Sæt alder på høgeuglerne

HAANING I FELTEN Når I er ude at nyde en af høgeuglerne denne vinter, så prøv at konstatere alderen på fuglen. Fokuser på tertialer og de yderste halefjer - og sammenlign med akvarellen og billederne i denne artikel.

Cirka 9 høgeugler er, siden den 28. september 2016, blevet fundet i Danmark dette efterår og vinter. De har bidraget til storartede oplevelser for rigtigt mange, og fotograferne har kronede dage. Flere af de aktuelle høgeugler er nemlig meget tillidsfugle, og mange af høgeuglernes adfærdsmønstre er blevet flot dokumenteret på mange fotos.

Høgeugler er kendt for at optræde invasionsagtigt udenfor yngleområderne, hvis fødegrundlaget svigter, og ofte sker det efter gode ynglesæsoner med høj ungeproduktion. Den hidtil største invasion som nåede Danmark, skete i 1983/1984, hvor over 300 høgeugler blev set i Danmark. Indtil da var der blot set 21 ex. i landet, og siden er der registreret (og godkendt) 53 ex. til og med 2015.  Heraf var de bedste forekomster 16 ex. i 1989/1990 og seks i andet halvår i 2013.

Som feltornitolog er det altid interessant at dokumentere forekomster så grundigt som muligt. Man ønsker altid at blive så sikker som muligt på hvor mange individer er der tale om, og hvilken alder fuglene har.

Der er typisk tale om, at det er ungfugle, som begiver sig ud på rejserne langt væk fra yngleområderne. Det er blevet sikkert konstateret via døde fugle, men også af de feltornitologer og de ringmærkere der har sat sig ind i alderskendetegnene, og har haft mulighed for at konstatere dem i felten og i hånden.

Hvordan kender man så unge høgeugler fra gamle (adulte)? Ved hjælp af akvarellen nedenfor kan man, relativt nemt, selv konstatere det ude i felten. Man skal fokusere på tertialer og de yderste halefjer.

Høgeugle, adult til venstre og ungfugl til højre. Fokuser på tertialer og de yderste halefjer. Hos adulte fugle er de yderste halefjer brede, næsten firkantede, i spidsen, og de hvide striber fremstår mere distinkte og hvide end hos ungfugle. Formen på fjerene er dog det nemmeste at konstatere. Tertialerne er sortbrune med distinkte hvide tegninger, som er sammenhængende på tværs. Hos ungfugle er de yderste halefjer tydeligt tilspidsede, og de hvidlige bånd er som regel ikke så distinkt hvide som hos adulte. Den tilspidsede form på halefjeren er dog det letteste at konstatere sikkert. Tertialerne er som regel ret brunlige. I felt er de ofte afstikkende lysebrune, virker flossede, og så er de hvide tegninger ret så indistinkte sammenlignet med adulte fugle. Tertialernes form er brede i spidsen hos adulte, mens de er tilspidsede hos ungfugle. Akvarel: Peter Hedegaard Kristensen.

Kan man ikke huske detaljerne ude i felten, hvordan forskellen på de to aldersgrupper er, så lav da en tegning af udseendet på disse. Eller endnu bedre: Tag fotos.

Husk blot at fokusere på tertialer og yderste halefjer – så kan man altid finde denne artikel frem igen (endda i felten) og efterfølgende tjekke billeder og sammenligne med artiklens tegninger og fotos…

Høgeugle, 1K (ungfugl), Gribskov den 5. december 2016. Bemærk tertialerne som er afstikkende lyst brune uden distinkte hvide tegninger. De yderste halefjer kan ikke ses på dette billede, men bemærk i stedet at halens yderste bånd ikke er distinkt hvide, derimod brunlige. Foto: Vilhelm Dalgaard.

Høgeugle, 1K (ungfugl), Haslev Orned den 23. december 2016. Bemærk ungfuglekaraktererne på tertialer og halefjer: Tertialer, der er afstikkende lysebrune uden distinkte hvide tegninger samt de tilspidsede halefjer, hvor båndende tillige er brunlige, ikke distinkt hvidlige. Foto: Henning Larsen.

Høgeugle, 1K (ungfugl), Kongelunden den 29. december 2016. Bemærk at tertialerne er tilspidsede, og ikke er distinkt tegnede midt på. Bemærk også de tilspidsede yderste halefjer. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Tak til Peter Hedegaard Kristensen for den flotte akvarel, til Kent Olsen for inspiration samt til fotograferne Vilhelm Dalgaard og Henning Larsen for udlån af fotos.

SE VIDEO med høgeugle:

Høgeugle jager om dagen i vinter-Danmark

Høgeuglen i Hareskoven

Høgeuglen fra Hareskoven æder en mus