Sjældne ynglefugle forstyrres af hensynsløse besøgende

Alle kneb gælder tilsyneladende i bestræbelserne på at se sjældne danske ynglefugle tættere og tættere på. Hensynsløsheden er i stigende omfang på fri fod i naturen, når kamerabevæbnede fuglefolk vil fotografere fiskeørnes familieliv eller ved hjælp af playback lokke ynglende perleugler til at kigge ud af deres redehul.

I en sønderjysk skov kører en bil ad en skovvej, hvor al offentlig bilkørsel er forbudt. Bilen standser, vinduerne bliver rullet ned, og CD-afspilleren bliver sat i gang med perleuglen som solist. Fra bilens førerkabine og ud i skovens rum lyder nu hele repertoiret fra perleuglens stemmekatalog.

Sceneriet finder sted helt tæt på et af Danmarks ganske få par ynglende perleugler, og det hele handler om at lokke uglerne til at komme frem og blive synlige, så passagererne i bilen kan sige, at de har set en perleugle, hvorpå de kan sætte et kryds på en liste. Problemet er bare, at gentagne forstyrrelser stresser ynglefuglene, så de ikke alene risikerer at miste årets kuld, men måske til sidst opgiver lokaliteten som ynglested.

Der er en utrolig stor forskel på at bruge mobiltelefon eller båndoptager med optagelser, der skal lokke en bestemt fugl frem, på et træksted og så en ynglelokalitet. Set fra en ynglefugls synsvinkel er playback ren terror. Fuglen, der har et territorium at forsvare, tror jo af gode grunde, at der er kommet en konkurrent ind i dens privatsfære, hvorfor den bliver sat i allerhøjeste alarmberedskab. Hvis det så sker mange gange, kan den stakkels fugl blive så stresset, at det går galt med ynglen. Desværre oplever jeg en næsten grotesk brug af playback ved nogle af de kendte ynglelokaliteter for perleugle, siger Klaus Dichmann, der er leder af uglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening.

Sådan ser en typisk perleuglelokalitet ud i Nordtyskland. De danske lokaliteter ligner de nordtyske, og i begge lande yngler perleuglen i forholdvis øde skovområder. Det burde være indlysende, at uglernes ynglelokaliteter skal besøges med omtanke i yngletiden. Foto: Klaus Dichmann.

I kraft af sit kendskab til sjældne ynglende ugler i Danmark og en tæt kontakt til en lang række skovejere, støder han oftere og oftere på fænomenet ”hensynsløse fuglefolk”. Klaus Dichmann vil hverken kalde de hensynsløse for naturfotografer eller ornitologer, for hvis de levede op til disse betegnelser, ville de ikke opføre sig så kynisk, som tilfældet er.

Jeg oplever, at trangen til at få et foto af en sjælden fugl eller et nyt kryds på artslisten i stigende grad overhaler hensynet til ynglefuglen. I dag er der også konkurrence om månedsarter, og det kan øge presset på et offentligt kendt ynglepar af perleugle, der på den konto risikerer at måtte lytte til playback og svare fra januar til december. Mange har tilsyneladende ikke tid til at vente på eksempelvis en perleugles naturlige rytme, hvor den alt efter årstiden synger på bestemte tider af døgnet. Derfor tvinger de med afspilninger fra mobiltelefonen eller CD-afspilleren i bilen uglen til at svare på en kunstig konkurrent. Den nænsomme ornitolog med naturforståelse ville naturligvis gå en stille tur i skovområdet og så lade uglen selv afgøre, hvornår den vil ytre sig, siger Klaus Dichmann, der opfordrer til større selvjustits blandt fuglefolk, som færdes nær sjældne, sårbare ynglefugle.

DOF’s caretakere har ofte arbejdet i mange år på at oparbejde et tillidsfuldt samarbejde med skovejere, såvel private skovfolk som Naturstyrelsens ansatte. Den gode ånd omkring DOF’s frivillige kan hurtigt sættes over styr, hvis flere og flere artsjægere og såkaldte naturfotografer kører ad forbudte skovveje eller stimler sammen nær sjældne ynglefugle og bruger playback i overdrevet grad.

