Ny sortbrynet albatros på Kattegatturné

HAANING I FELTEN En sortbrynet albatros drev gæk med utålmodige nordsjællandske havfugleobservatører i et par dage, da den forblev rastende i Skälderviken nær Kullen i Nordvestskåne. I forgårs kom forløsningen imidlertid, da den endelig trak videre, og derefter blev opdaget rastende på havet udfor Nordvestsjælland til manges glæde. I går morges trak den videre over Kattegat, hvor den nåede Djurslands kyst om eftermiddagen. Hvor mon den er i dag?

Sortbrynet albatros er verdens mest talrige albatrosart. Den seneste vurdering af verdensbestanden lyder på ca. 700.000 par. Heraf yngler ca. 535.000 par på Falklandsøerne.

Sortbrynet albatros er den mest regelmæssigt forekommende albatros i Atlanterhavsområdet nord for Ækvator. Ved flere tilfælde har sortbrynede albatrosser opholdt sig i sulekolonierne bl.a. på de Britiske Øer og Færøerne. Siden foråret 2014 har en adult fugl besøgt Danmark flere gange. Se bl.a. denne nyhed og denne

Denne fugl har også slået sig ned i sulekolonien på den tyske ø Helgoland i kortere og længere perioder i forårsmånederne.

Den første sortbrynede albatros man kendte til, som gjorde dette, var et individ, der opholdte sig i en sulekoloni på Færøerne i 34 år, indtil den blev skudt i 1894. Den var stamfader til artens færøske navn, Sulakongur – Sulekongen…

Den 3. oktober blev en sydtrækkende sortbrynet albatros opdaget ved Grosshamn i Bohuslän på den svenske vestkyst. Den blev senere på dagen genfundet nær Kullen i Skåne, hvorefter den rastede i Skälderviken mellem Kullen og Torekov/Hallands Väderö, hvor den blev set fra flere lokaliteter i området. Sådan også hele den 4. oktober, men den 5. oktober trak den sydvest ved Torekov og forsvandt under horisonten i retning af Danmark. Klokken var da ca. 11.10.

Sortbrynet albatros med Hesselø i baggrunden, Liseleje den 5. oktober 2017. Foto: Lars Jensen Kruse

Klokken 14:47 opdages den af Jesper Schade ved Liseleje i Nordsjælland. Han alarmerer lynhurtigt alle via Birdalarm, og rigtigt mange får en kæmpeoplevelse, da også denne raster i området mellem Liseleje og Rørvig. Den ses endda flyve ind i Isefjorden, og det vurderes, at den er helt nede at vende udfor Lynæs.

Den ses helt indtil mørkets frembrud, men næste dag, i går den 6. oktober, meldes den endnu fra Rørvig i en times tid mellem klokken 8 og 9 morgen. Klokken 9:01 meldes den vesttrækkende, og den ”samles op” ved Klint 9:43, stadig vesttrækkende. 11:22 meldes den fra Sjællands Odde, men den er på det tidspunkt ret langt ude, og nogle observatører misser den.

Derefter er der stille i tre timer. Den næste melding er nu fra Djursland nær Grenå. Her raster den kortvarigt, og meldes derefter nordøsttrækkende. Heldigvis genfindes den ved Fornæs, hvor den på ny raster – og heldigvis så længe at flere lokale kan nå at twitche fuglen, inden den trækker nord klokken 17:31.

Herefter bliver der stille…

Fuglen er helt sikkert en ny fugl i forhold til den adulte som har gæstet Danmark ved flere tilfælde siden 2014.

De adulte fugle kan kendes fra ældre immature fugle på orangegult næb med rød næbspids. Yngre immature fugle har et gråligt næb med mørk spids, men har også en undervingetegning der er meget afvigende fra adulte. Undervingen hos adulte har nemlig skarpt afsat bred sort vingeforkant og en ligeså skarpt afsat sort men smallere vingebagkant. Det giver en karakteristisk distinkt sort-hvid undervinge. Hos yngre immature fugle (2-3K) er undervingen uden egentlige kontraster. Det centrale hvide felt er ikke distinkt og de sorte tegninger i undervingen er både dominerende og er aftegnet indistinkt. Man får mest indtryk af en ret mørk undervinge. Dertil ses ofte et gråligt nakkebånd der går ned på halssiderne.

Den adulte dragt udvikles gradvist gennem 4-7. kalenderår. Disse ældre immature fugle er kendetegnet ved at undervingen ligner adultes, altså distinkt afsatte sorte og hvide tegninger. Derimod er næbtegningen afvigende ved at næbbet er gråligt tonet med mørk/sort spids. Næbbet bliver med alderen gradvist gulere og varmere i farven, og det sidste immature tegn er lidt mørkt i næbspidsen på et ellers adultfarvet næb.

Sortbrynet albatros, Liseleje den 5. oktober 2017. Bemærk det gråligt tonede næb med mørk spids samt det lyst grålige smuds på halssiden. Bemærk også det korte sorte øjenbryn og sammenlign med fuglen fra Hirtshals nedenfor. Foto: Lars Jensen Kruse.

Den aktuelle fugl er fjerdragtsmæssigt stort set som en adult. På halssiderne ses dog tilsyneladende en rest af det grå nakkebånd, næbbet virker grågulligt med en mørk spids (men også med noget mørkt smuds på selve næbbet). På grund af undervingens tegning må der være tale om en såkaldt ældre immature. Men der må dog stadig være tale om en fugl i en relativt tidlig del af udviklingen til adult dragt da næbbet er uden varmt gullige farver. Det bør dermed være en fugl der er ældre end sit 3. kalenderår, men næppe ældre end 4. kalenderår. Hos disse er det også typisk at opleve lidt gråligt smuds på halssiderne.

Sortbrynet albatros, Liseleje den 5. oktober 2017. Bemærk den adulttegnede undervinge (og sammenlign med fuglen fra Hirtshals herunder), med distinkte sorte for- og bagkanter og hvidt centralt felt. En enkelt sort fjer afviger i begge vinger og er sandsynligvis et immature kendetegn. Foto: Lars Jensen Kruse.

Sortbrynet albatros, Hirtshals den 7. maj 2015. Bemærk det varmt gule næb med rød spids, undervingens udseende og det lange øjenbryn. Foto: Henrik Haaning Nielsen

At den aktuelle fugl er i sit 4. kalenderår er altså et godt bud, men at angive sikker aldersangivelse er trods alt svært hos immature fugle, netop hos arter med flere typer dragter og langvarig dragtudvikling. Dog må undervingen, som sagt, antyde en fugl der mindst er i sit 4. kalenderår, hvorfor 4K+ må være en god aldersangivelse.

Tak til Lars Jensen Kruse for udlån af billeder.