Klokkerne ringer for kirkeuglen

Kirkeuglen er stærkt på vej til at forsvinde fra Danmark som et offer for landbrugets udvikling. Forskere har en opskrift på, hvordan uglen kan reddes. Men omkostningerne er for store, mener DOF.

Politikerne kappes om at sikre livet på landet. Men set fra en kirkeugles perspektiv er der ikke meget liv tilbage.

Det kryb og kravl, som kirkeuglen lever af. Det er forsvundet fra det danske landbrugsland, siger seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Han har været med i et forskningsprojekt, som har klarlagt årsagerne til kirkeuglens tilbagegang i Danmark.

Den primære årsag er fødemangel i yngletiden. Kirkeuglerne lægger lige så store kuld som før i tiden (4-5 i gennemsnit), men yngleparrene fik i snit kun en halv unge på vingerne. De skal producere mindst 2,3 unger pr. par for, at bestanden er stabil.

Fodring med hanekyllinger kan hjælpe kirkeuglen i yngletiden, men det er ikke nok. Foto: Benny Kristensen.

Vi prøvede så at fodre uglerne i yngletiden, og det bragte dødeligheden hos ungerne ned fra 80 pct. til kun 20 pct. Derfor er konklusionen ganske klar: Kirkeuglens fødegrundlag i yngletiden er forsvundet, siger Peter Sunde.

Kirkeuglerne spiser store insekter, regnorme, mus, padder og småfugle, som den fanger på jorden.

Undersøgelser viser også, at de sidste danske kirkeugler hovedsagelig søger føde i haver og nær bygninger, selvom disse områder kun udgør en ganske lille del af landbrugslandet.

Det skyldes, at der ikke længere er fugls føde på marker eller afgræssede arealer i Danmark. Dermed kan kirkeuglen betragtes som en indikatorart på mængden af liv i landskabet: Uglen forsvinder fra landbrugslandet, fordi livet dér er forsvundet, konstaterer Peter Sunde.

Svært at være optimist

I 2014 var der ifølge Dansk Ornitologisk Forenings registreringer kun 12-16 par kirkeugler tilbage i Danmark.

Jeg skal jo være optimist, men det er efterhånden svært, siger Benny Kristensen, som er DOF’s artskoordinator for kirkeuglen.

Det ser sort ud. Tidligere var der steder med en 2-3 par kirkeugler tæt på hinanden. Også her i Øster Bjerregrav ved Randers, hvor jeg bor. Men nu er der kun enkelte isolerede par tilbage. Hvis den ene fugl i parret dør, så kan den anden ugle ikke finde en ny mage, siger Benny Kristensen.

Før 1970 var kirkeuglen vidt udbredt i Jylland og på Fyn. Bestanden talte formentlig tusindvis af par. Men bestanden gik voldsomt tilbage i perioden mellem DOF’s første (1971-74) og anden (1993-96) Atlas-undersøgelse.

I 2003 var den reduceret til under 100 par, primært i et kerneområde i Vesthimmerland. Trods forsøg med at fodre enkelte par kirkeugler med døde hanekyllinger i yngletiden, så er tilbagegangen altså fortsat.

Jeg vil være meget ked af at se kirkeuglerne forsvinde fra Danmark. Jeg synes, vi skal gøre et ekstra forsøg på at redde arten, hvis det er videnskabeligt underbygget, siger DOF’s artskoordinator.

Forskere har redningsplan

Forskerne bag kirkeugleundersøgelserne har faktisk udarbejdet en redningsplan for arten i Danmark.

Rent teknisk kan man sagtens redde kirkeuglen, mener seniorforsker Peter Sunde. Fødegrundlaget skal genetableres. I yngletiden opholder kirkeugler sig hovedsageligt inden for 150 meter fra reden, da det er uøkonomisk at søge føde længere væk.

Et ynglepar har derfor brug for et par hektarer fødesøgningsareal med høj og stabil tilgængelighed af byttedyr gennem hele ynglesæsonen, siger seniorforskeren.

Et par mellemstore hestefolde med masser af hestepærer, som er føde for store insekter. En mosaik af blotlagt jord, stenbunker, nedbidt græs, enkelte øer af skræpper og nælder, samt både tørre og fugtige partier.

Ynglelokalitet for kirkeugle i Vesthimmerland. Foto: Helge Røjle Christensen.

