Registrering af ynglefugle i DOFbasen – et sandt Columbusæg

Antallet af indtastninger i DOFbasen stiger, og databasen er konstant i udvikling. Kun på ét punkt synes DOFbasen at stå stille, nemlig med hensyn til indtastning af ynglepar. Med denne artikel ønsker DOFbase-koordinatorerne at slå et slag for den lette registrering af ynglepar.

De fleste fuglekiggere – om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle. Senest er kontrakten med Miljøministeriet om levering af data blevet fornyet, og Institut for Bioscience (tidligere DMU) og mange andre offentlige instanser kan trække de mange gode og anvendelige data ud fra DOFbasen.

Ofte indeholder observationer indtastet i DOFbasen oplysninger i notefeltet. Det kan være ting som "hun med 3 ællinger", "kuld på 4", "2 udfløjne unger" etc., der noteres her. Sådanne indtastninger bør følges op af en registrering af antallet af ynglepar, hvilket er meget let at gøre.

Hvorfor registrere ynglefugle?

Har man indtastet fuglene med en af YF-koderne, som dækker ynglefugle på observationsfanebladet, så har man faktisk ikke registreret antallet af ynglepar. For hvis man efterfølgende skal finde antallet af ynglepar på DOFbasen, så skal man manuelt gå bemærkningsfelterne igennem for at finde ud af, hvor mange ynglepar en observation omfatter.

Antallet af fugle siger jo ikke alt, idet antallet blandt andet afhænger af antallet af unger. Ti fugle kan godt være et par, hvis det er to voksne med otte unger. Men det kan også være fem par, hvis det drejer sig om urolige fugle uden observerede unger.

Knopsvane med unger - et sikkert ynglefund. Indtastes som enten en observation af 7 fugle eller helt ideelt som 1 adult og 4 pull samt et sikkert ynglepar indtastet på fanebladet Ynglepar. Foto: Albert Steen-Hansen.

Mange observationer af ynglefugle indtastes i DOFbasen, uden at observatøren benytter YF-koderne for ynglefugle. Dette gør det endnu vanskeligere, for ikke at sige umuligt, at finde yngleparrene frem ved en søgning i basen.

Når oplysninger om antal ynglepar ligger gemt i notefeltet og derfor ikke kan fremsøges, så skal man manuelt gennemgå observationer i tusindvis for at finde eventuelle ynglepar. Og det er ekstremt tidskrævende. 

Tusindvis af ynglefugleregistreringer bliver altså slet ikke indtastet fyldestgørende i DOFbasen, og det er et stort og værdifuldt materiale, som gennem årene er gået tabt. Netop ynglefugletællingerne er meget vigtige i naturbeskyttelsesarbejde, og myndighederne synes at have stigende fokus på netop ynglefuglene, når der for eksempel skal laves VVM-undersøgelser.

I mange tilfælde er har tilfældigt forbipasserende og observerede fugle slet ingen betydning. Det er ynglefuglene og registreringen af disse, som i sidste ende kan få stor betydning for diverse miljøundersøgelser.

Om registrering af ynglefugle

Vinterens DOFbase-møder har vist, at der stadig er en del usikkerhed omkring ynglefugleindtastninger. Mange har haft en fornemmelse af, at de samme fugle tælles med to gange, hvis observationen også indtastes på fanebladet til ynglepar.

Andre har brugt adfærdskoden ynglefugle på observationssiden og har ment, at de så var registreret som ynglepar.

Endelig har flere haft problemer med at gennemskue termer som ”sikre ynglende” og ”sandsynligt ynglende”, og de har haft svært ved – eller fundet det underligt - at vurdere minimums- og maksimumsantallet ved en observation. Denne usikkerhed vil artiklen her forsøge at råde bod på.

Først skal det slås fast, at det IKKE er en dobbeltregistering, når de samme fugle indtastes både på observationsfanebladet og på yngleparfanebladet. Resultaterne gemmes i to forskellige tabeller, og selve observationen bruges som sagt ikke nødvendigvis af myndighederne.

Indtastningen på fanebladet ”Observation” er antallet af observerede fugle. Adfærdskoden kan angive, at det er ynglefugle, men antallet af ynglepar kan ikke nødvendigvis udledes heraf.

