Hokkaido satser på fugleturisme: Havørne, traner og fiskeugle

På Hokkaido falder højsæsonen for fuglebesøg i vintermånederne, når drivisen kommer ned fra Sibirien. De tre ubetingede stjerner i Hokkaidos fugleshow - stor fiskeugle, japansk trane & Beringshavørn - fodres med fisk, og de mange store fugle tiltrækker ornitologer og fotografer i massevis.

Vores japanske svigerinde lød overrasket. Hun havde netop ringet til det hotel, hvor vi skulle bo på den nordlige japanske ø Hokkaido.

Det første, de spurgte om. Det var, om vi er fuglekiggere!

Men sådan er det på Hokkaido. I dette stykke ”Udkants-Japan” er der tilbagegang i både fiskeriet og industrien. Til gengæld er der penge i fugleturisme. Højsæson er vintermånederne, når drivisen kommer ned fra Sibirien, beklædt med havørne af forskellige arter.

Hovedparten af gæsterne på hotellerne i den lille by Rauso på halvøen Shiretoko er fotografer og feltornitologer. Fem selskaber i byens havn tilbyder ørnesafari pr. båd. Andre lokale sælger aftenshow med fiskeugle.

I byen Nemuro på østkysten af Hokkaido holdes ”Nemuro Birdland Festival” midt i februar, og udenfor den større by Kushiro bliver tranerne fodret på klokkeslet til glæde for publikum.

Allerede når man lander i lufthavnen, mødes man af store statuer af fiskeugler og japanske traner.

Klar til tranefodring på Akan International Crane Center nær Kushiro. Foto: Helge Røjle Christensen.

De japanske traner fodres blandt andet med fisk. Det har havørnene selvfølgelig fundet ud af – og det giver fotograferne spektakulære scener, når ørnene prøver at stjæle fisk fra tranerne. Foto: Helge Røjle Christensen.

Stjernerne i fugleshowet på Hokkaido er så ubetinget Beringshavørn (Stellers Sea Eagle), japansk trane (Red-crowned Crane) og stor fiskeugle (Blakiston's Fish Owl).

Men andre vigtige aktører er ”vores egen” havørn, som her optræder i hundredtallige flokke sammen med Beringshavørnen. Endnu mere talrig er sortøret glente, en tidligere underart af sort glente, som nu er skilt ud som selvstændig art.

Vi så flotte spækhuggere fra land, og der er også gode muligheder for andre havpattedyr. Overalt langs kysterne og i havnene ligger smukke strømænder sammen med andre dykænder. Et besøg på Cape Nosappu, hvor der er indrettet et fugleskjul ved fyrtårnet, kan give flere spændende arter alkefugle, blandt andet toppet lunde.

I skovene er der mange spætter, blandt andet den charmerende lille grå flagspætte (Japanese Pygmy Woodpecker), som er endnu mindre end lille flagspætte. Men også hvidrygget flagspætte, som er så svær at finde mange steder i Europa.

Her sidder den på fedtklumpen uden for vinduerne midt i snevejret!

Hvidrygget flagspætte på foderplads i snestorm uden for vinduerne på naturcenter ved Lake Furen, Nemuro. Foto: Helge Røjle Christensen.

Tranedans. Foto: Helge Røjle Christensen.

De tre stjerner i det nordjapanske fugleshow er faktisk alle truede arter på den globale rødliste, så forhåbentlig kan den øgede fugleturisme være med til at understøtte beskyttelsen af arterne.

Japansk trane er verdens største traneart – og måske den smukkeste af dem alle. Verdensbestanden er kun på omkring 2750 fugle, og den er i tilbagegang i yngleområderne i det nordlige Kina og østlige Rusland.

I Japan, hvor arten også yngler, har tranerne derimod været i fremgang, og bestanden er nu stabil omkring 1200 fugle (BirdLife International).

Beringshavørnen yngler kun ved kysterne i det østlige Rusland, specielt på øen Sakhalin og halvøen Kamchatka. Verdensbestanden er på omkring 5000 fugle, hvoraf omkring 2000 overvintrer på Hokkaido.

For stor fiskeugle er bestandsopgørelsen mere usikker, mellem 1500 og 4000 fugle. Den yngler ved strømmende vandløb, som ikke fryser til om vinteren i kystbjergene på Hokkaido, det østligste Rusland og det nordøstlige Kina.

