Slagfalk på Værnet: Ny art for landet eller endnu en burfugl?

SE VIDEO OG FOTOS Slagfalk på Værnet! Endda i kamp med vandrefalk og rørhøg. Sikke en weekend masser af fuglekiggere har haft med slagfalken på Værnengene. Ingen stropper, ingen ringe. Måske er det endelig en rigtig ægte vild slagfalk?

Slagfalken flyver over Værnengene. Foto: Per Bækgaard

Det var noget af en tur på Værnengene, Svend Aage Clausen og Svend Rønnest fik sig 17. august.

- Vi opdagede fuglen, da den kom flyvende med et bytte (sandsynligvis en vadefugl) lidt nord for ’Vadefuglehjørnet’. Den fløj lidt for tungt til en vandrefalk, men det anså vi var byttedyrets skyld. Den var brunlig på oversiden og vi sagde (stille) begge to: ”Slagfalk ungfugl”, men begge to med en bevidsthed om, at det da vist ikke kunne være rigtigt, skriver de blandt andet i deres beretning i DOFbasen.

- Hovedets farver fik os dog til stadig at tænke ”Slagfalk”, men stadig med en sund skepsis. En gammel han Vandrefalk kom hurtigt til og begyndte at mobbe fuglen, og her kunne vi se en klar størrelsesforskel, hvor den gamle han var noget mindre. Men det kunne jo være forskellen mellem han og hun, skriver de.

Siden deres fund har mange været forbi Værnet for at se den store falk, og nu går diskussionen på, om det nu endelig er en helt ægte vild slagfalk frem for endnu en undsluppen burfugl som set så mange gange tidligere.

Slagfalk sås både ædende som her og flyvende med bytte som vadefugle og stær. Foto: Per Bækgaard/DOFbasen

Ingen stropper og ingen ringe, som undslupne burfugle ellers kan bære. Foto: Henrik Brandt/DOFbasen
 

Medlem af DOFs Sjældenhedsudvalg, Simon S. Christiansen, siger, at meget taler for, at det endelig kan være den første vildtlevende fugl, men vil afvente den kommende behandling i SU.

- Vi ved fra satellitmærkede individer, at ungfugle fra den europæiske bestand kan bevæge sig endog meget langt væk fra området de blev opfostret i. Således nåede en ungarnsk ungfugl i 2009 hele vejen til det nordlige Spanien allerede den 30 juli. Så det kan godt være en af årets unger, der er på besøg i Danmark, siger Simon S. Christiansen.

-  Forventningen er derfor også, at tidlige efterårsfund (juli/august) i Danmark af ungfugle, som fuglen på Værnengene, er de, som bedst kandiderer til at kunne optræde spontant. Arten er dog en meget almindelig falkonér-art, og der er observeret en del individer med stropper og ringe fra diverse fuglehold i Danmark. Et par af dem endda ungfugle i netop juli/august, hvilket besværliggør vurderingen af artens forekomst og spontanitet i vores del af Europa, siger Simon S. Christiansen.

Nærmeste ynglepladser er en mindre centraleuropæisk bestand i området omkring Ungarn, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Balkan. Derudover yngler de et bredt bælte fra Rumænien/Ukraine og helt over til Mongoliet og Kina.

Et af de første fotos lagt op i DOFbasen af en af finderne. Foto: Svend Rønnest/DOFbasen

Klaus Malling Olsen mener, fuglen på Værnengene kan være en ægte vild falk:

- Fuglen ser helt rigtig ud, også med hensyn til tidsmæssig optræden. Bemærk dog, at fangenskabs-rovfugle undertiden ikke mærkes med ringe, men formentligt med chips, skriver han blandt andet på Facebook-siden Rovfugle i felten

- Fuglen må derfor kandidere til et dansk førstefund, men ved en godkendelse bør man også genbehandle yderligere et par "lovende" fund, hvoraf i hvert fald 2 forårsfugle i Skagen optrådte i perioder med rigtige vindforhold og stort rovfugletræk med flere sydlige vagranter. Optræden i Nordeuropa viser sig nok at minde om Ørnevåges, med en del forårsfund og et godt antal fund i høj- og sensommeren, skriver han på siden.

Hvis SU godkender fundet og fuglen bliver det art nummer 472 for landet.

Se hele artslisten for Danmark her

Formand for DOF's Feltornitologiske Udvalg, Feltud, Anders Wiig Nielsen, fortæller, at de mange fuglekiggere får ros for deres måde at opføre sig på.

- Jeg har haft kontakt til kvægpasseren fra området, der siger, at de mange twitchere i området opfører sig eksemplarisk, parkerer pænt i samme side, og holder sig på grusvejen, hvor fra fuglen opleves fint, siger Anders Wiig Nielsen.