Det er et kvalificeret bud på et landskab med gode livsbetingelser for de mange smådyr, som kirkeuglen lever af. Vi taler altså ikke om inddragelse af produktive landbrugsarealer, men om at forbedre de marginale natur-lapper, som findes spredt omkring gårde og hobbylandbrug, siger Peter Sunde.

Hvis Danmark igen skal have en levedygtig kirkeuglebestand, så skal der skaffes beboede levesteder til mindst 100 par. Hvert par skal bruge 2-3 hektarer. Det giver et samlet behov for 2-300 hektarer fødesøgningsareal totalt.

Det er et teknisk spørgsmål, hvordan sådan en naturgenopretning kan gøres bedst og billigst, men det er et politisk spørgsmål, om vi mener, at vi har råd til det, konkluderer Peter Sunde.

Politiske overvejelser

Bestanden af kirkeugler er dog så langt nede nu, og parrene er så isolerede, at der ifølge forskerne kan blive behov for at avle kirkeugler i fangenskab og sætte dem ud i det valgte kerneområde.

Teknisk set er opdræt af kirkeugler relativt simpelt. Om man så ønsker at ty til dette redskab. Det er også en politisk beslutning, tilføjer Peter Sunde.

Han understreger, at en redningsplan for kirkeuglen i Danmark skal følges meget nøje, så den kan justeres løbende alt efter, hvad der virker, og hvordan bestanden udvikler sig. Det kaldes adaptiv forvaltning.

De hidtidige forsøg på at redde kirkeuglen herhjemme er ikke blevet fulgt tæt nok efter Peter Sundes opfattelse.

Fodring kan nedbringe dødeligheden hos kirkeuglens unger fra 80 procent til kun 20 procent. Foto: Benny Kristensen.

I Dansk Ornitologisk Forening er der dyb bekymring og frustration over kirkeuglens situation, men DOF har ikke kunnet støtte forskernes forslag til redningsplan. Omkostningerne er for store, både naturpolitisk og resursemæssigt.

DOF´s udmelding i den konkrete sag om kirkeuglen er både baseret på en politisk stillingtagen, som har rod i foreningens natursyn, men også i en prioritering.

Det er bestemt ikke sjovt for en fuglebeskyttelsesorganisation at måtte fravælge arter og beskyttelsesprogrammer.

Vi vil jo gerne gøre en indsats for alle truede arter og landskabstyper, men har ikke uanede resurser, siger DOF’s næstformand Marco Brodde.

Kritisk overfor udsætning

I tilfældet kirkeuglen er der flere ting, der spiller ind, når DOF har skullet tage stilling. Vi er kritiske over for udsætninger, når en art i øvrigt ikke er truet i europæisk sammenhæng, siger Marco Brodde.

Hvis levestederne samtidig blev genskabt, så ville udsætningen selvfølgelig kunne give mening. Men set i lyset af, hvor krævende det vil være at få tilstrækkelig mange gårdejere med på at indrette deres omgivelser og bedrift på en helt anden måde.

Så må vi erkende, at det har hverken DOF eller mange kommuner kræfterne til, forklarer næstformanden.

Når gårdene så sælges, så skal finmosaikken omkring ejendommen jo bevares. Man kommer til at skulle opretholde en dialog med en lang række landmænd i al evighed. 

Det er generelle strukturelle ændringer i landbruget, der er behov for, med mindre man vil lave små kirkeugle-reservater omkring et stort antal gårde, konkluderer DOF.

I DOF har vi ikke opgivet at påvirke det politiske system derhen, at naturindholdet i det åbne land via lovgivning og tilskudsmuligheder skal kunne tilbyde fødemuligheder for både kirkeugler, lærker og viber. Det arbejder vi konstant på, siger DOF’s næstformand Marco Brodde.

 

Kommentarer

Har sørme set den mange gange i Spanien ,marocco, Portugal. Åbne kirkeluger, små åbne stald vinduer,hule træer og mm+ Og noget at udforske fra for uglerne,.klipper har vi ikke mange af. Disse udkigsposter behøver vel ikke st være høje ,ca.2-3 m. ?.??
Heroppe i det nordjyske og nordenfjords er der ikke klipper og kirketårne er ikke så gæstfrie . De er lukkede. Den er ikke til at stå for den ugle, og man kan se og høre den om dagen også.