Herregodt efterår for Hærfugl

HAANING I FELTEN Hærfugl er dejligt nem at bestemme, og dette efterår har budt på flere lejligheder til at opleve hærfugle på spredte lokaliteter rundtomkring i landet. En ny udfordring kunne være at aldersbestemme dem…

I perioden mellem 1. september – 28. november er der set minimum 17 hærfugle i Danmark. Baseret på data i DOFbasen bliver efteråret 2018 dermed det bedste efterår de seneste ti år.

Hærfugl kan være en svær art at opdage, men kan tillige også være svær at twitche. De er nemlig ofte tillidsfulde, og man kan således nemt passere dem uden at opdage dem. De kan også ”stene” i længere perioder, formentlig efter en portion mad som lige skal ”lande”. Oplevelsen af at en hærfugl synker i jorden og, er umulig at genfinde, er helt sikkert en oplevelse, der er overgået mange gennem tiden. Endelig kan hærfugle dukke op ”overalt”, hvilket flere meldinger (en del fotodokumenterede) direkte til Fuglenes Hus fra haveejere, vidner om.

Hærfugl, Bjørnshøje den 3. oktober 2018. Hærfugle har det med at "stene" i perioder og sidde ubevægelige. Bl.a. derfor kan de både være svære at finde og twitche. I forbindelse med at dette billede blev taget, sad den ubevægelig i mere end 20 minutter. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Heldigvis har enkelte været stationære dette efterår, og de opnåede at blive sande publikumdarlings, hvor også fotografer fik fine oplevelser.

Hærfugl, Bjørnshøje den 3. oktober 2018. Hærfuglens næb er stærkt, og bores et stykke ned i jorden i søgen på mad. Den kan åbne næbbet, mens det er i jorden og få fat i store fødeener. Her formentlig en gåsebillelarve. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Hærfugl er udbredt i hele Central- Syd- og Østeuropa og det meste af Asien samt dele af Afrika. Der er beskrevet flere racer, men, så vidt jeg ved, er det kun den afrikanske hærfugl og madagaskarhærfugl, der er udskilt til egne arter p.t.

Hvor vidt de danske efterårshærfugle kommer fra Europa eller fra Asien, er ikke umiddelbart til at sige noget nøjagtigt om, men dokumentér endelig de sete fugle med fotos, så vidt der er muligt. Vi bliver sikkert klogere på raceforskelle med tiden…

At aldersbestemme hærfugle er en svær disciplin, men der er generelt tale om, at adulte fugle har en lys vinrød tone på brystet og på halssiderne, der er mest tydelig hos hanner. Ungfuglene har ikke denne vinrøde farve på bryst og halssider, og så er det vigtigt at kigge på/dokumentere den yderste halefjer. På adulte fugle er fjerdspidsen (fir)kantet i formen, mens den er rundet på ungfugle. Endvidere har ungfugle friske svingfjer uden fældningsgrænse. De adulte fugle kan have nogle friske svingfjer, men ikke alle svingfjer bliver skiftet før vinterkvarteret, hvorfor der vil være en fældningsgrænse. Meget mere om alders- og kønsbestemmelse på denne side.

Hærfugl, Bjørnshøje den 3. oktober 2018. Bemærk at der ikke ses vinrødlig farve på brystet og halssiderne samt at de synlige svingfjer er friske. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Hærfugl, Bjørnshøje den 4. oktober 2018. Bemærk den aflange rundede (ikke nærmest firkantede) form på fjerspidsen på den yderste halefjer, hvilket godtgør at alersbestemme denne fugl til 1K. Alle synlige håndsvingfjer er desuden friske. Foto: Jonna Lindegård.

Tak til Jonna Lindegård for det fine foto.