Fantastisk video: Slagfalk mod rørhøg

Video: Ib Jensen

Heldige twitchere fik nogle flotte syn af slagfalk mod rørhøg og vandrefalk, som mobbede den store falk flere gange. Foto: Jens Jørgen Andersen/DOFbasen

Det skriver fuglefolket i DOFbasen:

- Man har jo lov til at være heldig. 2 min. efter jeg var stået ud af bilen kom den overflyvende ved Tipperlågen. Der efter mest siddende på engene. Mindst 100 fuglefolk i perioden. Kresten Madsen

- Kom flyvende til og sad kortvarigt ud for os. Blev først tvunget på vingerne af rørhøg og bagefter mobbet væk af vandrefalk. Erik Groth-Andersen

- Lyst hoved med relativt smal sort skægstribe, der ved øjet knækkede i en spids vinkel bagud og langt om i nakken, kalot af brunlig nuance, blå vokshud, lang hale, gulligt bryst med grove brunlige længdestriber/dråber. Sås også ved flere lejligheder flyve småture i lav højde. Her sås mørkere tårnfalkekarakter på oversiden samt stor kontrast mellem undersidens lyse svingfjer og mørke dækfjer.

Se alle obs af fundet i DOFbasen her

Video: Per Bækgaard
 

Læs hele finderberetningen fra DOFbasen:

”Vedhæftede billeder er af en falk som Svend Aage Clausen og undertegnede observerede på Værnengene i dag den 17.8.2017 fra ca 09.30 - 10.00. Vi opdagede fuglen, da den kom flyvende med et bytte (sandsynligvis en vadefugl) lidt nord for ’Vadefuglehjørnet’ . Den fløj lidt for tungt til en Vandrefalk, men det anså vi var byttedyrets skyld. Den var brunlig på oversiden og vi sagde (stille) begge to: ”Slagfalk ungfugl”, men begge to med en bevidsthed om, at det da vist ikke kunne være rigtigt. Heldigvis landede den 100-150 væk fra os på den anden side af vådområdet. Desværre lidt nede ad en skrænt, så vi havde ikke fuldt udsyn. Hovedets farver fik os dog til stadig at tænke ”Slagfalk”, men stadig med en sund skepsis. En gammel han Vandrefalk kom hurtigt til og begyndte at mobbe fuglen, og her kunne vi se en klar størrelsesforskel, hvor den gamle han var noget mindre. Men det kunne jo være forskellen mellem han og hun! Den unge fugl hoppede op på rovfuglemaner med kløerne opad og her kunne vi konstatere, at vi ikke kunne se stropper eller ringe (Det samme kunne vi konstatere da vi så fuglen i flugt første gang). Mobningen gjorde, at fuglen fløj lidt længere væk, men nu satte sig fyldt synlig. Vi konsulterede Fugle i Felten og valgte den mest realistiske løsning på bestemmelsen - nemlig, at vi stod med en fejlfarvet juvenil Vandrefalk. Falken begyndte nu at plukke byttet, og vi kunne se, at den fik nogle lunser at spise. Snart kom en gammel Rørhøg flyvende til, og den begyndte også at mobbe falken. Det lykkedes Rørhøgen at få falken væk fra sit bytte, og falken fløj nu tættere på os. Billederne er taget herfra. Nogle få fuglekiggere, som var ude efter Prærieløberen, fik fuglen vist. Vi fortalte om vores tvivl, og at vi var kommet til den konklusion, at det var en helt ung Vandrefalk og spekulerede på, om det var en ynglefugl fra en nærliggende lokalitet. Efter en af fremvisningerne var fuglen pludselig forsvundet, uden vi havde set i hvilken retning den forsvandt. Vi drog mod Blåvand kl. 11.30 ca. Vi skulle rydde ”lidt” krat til en kommende Helgolandsruse. Ved Blåvand Fuglestation sad Henrik Knudsen og 2 østrigske ornitologer. De fik billederne at se, og de østrigske kiggere sagde straks Slagfalk, mens Henrik var lidt mere tøvende (den sunde fornuft!) men studsede over flere ting (hovedets farver, den mørke bug, den brune ryg o.a) Vi gik op til fyrhaven for at rydde krat, og 3 timer senere vendte vi tilbage til stationen. Her havde Henrik haft en samtale med Ole Amstrup og havde opfordret ham til at droppe alt andet og tage til Værnengene, og ca kl 14.00 melder han en Slagfalk ud. Vi spørger så her på siden - især folk som har kendskab til helt unge Vandrefalke (Ringmærkere fra Stevn el. lign) - Hvad har vi (med størst sandsynlighed) set? Selv hælder vi til Slagfalk. Med venlig hilsen Svend Aage Clausen/Svend Rønnest”