Beringshavørnen er en globalt truet art, men man kan opleve flere hundrede på en kort fugleferie på Hokkaido. Foto: Helge Røjle Christensen.

En overdådigt udstyret rovfugl! Foto: Helge Røjle Christensen.

En flok blandede havørne på den isbelagte Lake Furen ved Nemuro. Her fodres der også med fisk for at skabe et godt show for fotograferne. Foto: Helge Røjle Christensen.

Fiskeuglen er på engelsk opkaldt efter naturforskeren Thomas Wright Blakiston, som udforskede det østlige Asiens dyreliv i 1800-tallet. Blakiston var den første, som beskrev, hvordan Hokkaidos dyreliv adskiller sig væsentligt fra de sydligere japanske øer.

Stor fiskeugle ved en fodringsplads nær Rauso. Her er uglehannen med den gule ring kommet fast igennem 15 år. Den fodres med levende fisk, som den selv fanger i et lille vandhul. Foto: Helge Røjle Christensen.

Fiskeuglerne kommer til fodringspladsen hele året rundt. Parret har fået 18 unger de sidste 15 år. Den lokale hotelejer, som fodrer fiskeuglerne, kender godt til deres yngleplads oppe i bjergene. Men han tør ikke gå derop om sommeren på grund af de mange bjørne i området! Foto: Helge Røjle Christensen.

Tsugaru-strædet mellem Hokkaido og den store ø Honshu er en officiel zoogeografisk grænse kaldet ”Blakiston's Line”. Mens Hokkaidos dyr og fugle i høj grad er indvandret fra Sibirien, så er de øvrige japanske øer blevet befolket med dyr fra det østlige Asien.

For eksempel er bjørnene på Hokkaido (der er op mod 2000 af dem) en stor race af den brune bjørn, mens bjørnene på Honshu er en sort art, som er beslægtet med de mindre østasiatiske bjørnearter.

Et godt eksempel er også ”vores” europæiske gråspætte, som yngler hele vejen fra Skandinavien og til Hokkaido med, hvorimod den på de sydlige japanske øer erstattes af den endemiske art japansk grønspætte (Japanese Green Woodpecker).

Japansk grønspætte i skovene ved Lake Yamanakako nær Fujisan. Bemærk de karakteristiske tværstriber på bugen. Den fouragerede på lærkeknopper før udspring. Foto: Helge Røjle Christensen.

Vores tur i februar 2015 var en kombineret fugle- og familietur, hvor vi også besøgte Helges bror og hans japanske kone i Tokyo.

I den forbindelse var vi ude i et skovområde ved det hellige bjerg Fujisan, hvor vi blandt andet fandt den fine endemiske grønspætte sammen med arter som japansk silkehale, maskekernebider (Japanese Grosbeak) og flere arter værlinger.

Fujisan, 3776 meter, Japans højeste og et af verdens bedst kendte bjerge. Her med Lake Yamanakako i forgrunden. Søen ligger i 982 meters højde. Foto: Helge Røjle Christensen.

Vi besøgte også et par vådområder i selve Tokyo-området. Her var det bemærkelsesværdigt med et rigt fugleliv og store forekomster af blandt andet toppet lappedykker (2000) og bjergand (900) helt inde i bunden af Tokyo-bugten midt i et samlet byområde med 30 millioner indbyggere.

Japan er et spændende rejsemål for fugleinteresserede, og slet ikke så dyrt, som man kunne frygte. Flybilletter København-Tokyo kan fås for under 5000 kroner retur, og det koster under 2000 kroner retur at flyve til Kushiro på Hokkaido.

Billeje, hoteller og restauranter er klart billigere på Hokkaido end i Danmark, godt hjulpet på vej af den aktuelle lave kurs på japanske yen.

Kommentarer

Ja, vejret skifter rigtig meget på Hokkaido i februar, fra kraftige snebyger/snestorme til dage med strålende solskin. Og der er ganske rigtigt en overvægt af fotografer uden kikkert blandt publikum.

mvh Susanne og Helge

Det ser godt nok koldt ud ved tranernes fodringsplads. Selv teleskoperne har noget om sig. Er der flere folk med kamera end folk med kikkert eller teleskop? Eller har folk både teleskop og kamera? Eller er de måske til digiscoping?