Da der i vinters opholdt en spurveugle sig i en sønderjysk skov, indfandt der sig så mange fuglefolk, der spillede uglestemmer fra deres mobiltelefoner, at jeg tror, at nogle af dem registrerede hinanden og slet ikke hørte den rigtige spurveugle. Det var grotesk, og der blev i hvert fald ikke taget hensyn til uglens tarv, siger Klaus Dichmann.

Fiskeørnereden i Gribskov har i år været offentliggjort, men området omkring reden har været afspærret for at sikre ørneparret fred til at yngle. Det er dybt problematisk, at adgangsbegrænsningerne i flere tilfælde er blevet ignoreret og overtrådt. Foto: Per Ekberg.

Også i Gribskov har der været problemer med en - diplomatisk sagt - overdrevet stor interesse for et par ynglende fiskeørne, der i det grelleste tilfælde blev skræmt væk fra deres rede med nyklækkede og meget sårbare unger. I juni var der mindst fem tilfælde, hvor åbenlyse adgangsforbud omkring de sjældne ynglefugle blev overtrådt. Den åbenhed omkring fiskeørnene, som både DOF’s caretakergruppe og Naturstyrelsen har lagt for dagen, risikerer at blive justeret i fremtiden, så sjældne ynglefund holdes hemmelige.

Vi har konstateret tre tilfælde, hvor fuglefolk med fotoudstyr har overtrådt færdselsreglerne, der ellers ikke er til at misforstå, fordi der tydeligt er skiltet og afspærret. I andre to tilfælde har der været tale om fuglefolk med kikkerter. Disse fuglefolk har ikke kunnet komme tæt nok på redestedet. Det er meget sørgeligt at opleve, når besøgende i skoven på den måde viser manglende respekt for fuglene, naturen og alle os, der kæmper for at bevare naturværdierne og samtidig vise dem frem under hensyntagen til ynglefuglene, siger Luise Ekberg, som er redekoordinator for fiskeørnene i Gribskov og medlem af DOF’s caretakergruppe i Gribskov.

Fiskeørnereden i Gribskov husede i 2012 en familie på fire, som her ses sammen i reden. De to unger var på deres første flyvetur over området først i august. Dette billede er taget fra observationsstedet i forsvarlig afstand fra reden. Foto: Per Ekberg.

Caretakergruppen i Gribskovområdet fortæller på sin hjemmeside, at en af de nærgående fotografer har været direkte provokerende og ubehøvlet. Han har for eksempel sagt til en af caretakerne, at han nok selv skal bestemme, hvor han vil gå i skoven.

Vedkommende var jo udelukkende taget i skoven, fordi vi har været åbne og tolerante og vist ham vejen, og det er i sådanne situationer, at man begynder at tænke anderledes i retning af at holde kortene tættere til kroppen, når vi i fremtiden har sårbare og sjældne ynglefugle i skoven. Flere hundrede ornitologer, fotografer og almindelige skovgæster har denne sommer besøgt lokaliteten omkring Gribsø Bakker, hvorfra der er et fortrinligt udkig til ørnenes rede. Ja, man befinder sig faktisk i niveau med reden. Heldigvis opfører næsten alle sig eksemplarisk. Men de få, der trodser god moral og anstændig opførsel i naturen, kan virkelig ødelægge det for de mange i disse tilfælde, siger Luise Ekberg.

Her ses et andet eksempel på den type oplevelser, man kunne få fra det anbefalede observationssted nær fiskeærnereden i Gribskov. To fiskeørne med en medbragt fisk ses her i en alternativ rede bygget af parret. Foto: Per Ekberg.

Danske ynglefugle er formelt sikret i ”Bekendtgørelse af lov om jagt- og vildtforvaltning”, hvori der blandt andet står, at ”billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes.”

Det er ofte en hårfin balance, om der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til sjældne ynglefugle, eller om fuglenes grænser bliver overskredet, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening. Heldigvis viser de allerfleste af DOF’s medlemmer en meget høj moral, så fuglene ikke forstyrres, hvor attraktive de end måtte være, og der er mange eksempler på, at også meget sjældne fugle er blevet formidlet på fornemste vis uden gene for fuglene. Tænk blot på havørnene.

