægning, og der var kun to æg. Omlægning sker ofte i samme rede eller umiddelbart i nærheden.

Her ses et æg af lille præstekrave. Dette æg er indsamlet fra en forladt rede i 2013. Foto: Asbjørn Jensen.

Ved en omlægning i 2013, hvor der var lagt tre æg, forsvandt pludselig de to. Jeg holdt øje med det sidste æg i to dage. Der blev ikke ruget på det – det var forladt. Jeg tog ægget med hjem og målte det med min skydelære. Ægget var 29,3 mm langt og 21,6 mm i diameter (se foto ovenfor).

Æggene klækkes

Ungernes ægtand bruges flittigt den sidste uge inden klækning. Den benyttes til at ridse i hinde og æggeskal, så ægget til sidst slår revner, og ungen kan presse sig ud. Man kan se på den rugende fugl, når det sker. Den bliver en lille smule urolig. Den rejser sig og skal lige flytte lidt rundt flere gange.

Partneren er henne ved reden flere gange. På en af turene væk har den æggeskaller med i næbbet. Skallerne fjernes fra reden, så der ikke efterlades spor af nyfødte unger.

Unge af lille præstekrave. Denne unge er seks dage gammel. Foto: Asbjørn Jensen.

Ungen ligger nu og sunder sig lidt, samtidig med at fjerene tørrer. Efter en time løfter den rugende fugl den ene vinge, og den nyfødte dukker op. Den forsøger nu at tage sine første skridt. Den tumler rundt nogle få minutter, hvorefter den kommer ind i varmen igen. Der går kun et par timer, så går den rundt og nipper efter føde – dog noget usikkert. Ungerne skal selv skaffe føden fra det øjeblik, de fødes.

De fire æg klækkes inden for et eller to døgn. De skal helst klække inden for så kort tid som muligt. Det er derfor, der ikke ruges så meget på de første æg. Alt imens dette sker, skal forældrefuglene også spise, bade og jage andre forstyrrende elementer væk. De har travlt.

De voksne fugle skal også have mad i ynglesæsonen. Her ses hannen med en rottehalelarve. Foto: Asbjørn Jensen.

Afhængigt af vejr og tid på dagen forlader den lille familie reden 6-10 timer efter, at den sidste unge er kommet ud af ægget. Det sker typisk ved, at hannen går et par meter væk og kalder. De 'førstefødte' løber over under hans bug og vinger. Den sidstfødte nøjes med at gå derover. Lidt efter er det hunnen, der kalder tre meter længere fremme.

Der går ikke mange timer, så bliver det en vane for ungerne at komme, når forældrene kalder. Det skal nævnes, at når familien forlader reden, bevæger den ældste unge sig hurtigst rundt i terrænet.

Når der er fare på færde, advarer forældrene, og ungerne står stille. Er faren lige oppe over, advarer forældrene kraftigt og flyver væk, også selvom ungerne står under bugen. Ungerne lægger sig ned og ligger totalt stille. Denne handling er mere instinkt end lærdom. Dette instinkt er de fleste dyr født med – lig stille, eller du dør. Fjerdragten gør, at ungerne falder i med underlaget og er meget svære at finde.

Læg mærke til, hvor godt camoufleret især bagkroppen er på denne type underlag. Foto: Asbjørn Jensen.

Ungerne rører ikke på sig, før de får en ny melding fra forældrene. Det sker oftest ved, at de flyver hen i nærheden af ungerne og kalder. De kommer nu hurtigt hen under forældrenes vinger og bug. Det virker noget kaotisk, hvis alle 4 vil ind under samme fugl.

Jeg har set en fem dage gammel unge blive isoleret cirka ti meter fra flokken på grund af en hare. Så længe haren var for tæt på, advarede forældrene, og ungen blev liggende. Da haren var væk igen, skiftede signalerne karakter. Ungen rejste sig, gik en halv meter og nippede et par gange, gik en halv meter og nippede et par gange, indtil den var tilbage i flokken.

Den første uge kryber ungerne ind under forældrene mange gange på en dag. Da de ikke har en ret tæt fjerdragt, drejer det sig om at komme ind og få varmen. Sidst i maj og først i juni, hvor de fleste unger dukker op, kan godt være kolde og fugtige. Der er måske også tale om et socialt behov.

De to unger på dette foto er en uge gamle. Her er de krøbet helt ind under bugen på hunnen. Foto: Asbjørn Jensen.

Efter en uge ses ungerne opholde sig i halve timer uden for ”varmestuen”. De bevæger sig også længere væk, så det bliver sværere for forældrene at holde styr på flokken. Ungerne benytter nu også vegetationen både som skjul og læ.

Jeg har set en hættemåge flyve rundt ti meter over præstekraverne og vise interesse for en uge gamle unger. Hunnen skældte mågen ud, men lige lidt hjalp det. Lige pludselig lettede hannen og fløj lige forbi hovedet på mågen. Hunnen lettede to-tre sekunder efter hannen, og mens mågen koncentrerede sig om hannen, kom hunnen farende med 70 kilometer i timen og borede næbbet ind i siden (under vingen) på mågen, ganske som en dartpil.

Mågen skreg og lettede en halv meter. Jeg så ikke mere til mågen, og den lille familie kunne fortsætte deres gøremål.

Store unger

Vi når nu ind i ungernes anden leveuge. De bliver rigtig skrappe til at bevæge sig i landskabet. De begynder nu også at gå rundt nede ved vandhullet, hvor de finder små insekter. De benytter 'gå og stop'-teknikken både ved vandhullet og på de tørre arealer. Ungerne opsøger stadig forældrene for at komme ind i varmen, og måske også for at få en middagslur.