Indtastningen på fanebladet ”Ynglepar” er antallet af optalte ynglepar, og dette tal siger ikke nødvendigvis meget om antallet af fugle. Man kunne for eksempel forestille sig, at man havde fundet en rede med æg. Så har man registreret et ynglepar, som skal indtastes under ”Ynglepar”, men hvis man ikke har iagttaget den voksne fugl, så er der reelt ikke noget at indtaste under ”Observation”.

Indtastningen af ynglepar er ret simpel og sker via fanebladet ”Ynglepar” ved siden af fanebladet til indtastning of observationer. Igen skal det pointeres, at fuglene ikke tælles dobbelt ved denne indtastning, idet resultaterne gemmes i to forskellige tabeller.

Ynglepar/ynglefund skal indtastes med et minimumsantal og et maksimumsantal, hvilket sker ved at kategorisere observationen inden for de tre følgende kategorier: Sikre, sandsynlige og mulige ynglepar.

Der anvendes samme kriterier, som blev anvendt under atlasprojektet Fuglenes Danmark, og hovedsageligt den samme kategorisering kommer til at gælde i Atlas III-projektet, som kører i 2014-17. I denne ynglesæson er der altså mulighed for at opøve færdighederne.

Antallet af ynglepar angives altid i form af to tal; minimum og maksimum.

Minimum antal ynglepar = summen af sikre ynglepar + sandsynlige ynglepar. Maksimum antal ynglepar er summen af sikre + sandsynlige + mulige ynglepar.

Maksimumværdien repræsenterer IKKE en hypotetisk maksimal bestandsstørrelse, men er baseret på reelle observationer og afspejler observationer af mulige ynglepar.

Vejledning til indtastning af ynglefugle

Indtastningen er egentlig ret simpel og sker via fanebladet ”Ynglepar” ved siden af fanebladet til indtastning of observationer. Igen skal det pointeres, at fuglene ikke tælles dobbelt ved denne indtastning idet resultaterne gemmes i to forskellige tabeller! Man kan eksempelvis sagtens se 15 troldænder, men kun et ynglepar, altså 15 observerede fugle, men kun ét ynglepar.

På fanebladet ”Ynglepar” indtastes selvfølgelig art, og som skitseret ovenfor et minimumsantal ynglepar (sikre, sandsynlige og mulige observerede ynglepar) samt maksimum ynglepar (antal sikre og sandsynlige observerede ynglepar) og endelig adfærdskoder for de observerede ynglefugle.

Når ynglefugle skal indtastes, skal man ikke nødvendigvis afsøge samtlige buske og træer for reder eller andet. Man skal blot indtaste de observerede fugle som ynglefugle, hvis de har adfærd, som kunne indikere at det er et ynglepar. Til sidst indtastes den/de adfærdskoder, som de observerede fugle har udvist.

Indtastede ynglepar vil fremgå med en blå prik på de små kort på forsiden af DOFbasen.dk. Bemærk: På kortet over observationer (det store) vil blå prikker være NUL-obs.

En række sjældne ynglefugle vil automatisk blive hemmeligholdt. Listen ændres løbende, men man kan altid se en opdateret liste her.

Stylteløber og en række andre arter blev for eksempel fjernet fra listen i 2012, da det blev vurderet, at beskyttelsen blev øget og ikke svækket ved at gøre opmærksom på, hvor fuglene yngler.

Alle, der indtaster i DOFbasen, har dog fortsat mulighed for selv at angive en indtastning som værende hemmelig, hvis de mener, at det er det bedste. For at tjekboksen "hemmelig" skal vises på indtastningssiden, skal funktionen "Diverse tjekbokse” være sat til "vis" på siden "Indstillinger til indtastning".

Er man i tvivl om det hensigtsmæssige i at offentliggøre ynglefund af sjældne eller følsomme arter, så bruger nogle DOFbasebrugere at vente med indtastningen til efter ynglesæsonen.

Det er dog vigtigt, at ynglefundet bliver registreret, så myndigheder, caretakere og ansatte i DOF får de bedst mulige data, når der er behov for eksempelvis at tage kampen op mod vejbyggeri, vindmøller og alle de andre trusler, der kan forekomme i følsomme områder.