Når det er sagt, vil jeg godt fastslå, at det virker yderst uhensigtsmæssigt at bruge playback i en perleugles yngletid. Ligeså god og skånsom denne metode kan være på årstider, hvor man ikke risikerer at stresse et ynglepar unødigt, ligeså skadelig er den på det forkerte tidspunkt på det forkerte sted. Og at bruge playback bare for at få en månedsart til sin private fugleliste er direkte kritisabelt, siger Egon Østergaard, der ligesom Klaus Dichmann maner til selvjustits i feltornitologiske rækker.

Og så opfordrer han flere til at påtale episoder, hvor fotografer eller feltornitologer går over stregen, hvad enten denne er trukket af loven eller moralen.

Eksemplet fra fiskeørnenes rede i Gribskov, hvor en fotograf åbenlyst trodsede skiltning og påtaler, er helt ude i hampen, og i sådanne eksempler bør man kontakte myndighederne, hvilket i statsskove vil sige de lokale enheder af Naturstyrelsen, siger Egon Østergaard.

Kommentarer

Hej igen Gunhild
Tak for dit bidrag til denne tråd, Der er absolut ingen grund til at nævne navne, da ingen personer efter min mening skal hænges ud offentligt i dette forum, og ej heller er DOF’s politik. Den eller de personer der hentydes til i artiklen, er jo ganske givet nok selv klar over at de er gået over stregen, og forhåbentlig tænker de sig om en ekstra gang næste gang en lignende situation opstår.
Artiklen er mere tænkt som en ”tankevækker” og en debat-tråd om folks holdning til at færdes i naturen på fuglenes præmisser, og måske samtidig kan medvirke til en holdningsændring hos de få fuglefolk som mere tænker på sig selv end på fuglenes ve og vel.
Klaus

Det harmer mig voldsomt at ynglelokaliteterne invaderes af publikum - vel oftest fuglefotografer. Generelt går jeg ind for åbenhed og håber den politik bliver videreført.
- Men fortæl dog, hvem hvem "tåberne" er. - Nogle kender tilsyneladende identiteten på visse.
Gunhild

Jeg så i sommer i en koloni af sorthalsede lappedykkere på omkring 80 par der midt i redebygning og æglægning måtte forhale for at en ivrig fotograf skulle have dem på tæt hold - mindst 4 reder blev prederet! - nu var det tidligt på sæsonen så de klarede nok at lægge om, - men det viser at en reprimande ikke er nok - DOFs, NSTs og naturvejlederes fremvisning af fugle på rede er implicit en ekspertlegalisering af at det er ok for de mange ivrige - ikke specielt ornitologiske - fotografer og andre at gå tæt på ynglefugle.
Lasse og Leif - og mange der som jeg er gamle i gårde - og kan erindre ægsamlersagerne mod fx. Rudolf Sand og Henrik Lemvigh ved desuden godt at der også er alvorligere sider af det her - arter som fx. høgesanger blev direkte udryddet af ægsamlere herhjemme - men ægsamlerne er desværre ikke ! Den misforståede åbenhed omkring sjældne ynglefugle hjælper også de forkerte på vej - og ikke fuglene som det jo er tanken.
Så helt ærligt lad folk selv finde deres sjældne ynglefugle og hold data hos betroede folk - det er DOF der som fagorganisation skal vise vejen her - der er ikke andre der kan - reprimander og eksklusioner når folk er grebet på fersk gerning er en god ide, - men når politiet ikke gider efterforske forgiftning og beskydning af fx. havørn bliver det lidt svært at håndhæve og kan nemt bare blive til en masse forfløjne fugle på taget.
Nis

For ynglefuglene er der ingen diskretion, mens de nærgående ornitologer og fotografer forbliver anonyme. Giv dem dog en reprimande i fuld offentlighed - så kan det være, at de tænker sig bedre om en anden gang. Alle er næppe medlemmer af DOF så truslen om udsmidning har næppe den store effekt.
Mvh
Lasse