Vi skal hen i tredje uge, før de mestrer teknikken med at stå på ét ben og stampe orm op ved vandkanten. De begynder også nu at baske med vingerne, når de skal hurtigt hen over terrænet, og i slutningen af ugen er vingerne så udviklede, at de kan flyve et par meter.

Denne unge er 17 dage gammel, og man kan se den næsten færdigudviklede vinge. Foto: Asbjørn Jensen.

Helt op til det tidspunkt, hvor ungerne kan flyve, kan de stadig have behov for en tur under forældrenes vinger. Da de nu er næsten fuldt udvoksede, kan det dog kun blive halvt under.

Når ungerne er 21-23 dage gamle, flyver de i en afstand af 100 meter fra vandhullet. Hvis der stadig er vand, når de er 25 dage gamle, bliver de nogle dage; ellers flyver familien hen, hvor der er vand og mad. Herefter er de svære at følge, da området er på 500 tønder land.

To kuld

To gange på syv år har jeg set forsøg på kuld nummer to. Den ene gang lykkedes det at udruge de fire æg. Ungerne blev kun fire dage gamle, og så var de væk. Den anden gang forsvandt de fire æg efter 14 dage.

I begge tilfælde var det hunner, som efterlod hver en han og to unger, der fandt en ny partner til kuld nummer to. Den ene hun forlod sin første partner efter 16 og den anden efter 17 dage.

Ynglende 2k

I 2010 registrerede jeg et par, hvor hunnen var en 2k og hannen en adult. De lå på æg den 8. juli, og jeg har noteret to cirka ti dage gamle unger den 6. august og to flyvende 1k den 20. august.

Lille præstekrave, rugende 2k hun. Foto: Asbjørn Jensen.

Det sene tidspunkt kan skyldes, at den unge hun ikke har været klar før. Omlægning er også en mulighed. Som nævnt i indledningen, ankom der i 2012 og 2013 en 2k fugl blandt de første.

Ringe ynglesucces

Der er stor produktion af æg, men det er ikke mange unger, som kommer ud at flyve.

I 2012 blev der lagt 23 æg, hvoraf de 15 blev udruget og fire unger kom på vingerne. I 2013 er tallene 24, 15 og 1. Uden at jeg kan dokumentere det, vil jeg tro, at normalen ligger som i 2012.

Hvert år dukker der mellem tre og seks juvenile fugle op, som ikke er født i sukkerfabrikkens område. De kan være født på nabojordene, hvor der er en del vandhuller.

Allerede som ung præstekrave kan man have behov for at puste sig op og vise halefjerene. Foto: Asbjørn Jensen.

Både den lille og den store præstekrave er set yngle i roe- og majsmarker, bare der er et vandhul. De dukker gerne op i juli måned. De fugle, jeg ser før den 10. juli, regnes for født i området, hvorimod de efterfølgende kan være fugle på træk.

Fuglene trækker mod syd

Efter den 15. august ses der stort set ikke adulte fugle i området, selvom enkelte er set frem til den 1. september. De unge bliver 14 dage længere, inden de trækker mod syd.

Kommentarer

hej Loise
Tak for dine ord. Ja, det er meget svært at følge hvornår de mener noget med det,
fordi de første 1-2 æg bliver der næsten ikke ruget på. Det er først når 3. og især 4.
æg er lagt, at de ruger på skift. Herefter er det nemmere at se hvor den ene går hen
og afløser den rugende.
mvh Asbjørn

Nu har jeg læst din artikel endnu engang og jeg får noget ud af det hver gang! Det er en helt fantastisk artikel med mange brugbare oplysninger for mig, som Atlas kvadratansvarlig med observationer af lille præstekrave! Men selv med din artikel "i baglommen" er det en svær opgave at lokalisere dem som ynglefugle.
Tak for at du vil dele din viden med os andre!
De bedste hilsner Luise

hej Per

Ja, de giver mange og uventede oplevelser. Dine lille p er kommet tidligt i gang, siden du
allerede har dununger. Jeg venter mine første omkring den 25.

mvh Asbjørn

Superfin artikel.
Og meget anvendelig når man har brug for at vide lidt mere om artens adfærd i forbindelse med Atlas projektet.
Jeg bor selv i et stort grusgravsområde med 3-4 par Lille Præstekrave, og så de første dununger i går :-)

Super ,Asbjørn, og næsten på dato, at du obs.er 2 . Altså! Det lover forhåbentlig godt.
Vh. Lise.

hej Lise
Tak for ordene. Jeg kan oplyse dig om, at jeg har set de 2 første i år.
1 ad han og 1 2k hun.
mvh Asbjørn

Endelig får jeg læst Asbjørns skønne,grundige og lærerige artikel. Hvor må det være spændende at kunne iagttage og beskrive så små fugle . Og læseren bliver tryllebundet .Fine fotos.
Tak for denne oplevelse.

hej Brian
Tak for ordene. Jeg glæder mig allerede til den 2. april, så jeg kan få flere oplevelser med lille-p.
mvh Asbjørn

Stor respekt for det flotte arbejde, Asbjørn. Tænk jeg på 20-25 minutters læsning kan få 5 års erfaring, mere af den slags på Pandion...

Lad mig sige med det samme, jeg har langt mere respekt for feltbisser/feltornitologer der laver felt-undersøger af arter eller lokaliteter, end folk der jagter intetsigende krydser rundt omkring i Danmark. ;o)

hej Bente
Tak fot ordene.
mvh Asbjørn

Dejlig levende beskrivelse,tak for det

hej Mogens
Tak for kommentar.
mvh Asbjørn

Hej Asbjørn.
Det er en særdeles fin artikkel og nogle fremragende billeder. Tak.