Bearbejdninger

Der er endnu en måde at indtaste ynglepar – nemlig under fanebladet ”Bearbejdninger”. Indtastningerne her er ikke knyttet til en bestemt optællingsdato, men derimod udelukkende til et årstal. Denne indtastningsmetode er især praktisk i et par tilfælde:

Man kan forestille sig, at man optæller på en stor og uoverskuelig lokalitet, som det er nødvendigt optælle i to eller flere dele fordelt på flere dage. Indtastningen af ynglepar vil så også blive fordelt på flere ture, så det totale antal ynglepar på den måde ikke fremgår direkte. Her er bearbejdningen redningen, fordi man kan indtaste det totale antal ynglepar baseret på deloptællingerne.

Måske registrerer man over en ynglesæson to forskellige ynglepar af en art på sin lokalitet. Men parrene registreres aldrig på samme dato, så under indtastningerne står der kun et par på to eller flere forskellige datoer. Her kan bearbejdningsindtastningen igen redde dagen, og man kan indtaste to ynglepar som årets resultat.

Indtastning som bearbejdning kan også bruges, når man henover en ynglesæson registrerer flere forskellige par af for eksempel grågæs, hvis de enkelte par kan skelnes fra hinanden på kuldstørrelse og ungernes alder. Her kan man bruge bearbejdningen til at angive det samlede antal forskellige ynglepar, selvom ikke alle ynglepar på noget tidspunkt er registreret ved en og samme optælling.

Kriterierne for ynglepar min og max er de samme som tidligere beskrevet.

Yderligere har man mulighed for at specificere den periode, man har registreret ynglefuglene i, samt hvor mange besøg på lokaliteten, der har dannet grundlag for bearbejdningen. Disse oplysninger er dog ikke obligatoriske, og indtastning af bearbejdede ynglepar er faktisk den simpleste indtastningsform af alle i DOFbasen.

Arternes yngleadfærd  

De mange forskellige arter har selvfølgelig vidt forskellig yngleadfærd, men i forbindelse med caretakerprojektet har DOF udviklet forskellige vejledninger til optælling af ynglefugle. Her er en stor del af arternes ynglebiologi beskrevet.

Rød glente har ofte – men ikke altid – pyntet reden med plastik, reb og andet skrammel, bytter ofte rede med krager og musvåge/hvepsevåge og har ofte flere reder i det samme område. Er den observeret på egnet ynglelokalitet i yngletiden uden trækadfærd, bør den indtastes som et muligt ynglefund på fanebladet ”Ynglepar” (min 0 – max 1). Foto: John Larsen.

Ikke alle arter er lige udførligt beskrevet, men der er mange gode og anvendelige tips at hente i dokumentet. Find vejledningerne under de respektive arter på DOF's hjemmeside eller følg linket ovenfor.

Vi håber, at 2013 vil blive året, hvor den lidt kedelige statistik omkring indtastning af ynglefuglene brydes, så vi kan få opkvalificeret DOFbasen med de helt nødvendige ynglefugledata.

DOFbase-koordinatorerne

Kommentarer

Hej Jesper
Tak for dit indlæg. Det er desværre en udbredt misforståelse, at observation med "primær adfærd" som "ynglende" automatisk bliver registreret som ynglepar. Men som det fremgår af artiklen, så er observationer altid i antal individer, og antallet på fanebladet "Ynglepar" er altid ynglepar - altså to fugle!!!

Først og fremmest er det vigtigt - som med alle andre observationer - at der kun indtastes, det man ser! Så selv om det måske er mest realistisk med 10 par rødrygget tornskade i området, så er det eneste rigtige at indtaste min 1 - max 1 ynglepar. Hvis vi bevæger os ud på gisningernes vej, så bliver basens data ikke valide.
Man skal ALTID kun indtaste det, man har set! Det samme gælder jo en efterårsdag f.eks. på Møns Klint. Hvis der observeres 300 hvepsevåger, så er det jo heller ikke et nødvendigvis det nøjagtige antal. Der er formentlig trukket langt flere hvepsevåger end de 300, der er observeret. Men stadig indtastes kun de 300, der er set.