Kære Pandionlæsere. Tak for jeres indlæg i debatten om forstyrrelse af sjældne ynglefugle. Det glæder mig, at I lader jer provokere lidt af denne artikel, som omhandler et følsomt emne og dermed opfordrer til debat. Som redaktør af Pandion fungerer jeg også som moderator på kommentarerne, men jeg har indtil nu ikke set nogen grund til at gøre brug af mine muligheder for at slette/redigere indlæg. Det er ikke min mening, at debatten på Pandion skal være underlagt censur, så længe kommentarerne afleveres i en ordentlig tone, da den så hurtigt ville blive præget af min personlige mening om, hvad der er rigtigt og forkert. Men nu vil jeg gerne bede jer om at forlade diskussionen om Club 300 og vende tilbage til artiklens tema – nemlig forstyrrelse af de sjældne ynglefugle. Hverken DOF eller Pandion kan bestemme, hvordan folk skal opføre sig i felten, men denne artikel er netop et forsøg på at gøre, som Nis skriver d. 22/8 – at forklare, at ynglefuglene skal have fred i yngletiden. Med venlig hilsen Iben Hove Sørensen.

Nu må Pandions forum have en moderator!

En moderator skal enten slette eller imødegå f.eks. angreb på foreninger og personer og forklare, at der er direkte usandheder i et indlæg.

Anledningen er Jan Pedersens indlæg d. 20.8.2012. Her nævner han direkte, at Club300 bør nedlægges og sætter den i et dårligt lys. Hvis Jan Pedersen havde gidet sætte sig ind i tingene, ville han have set, at han tager grueligt fejl.

Samtidig påstår han, at foreningen har relationer til DOF, og at den omtales i DOFs medier. Dette er direkte usandt. Club300 er dannet for at dække et behov, som DOF ikke gider/evner at dække. Derfor er jeg medlem. Men jeg er også medlem af DOF, og sidder derfor med en dårlig smag i munden, fordi jeg er medlem af en forening, der lader sådanne uhyrligheder komme frem.

Til orientering for Jan Pedersen og andre er her nedenunder Club300s formål og etiske regler.

OG LAD OS SÅ FÅ EN MODERATOR!!!! Ytringsfrihed er ikke det samme som, at man kan sige hvad som helst!

Citat fra Club300s hjemmeside:

Foreningens formål er
• At være et socialt samlingspunkt for aktive feltornitologer,
• At formidle viden om feltbestemmelse af fugle,
• At opføre sig ansvarligt i naturen
for alle fuglekiggere, som ønsker at opnå 300 eller flere fuglearter i Danmark

Etiske regler:
Club300 er en forening for os, der nyder at se på fugle. Vi dyrker den interesse med stor ansvarsfølelse og respekt for naturen, dens flora og fauna samt for grundejere, deres jord og for den brede offentlighed. Club300 er kendetegnet ved en positiv, informativ og hensynsfuld adfærd i naturen.
Her er nogle simple retningslinier for forskellige situationer:
• Hvis du observerer en sjælden fugl er det din egen afgørelse om du vil melde observationen ud.
• Vurder om fuglen, sted og miljø kan klare et stort antal besøgende i løbet af kort tid. Fuglens trivsel er første prioritet! 
Tænk også på om der er reder af andre arter i nærheden.
• Kontakt evt. berørte grundejere for at drøfte muligheder for parkering og adgangsveje. Respekter regler for privat ejendom mv.
• Meld ikke fuglen ud før end du har sikret dig at alle forhold er OK. Sørg for at udmeldingen indeholder klare instrukser om hvilke regler der gælder for lokaliteten.
• Minimer forstyrrelse af fuglen og husk på, at der er andre på vej, som endnu ikke har set den. Undgå om muligt at gå for tæt på, eller at forstyrre fuglen. Hvis fuglen alligevel skræmmes bort, så sørg for at eftersøgningen foregår på forsvarlig vis, der også tager højde for andre dyr og fugle i området. Det er MEGA dårlig stil, at skræmme fugle, så andre observatører ikke får dem at se.
• Luk ikke øjnene hvis andre handler uansvarligt. Foregå med et godt eksempel.
Grib øjeblikkeligt ind, hvis du ser andre opfører sig dårligt.
• Følg altid færdselsreglerne til og fra lokaliteten.

Club300 står og falder med om vi bliver opfattet positivt af den brede offentlighed, myndigheder og andre interessenter. Husk, at en enkelt overtrædelse kan ødelægge utallige andre muligheder for at komme til at se fugle og glæde bagefter.

