Stejnegeri sibirisk bynkefugl i Gedser

NYT FRA FUGLESTATIONERNE Den spændende ”sibiriske” bynkefugl, der blev set i Gedser 30. oktober til 2. november, blev mistænkt for den østlige stejnegeri. Der er nu kommet svar på DNA-prøven, der blev indsamlet i forbindelse med at fuglen blev ringmærket den 31. oktober.

DNA-prøven er analyseret af professor Martin Collinson fra Aberdeen University, og der er tale om gode nyheder: Det er en stejnegeri!

Martin Collinson skriver:

Dear Hans

Apologies for not acknowledging receipt of the feathers, but I just got the results back from your Stonechat (9CE3650, 31/10/2017 = our ref. SMDK) and its mitochondrial DNA is clearly stejnegeri, with 100% confidence.  I can supply more details when I get a bit of time but I want to tell you the result quickly.

Best wishes

Martin

Der er, med Martin Collinsons ord, kort og godt, tale om en 100% sikker stejnegeri.

Hans Lind, stationsleder på Gedser Fuglestation, fortæller, at han ”afventer professorens yderligere oplysninger vedrørende referencer, fuglens geografiske tilhørsforhold etc, det skal jeg nok sende, når det ankommer”.

Det ser vi meget frem til at høre mere om.

Stejnegeri sibirisk bynkefugl, Gedser Fuglestation den 31. oktober 2017. DNA-prøver analyseret af professor Martin Collinson, Aberdeen University, viser med 100% sikkerhed at der er tale om stejnegeri, første fund for Danmark. Foto: Gert Juul Jeppesen.

Stejnegeri bliver regnet som selvstændig art af IOC World Bird List, men rent taksonomisk står Danmark, ligesom flere andre nordiske lande, i et vadested. Det skyldes, at autoriteten det danske sjældenhedsudvalg fulgte hidtil, har nedlagt deres taksonomiske komité. På seneste konference for nordiske sjældenhedsudvalg var der imidlertid en generel tilkendegivelse af at IOC World Bird List, som også er den taksonomiske autoritet englænderne foruden en række andre europæiske udvalg nyligt har valgt at følge, virker værende det mest oplagte valg.

Bliver det sådan, fik Danmark en ny art for landet i Gedser i månedsskiftet oktober-november…

Et fælles træk for samtlige fund i Europa (så vidt jeg ved) er, at de alle har haft karakteristisk rødbrun overgump. Det bliver i de kommende år spændende at blive klogere på en egentlig feltbestemmelse uden brug af DNA-analyser. Hvor ligger grænsen i farveintensitet i overgumpen mellem maurus sibirisk bynkefugl og stejnegeri? Kan man forestille sig, at det kan være så nemt, som at hvis overgumpen er utegnet og rødbrun, er der tale om stejnegeri? Og hvis overgumpen er utegnet og cremefarvet, er der tale om maurus?

Stejnegeri sibirisk bynkefugl, Gedser den 31. oktober 2017. Bemærk hvor lys undersiden virker, og hvor afstikkende rødbrun overgumpen er. Er bestemmelse af stejnegeri ret ligetil? Eller? Bestemmelsesproblematikken mellem stejnegeri og rubicola og maurus skal undersøges nærmere! Foto: Abjørn Jensen.

At en feltbestemmelse under alle omstændigheder kræver ekstremt god dokumentation, skyldes at nogle hjemlige sortstrubede bynkefugle (formentlig af racen rubicola), kan have afstikkende rødbrune overgumpe (er bl.a. dokumenteret fra Blåvands Huk og Harboøre Tange). Her bliver længden af  håndsvingfjersprojektionen vigtig (rubicola har ret kort hånd, mens sibiriske bynkefugle har længere).

Udfordringen skal helt sikkert tages op ude i felten.

Under alle omstændigheder stort tillykke til Gedser Fuglestation og efterårets personale, inklusiv Preben Berg der fandt fuglen, og straks mistænkte den for at være stejnegeri – og han fik ret! Flot!

Stor tak til Hans Lind for materiale og til fotograferne for udlån af fotos.