Selvom det ikke er det nøjagtige antal, og det umiddelbart giver et forvrænget og urealistisk billede, så kan din observation - som én ud af forhåbentlig mange - alligevel være med til at give et ret præcist billede. Det har dog i nogle sammenhænge været nødvendigt at opdele meget store lokaliteter i flere mindre enheder for at kunne få dette præcise. Det har f.eks. været tilfældet med Holmegård Mose, hvor hele området tidligere bare hed "Holmegårds Mose EF-lok 91". De mange ellers gode indtastede observationer gav tidligere ikke noget godt billede af de forskellige fugles forekomst i de forskellige områder, så i samarbejde med caretaker Bo Tureby blev lokaliteten splittet op i en række mindre lokaliteter. Dette har efterfølgende betydet, at det er langt nemmere for dem, der arbejder med data fra mosen at vurdere bestandende i de forskellige dele af mosen (omend det i starten var lidt bøvlet for dem, som indtastede observationer fra lokaliteten).

Caretakere har dog i DOFbasen under "Metode" også mulighed for at vælge "totaloptælling" eller Ynglefugleoptælling" og Thorkild Lund har lavet et rigtigt godt eksempel på det - og hvordan det bruges - i artiklen som beskriver en totaloptælling af ynglefugle (non-passerinaes) i 2009 i et udvalgt område foreta­get af caretakergruppen for Lille Vildmose.
Se:
http://www.fugleogdyrinordjylland.dk/index.php?option=com_content&view=a...

Det giver måske umiddelbart lidt mere mening at operere med minimum og maksimum ynglepar, når det gælder fugle med mindre udbredelse. Der opereres internationalt med kategoriseringen "sikre" "sandsynlige" og "mulige" ynglepar for at finde minimum og maksimum af antallet af ynglepar. Det har bl.a. vist sig at summen af sikre og sandsynlige ynglepar giver et langt retvisende billede, end hvis bestanden kun blev vurderet på baggrund af de sikre ynglepar.
Maksimumværdien repræsenterer altså IKKE en hypotetisk maksimal bestandsstørrelse, men er baseret på reelle observationer og afspejler observationer af mulige ynglepar.
Husk også, at ”Ynglepar” er antallet af optalte ynglepar, og dette tal siger ikke nødvendigvis meget om antallet af fugle, begge jf. eksemplet i artiklen.

Uh, det blev langt! Men det korte svar på dit indlæg herover er: Indtast altid kun det du har set! Også når det gælder ynglepar! Hvis lokaliteten er nogenlunde afgrænset størrelse og præcist defineret - så er din observation med til at give et godt og præcist billede alligevel.
Håber svaret kan hjælpe dig. Ellers er du velkommen til at ringe til mig.
De bedste hilsner
/ Clausjannic, DOF Storstrøm

Jeg havde også i flere år regnet med at når jeg indtastede "observationer" og gik ind under "primær adfærd" og derefter tastede "ynglende", var min observation registreret som ynglepar.
Jeg bruger meget sjældent fanen "ynglepar" ud fra de samme årsager, som tidligere er nævnt her.

Fx hvis jeg har en Rødrygget Tornskade i Stursbøl plantage med føde i næbbet og jeg gerne vil indtaste den som ynglepar - så skal jeg tage stilling til hvor mange ynglepar der er på lokaliteten. Dette bliver rent gætværk da jeg sjældent kommer på lokaliteten. Skriver jeg så min. 1 par max 1 par - for nemhedens skyld, vil dette jo give et helt forkert indtryk af hvor mange ynglepar der findes på lokaliteten. Der er naturligvis mere end det ene par jeg har set. Skriver jeg så min. 1 max 10 (hvor 10 vel er det mest realistiske), er dette jo egentlig bare et skyd i tågen.

En gulbug med udfløjne unger i haven her i Vester Lindet hvor jeg bor. Et skyd fra hoften vil være at der er ca. 30 ynglepar af gulbug på denne lokalitet, da stort set alle gårdhaverne har et ynglepar + de par som er i små trægrupper og læhegn. Jeg har nu kun registreret denne ene sikre ynglepar, så hvis jeg skriver min. 1 max 1 er det jo totalt misvisende for lokaliteten.