Min erfaring er, at det ikke er det man kunne kalde "de organiserede hitjægere" - Club 300 - de kan - ligesom feltornitologer - selv finde fuglene - og går ikke specielt efter ynglefugle - min pointe er at DOF, NST, Naturvejledere er for sløsede med at offentliggøre fund af sjældne ynglefugle og det trækker især fotografer og nysgerrige til - ved offentliggørelse gør man et fund til alles eje - og "alles eje er ingens eje" - og alle mener åbenbart der så er frit slaw ! - og så mener jeg heller ikke at vi skal overse at der stadig er en håndfuld aktive ægsamlere der på den måde holdes opdaterede ! - at smide nogen ud af DOF løser ikke noget i sig selv - det er div. redaktører og DOF der skal på banen og forklare at ynglefugle skal have fred - sjældne eller almindelige - børnelærdom måske, - men vigtig for især de mange fåtallige og trængte arter vi har

Jeg har den holdning, at hvis det er medlemmer af DOF skal personen/erne smides ud af DOF for livstid.
Disse personerne ødelægger det for alle os andre almindelige fuglekigger, som bare nyder naturen.
Desuden kunne det måske være ide at lukke alle disse klub 300 og hvad de ellers hedder, folk går jo amok, når der er sjældne fugle i området eller sjældne ynglefugle. Disse klubber skal ikke være en del af DOF. Man bedes at stoppe at skrive om denom i vores medier.
Desuden vil jeg syntes at det er forståeligt at man for fremtiden går meget stille med dørene med sådanne ynglepar.

Hvorfor skal sjældne ynglefund offentliggøres ? DOF har jo tilsyneladende ingen politik på området ! - rovterne, havørne, stylteløber, buskrørsanger, trane etc. - ynglefund med nøjagtig placering cirkulerer frit i DOFs egne medier - frit tilgængelige for forskruede fotografer, hitjægere og ægsamlere.
For mange har vist glemt barndomssangen "Jeg ved en lærkerede" i iveren efter at være den der får "æren" af at have fundet fuglene - skiltning og offentliggørelse trækker folk til og har altså ikke den tilsigtede virkning - og det der med at fundene offentliggøres efter yngletiden - altså efter første år sikrer jo at de efterstræbes den kommende ynglesæson ! - og min erfaring er at de nærgående fotografer oftest ikke har fundet fuglene selv - men er hjulpet af DOF og andre "venlige". - en politik der simpelthen ikke er plads nok til i den nemt tilgængelige danske natur.
Så hvis DOF skal bidrage til en øget biodiversitet på fuglefronten bør de finde en politik på området der tilgodeser fuglene og ikke hittrang og "dokumentation"

Det bør være op til DOFs bestyrelse at afgøre, hvornår observationer er relevante. Hvis en Fiskeørn de facto ruger og er under faglig observation, virker det i mod hensigten at modtage yderligere observationer af det pågældende ynglepar.

Såfremt konkurrencemomentet fjernes ved at lukke DOFbasen og Artsportalen for private observationer, når midlet som her modarbejder målet, vil nogle muligvis udmelde sig, men det er vel til at leve med. Fuglen er det lidt sværere at undvære. Hvis arten har chancer for at etablere sig, er ærgelsen dobbelt.

Gad vide hvad Blåhalsen på Bispeenge i Odense har at sige, hvad den ikke allerede har sagt på DOFbasen? De færreste så den vel - om nogen overhovedet. Og gjorde de, var det for at dokumentere observationen. Med samme paradoksale resultat som turisten der ødelægger, hvad han kom for at se.

Naturvejledere på TV gør det. Laver lydefterlignende kald. For sjov. Sådan oplever seerne det og sådan er det ment. Skærmtroldens Doctor Dolittle, men fugle taler man ikke med. Man forstår hvad de siger og hvorfor og indretter sig derefter.

Jeg forstår fint hvis man i fremtiden går stille med døren, hvis det er sådanne nogle oplevelser man gøre sig. Det er synd at nogle få tankeløse fuglefolk kan få denne fremtidigt konsekvens for hemmeligholdes af ynglepar, hvor fuglenes ve og vel der kommer i første række.