Islom i vinterdragt - en guide til aldersbestemmelse

HAANING I FELTEN Islom er blevet en mere regelmæssig bonus på fugleture langs kysterne i Danmark. Men hvordan kan man aldersbestemme kræene, når de ligger derude i vinterdragt? Læs med her og lær hvordan.

Islom. En art der i mine unge dage havde ægte raritetsstatus. Den var endnu SU-art frem til 1990. Claimede man, at have set en islom i 1990erne kunne man mærke en skepsis ramme en – en skepsis der krævede en forklaring…

Det kan man godt grine lidt af nu, men der er også sket en ret stor forandring. Jeg oplevede det ret markant, idet vi på havobs i årene omkring årtusindeskiftet, pludselig så flere fugle på en dag og endda op til 4 i forbindelse med en decemberstorm. I Skagen, som må betegnes som landets bedste forårstræksted, har man de seneste år registreret op til 9 på en dag.

Islom optræder jævnligt, særligt langs vores nordlige og vestlige kyster, og en forekomst (der sandsynligvis er en overvintringsplads) er blevet opdaget i Kattegat. Det hænger sammen med, at man nu regelmæssigt kan opleve nordtrækkende islommer på forårstræk langs Jyllands østkyst.

På en tur til kysten, hvor man f.eks. tjekker havdykænder, måger eller lignende, er islom, med andre ord, blevet en hyppigere bonus på fugleturen. I perioden december-marts er stort set alle islommens aldersgrupper overvejende ens i fjerdragten, hvilket giver anledning til at betegne en set fugl som ”i vinterdragt”. Ved at fokusere på nogle enkelte detaljer kan man relativt nemt aldersbestemme dem korrekt, såfremt man ser fuglen under gode forhold.

Islommer. Juvenil øverst, adult vinter (november – januar) i midten, adult vinter (februar – marts) nederst til højre og islom set skråt bagfra nederst til venstre. Bemærk indtryk af et stort hoved og næb med kraftig næbbasis samt kontrasterne i hoved og hals, bl.a. den mørke halsplet og det hvide hak i halsen som også kan erkendes skråt bagfra.Islom i juvenil dragt er kendetegnet ved brunligt hoved med knap så skarpe kontraster i ansigtet og ved halspletten, som det opleves hos mørkere tegnet adulte fugle. Næbbet er gråt uden sort spids (kun næbryggen og den yderste del af overnæbbets underkant kan opleves mørkere). Ryggen er tydeligt lysskællet, og opleves gråskællet. Fra midt på vinteren (i løbet af anden halvdel af januar og i februar) udskifter de den juvenile dragt, og rygfjerene opleves mere som brede firkantede, men endnu er det lysskællede indtryk tydeligt. Hovedet bliver ofte mørkere, men frem for alt bliver ansigt og hals hvidere, hvorfor halspletten og øvrige kontraster i hovedet bliver mere markante. Der ses ikke hvide pletter i dækfjer, ryg eller overgump.Adulte islommer i vinterdragt har kontrastrige hovedtegninger, og derfor fremstår det hvide hak i halsen og den sorte halsplet meget tydelige. Næbbet er gråt og med tydelig sort spids. Sidstnævnte forsvinder fra ca. februar, og herefter begynder overgangen til sommerdragt lige så stille. Næbbet hos adulte fugle sidst på vinteren kan se overraskende lyse ud. Således nærmest hvidligt yderst og sort inderst. Sommerdragtsnæbbet sortner altså indefra (se tegning nederst til højre). Ryggen hos adulte fugle i vinterdragt fremstår ikke så lysskællet som hos juvenile, men dog ganske gråligt tonet i pæn kontrast til den mørke halsplet og hovedtegninger. I dækfjerne (og ofte på gumpsiderne) ses små hvide pletter til forskel fra fugle i første vinterdragt/juvenil men også fugle i anden vinterdragt (se nedenfor).Akvarel af Peter Hedegård Kristensen.

Islom i anden vinterdragt. Denne dragt er kendetegnet ved at være meget mørk. Ryggen er sortbrun uden tydelige grålige bræmmer og ryggen danner ikke tydelig kontrast til hoved og halstegninger. Næbbet er overvejende gråt og minder meget om næbbet hos juvenile – og fugle i første vinterdragt. Der findes ikke hvide pletter i dækfjer eller i overgumpen.Akvarel af Peter Hedegård Kristensen.

Islommer er ofte svære at have med at gøre. De er neddykkede i lang tid, og dukker op igen et helt andet sted i forhold til, hvor man først så den. Ofte når de at dykke igen, inden man får den i scopet, og så kan man starte forfra igen. Dyk på 8 minutter er registreret, hvilket kan få en hvilken som helst observatør til at opgive. Andre gange er de meget medgørlige, og ligger blot og snorkler over længere perioder. Det vil sige at de nøjes med at stikke hovedet under vandet mens de svømmer.

Havets tilstand er også altafgørende. I bølgegang er det ofte kun hovedet, man ser gentagne gange, mens kroppen kun ses glimtvis. Så er det svært, og så må man leve med, at man kun kan benævne dragten som ”vinterdragt”, når man taster den ind i DOF-basen.

Skal man aldersbestemme en islom så fokuser på næbbets farver, hovedets farve og kontraster, halsplettens udseende, ryggens udseende samt hvor vidt der er små hvide pletter i dækfjerene.

Altså: Næb, hoved og ryggens udseende.

En rastende islom vil virke påfaldende stor på havet. En stor krop, med ryggens højeste punkt tæt på halsen. Halsen er tyk, og hovedet er stort. Ofte er panden markant, og så er næbbet påfaldende kraftigt. Især er den kraftige næbbasis påfaldende i forhold til sortstrubet lom. Nogle individer af sortstrubet lom virker både store og kraftige med markant hoved og nakke, som kan minde meget om islom. Sortstrubet loms næb vil imidlertid virke betydeligere slankt og langt i bygning. Derudover skal der fokuseres på især halsens tegninger, hvor islommens halsplet altid vil være påfaldende med et lyst hak øverst. Den karakter ser man ikke hos sortstrubet lom.

Islom 2K. Cape May, USA, april. Bemærk lyst skællet ryg i kontrast til den mørke halsplet. Hovedtegningerne er ikke nær å mørke som hos adulte i vinterdragt eller fugle i anden vinterdragt. Desuden overvejende gråt næb, hvor kun næbryggen og den yderste del af overnæbbets underkant, er mørke. Ingen hvide pletter ses i dækfjerene eller i overgump. Bemærk at det der ligner lyse pletter på bagkroppen, er vanddråber, der reflekterer i solskinnet. Foto: Helge Sørensen.

Islom 2K. Cape May, USA, april. Samme kommentar som til ovenstående. Foto: Helge Sørensen.

Islom adult vinterdragt, Skagen, 10. januar. Bemærk sort næbspids, meget sort/hvid indtryk af hals og hoved, gråligt skær i ryggen i kontrast til hoved og halstegninger og små hvide pletter i dækfjerene. Foto: Knud Pedersen.

Islom adult vinterdragt, Skagen, 10. januar. Bemærk hvor lidt de hvide pletter i dækfjeren er synlige på den liggende fugl, men hvor dominerende de bliver når vingerne foldes ud. Foto: Knud Pedersen.

Tak til Peter Hedegård Kristensen for tegninger og til Knud Pedersen og Helge Sørensen for udlån af billeder.