Stæren vælger afgræssede områder til fouragering i yngletiden

Der skal være afgræssede arealer tæt på stærens rede, hvis stæren skal have mulighed for at yngle. Den viden kan være med til at forklare, hvorfor stæren er gået kraftigt tilbage i Danmark, og bruges til at hjælpe landmænd med at bekæmpe stankelbenlarver i afgrøder. Det viser et nyt dansk studie på baggrund af GPS-loggere på stære. DOF’s biolog og erhvervs-PhD-studerende, Henning Heldbjerg, beskriver her de nyeste resultater.

En af de 17 stære, som har fået sat GPS-logger på i projektet. Foto: Tony Fox

Vi kommer stadig nærmere at vide så meget om stæren, at vi bedre kan hjælpe arten, der er gået kraftigt tilbage som ynglefugl i Danmark og Europa i mange år.

Resultaterne fra et dansk studie af stærens fourageringsbiologi er netop publiceret i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Den store bestandsnedgang hænger sammen med de ligeledes store ændringer, der er sket i det dyrkede areal især i Vesteuropa. Man savner detaljerede informationer om stærenes fourageringsbiologi for at kunne lave anbefalinger for, hvordan man bedst kan hjælpe stæren fremover. For at undersøge det udstyrede vi stære med små avancerede GPS-loggere, monteret som små rygsække. Disse giver meget præcise informationer om stærens bevægelser.

I Danmark har vi tidligere vist, at der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor der er græssende kreaturer og tætheden af stære, og hypotesen var derfor, at stærene ville søge afgræssede områder, så vi undersøgte, hvor langt de fløj for at fouragere, og hvilke afgrøder de valgte.

LÆS OGSÅ: Danmarks stære mangler køer på græs

Flyver målrettet mod afgræssede områder

Stærens føde består i høj grad af stankelbenslarver, der findes i jordoverfladen og rodnettet ved fx græs og korn. Stærene fouragerer ved at gå rundt på jorden og indsamle larverne. Stankelbenslarverne udgør et stort problem for landbruget, idet de ødelægger rodnettet på afgrøderne.

I yngletiden er stæren ’bundet’ til reden, da den skal kunne levere føde til ungerne i alle døgnets lyse timer, og der er derfor grænser for, hvor langt den kan flyve væk fra reden. Afgrøder indenfor 100 meter af reden besøgtes således 500 gange oftere end tilsvarende afgrøder 500 meter eller mere væk og i 81% af observationerne hentede de voksne stære føden 300 meter eller mindre fra reden. De fløj aldrig længere væk end cirka 1 km for at hente føde.

Fourageringsafstand for ynglende stære. (A) Andelen af alle GPS-positioner for de 17 stære. De forskellige symboler viser de 17 forskellige fugle. (B) Sandsynligheden for anvendelse af afgrøder I forskellige 100 meter brede afstandsbånd I forhold til de 100 meter nærmest reden (under hensyntagen til præferencen for de forskellige områder). Man kan se, at ved 300 meter besøges et område 1/10 så ofte som i båndet nærmest reden, og efter 500 meter sker det 1/100 så ofte.

Jo længere væk stærene fløj for at hente føde, des mere selektive blev de, og efter 300 meter er anvendelsen af de afgræssede områder langt større end tilgængeligheden af denne afgrøde, og således ser det ud til, at stærene flyver målrettet mod afgræssede områder som de kender.

De tilgængelige områder i 100 meter bånd rundt om redestedet (øverst) sammenlignet med de områder de 17 stære valgte (nederst; data samlet for alle stærene). Det ses, at efter 300 meter vælger de i stigende grad at fouragere på afgræssede områder (mørk grøn), mens de (næsten) helt undgår den ugræssede eng og især vinterafgrøder.

Stærene var meget selektive i deres valg af fourageringsområde og foretrak de afgræssede områder. De anvendte også områder med kort græs og bar jord. I den periode, hvor stærene har små unger, er vårafgrøder som vårbyg og majs nysået og jorden derfor bar eller med små spirer. Områder med højt græs og vinterafgrøder undgår stæren helt.

Selektion for forskellige typer af afgrøder. De 17 stæres præference for forskellige typer afgrøder i forhold til kategorien ”Afgræssede områder” (Grazing) og ved forskellige afstande. 1:10 og 1:100 viser anvendelsen i forhold til tilgængeligheden.

Resultaterne viser, hvor vigtigt det er for stæren med afgræssede områder nær redestedet, der typisk findes ved bebyggelse eller i naturlige huller i gamle træer.

Udviklingen mod større marker, mindre afgræsning og flere vinterafgrøder har ikke været gunstig for stærene. Stæren har brug for græssende dyr, der skaber rigelig tilgængelig føde for stæren.

Selv små afgræssede arealer kan skabe tilstrækkeligt med føde for stærene, så etablering af selv mindre områder med afgræsning, kan foruden at hjælpe stæren, i tilgift skabe betingelserne for en biologisk bekæmpelse af stankelbenslarverne i de nysåede afgrøder.

Sådan undersøgte vi det

GPS-loggere sat på 17 ynglende voksne stære på en gård med malkekvæg i Sydvestjylland har betydet, at vi i 2015 og 2016 har undersøgt deres valg af afgrøder og hvor langt de flyver for at indsamle føde. 

Loggerne, der vejer 3,5-4 % af fuglenes egen vægt blev sat på som en lille rygsæk på stæren. De registrerede hvert minut med få meters nøjagtighed, hvor fuglene var. Batterikapaciteten var cirka 1½ døgn, så efter få dage med logger på ryggen, blev stæren genindfanget og loggeren taget af.

Data kunne derefter downloades til computeren og stæren fortsætte sit arbejde med at passe de altid sultne unger. Et eksempel på et kort over fordelingen af positioner er vist her:

Kort over stær nr. S10-2015s fouragering. For hver af de 17 stære med logger var det muligt at undersøge, hvilke afgrøder de valgte og fordelingen af afgrøder i forskellige afstandsbånd til reden. Alle figurer i denne artikel stammer fra artiklen i Plos One.

Alle figurer i denne artikel stammer fra artiklen i Plos One.

Fakta: Næsten to ud af tre stære forsvundet

Stæren er en almindelig og vidt udbredt art i Europa med en bestand skønnet til 29-52 millioner par. Ikke desto mindre har der været en markant bestandsnedgang i hele Vest- og Nordeuropa i de seneste årtier. En opgørelse på baggrund af nationale bestandstal viser, at der er forsvundet 60 procent af den europæiske bestand, svarende til 86-157 millioner stære i perioden 1980-2012 (European Red List of Birds; BirdLife International (2015))