Hvordan skal jeg gøre det mest rigtig ?

venlig hilsen

Jesper

Hej Jens Ole
Tak for dit input. Det er altid godt at få lidt respons. Nu skal vi ikke gøre det sværere end det er at indtaste de stærkt savnede ynglefugledata. I dit tilfælde med sangdroslen skal den blot indtastes med minimum. 1 og maksimum 1.
Hvis vi fortsætter tankespindet fra din sangdrossel, så kunne det være at du samtidig hørte en syngende sangdrossel. Er det så hannen til den hun (?), der søger føde eller er det hannen i et andet par? I det tilfælde ville det være minimum et par og maksimum to par. BEMÆRK: ved indtastning af ynglefugledata indtastes ikke i individer men i par!
Bemærk også, at artiklen her på Pandion er en tilpasset version af en lidt længere tekst. Den fulde version ad artiklen kan læses via linket i linkboksen.
Du har ret i, at nogle fugle observeres som ynglefugle andre ser man bare. Ynglepar siger ikke umiddelbart noget om antallet af fugle, men kun antallet af par - altså ynglende fugle. Man kan sagtens se 12 fugle, men kun et ynglepar!"

Jeg medgiver dig, at principperne bag ynglefugledata ikke altid er lige let tilgængelige og forståelige. Men hvorom alt er: så er ynglefugledata - besværlige/uforståelige eller ej - svært nødvendige, da kommuner og diverse konsulenter ofte ser på de almindelige observationer, som "tilfældigt forbipasserende fugle". Altså fugle og observationer, som det måske ikke er nødvendigt at tage hensyn til!
Det vigtigste mht ynglefuglene er nok at finde en notatteknik, som afspejler de observerede fugle, eventuel yngleadfærd og de ting som fanebladet ynglefugledata indeholder. Det kan kræve lidt tilvænning, men kan godt lade sig gøre, og det er en god øvelse op mod Atlas III-undersøgelsen, hvor de samme kriterier vil gøre sig gældende.

Her er også en længere udgave af artiklen som pdf-fil:
http://www.dof-storstroem.dk/upload/file/Ynglefugle-artikel_version4%201...

PS! Og så må i godt slette den sidste af kommentarerne ovenfor. Jeg må have trykket send to gange...
Vh
Troels

Tak for denne artikel. Men jeg var nød til at læse nogle af afsnitende flere gange, for at forstå det, meget kringlet skrevet Tror jeg har forstået meningen nu!

Undskyld! Men at i mangler info om ynglefugle, er desværre en fejl hos jer selv... Jeg har ihvertfald ALDRIG fået denne info før. Jeg har da været helt sikker på at mine indrapporteringer af ynglefugle med adfærd VAR registreret! Har aldrig lagt mærke til feltet med ynglefugle, og at man skulle registreret fuglene der! (To gange)

Og hvis i mærker en stor irritation i mit indlæg, har i ret!
Alle os der rapporterer vores iagttagelser gør det jo for at det skal bruges. Og jeg er bombe hamrende sikker på at vi er mange der ikke har rapporteret ynglefugle korrekt, og jeg kan ikke være den eneste der er skuffet over at vi skulle have haft den info for mange år siden. Men så bedre sent end aldrig!

Så fra idag vil jeg indrappoterer mine ynglefugle i begge skemaer. Men surt show at flere års ynglefugle ikke bliver brugt.

Så nu får i ynglepar og syngende hanner i yngleskemaet. Med yngleadfærd.

Vi har verdens bedste hobby og DOF gør et stort og godt arbejde for fuglene...!

Keep up the good work!

Venlig hilsen
Troels

Det er stadig uforståeligt, selvom i prøver at forklare det. Hvis jeg ser en sangdrossel med føde i næbbet i skoven, vil jeg gerne rapportere den som ynglefugl. Men hvad har det at gøre med andre sangdrosler jeg ser søge føde eller synge i skoven. Hvorfor skal jeg vurdere et minimum og maximum antal ynglepar for at rapportere en ynglende sangdrossel. Jeg kan godt forstå at man ikke rapporterer ynglefugle. Nogle ser man som ynglefugle andre ser man bare. Men de sidste behøver ikke at have noget med ynglefugle at gøre. Det er ikke godt.