Stellersand blev påskens fugl

HAANING I FELTEN Stellersand er en af de smukke havdykænder, der desværre bliver mere og mere sjælden – også på verdensplan. Bl.a. derfor blev stellersanden en af påskens mest populære fugle, og den bragte mange folk til Rørvig.

Erik Vikkelsø Rasmussen, en af Rørvigs grand old men, opdagede den 29. marts en flot han stellersand på kysten ved Korshage.

Erik beretter følgende på DOFbasen:

”Gik min daglige tur langs nordkysten og tjekkede rutinemæssigt ænderne, der lå i brændingen. Havde ikke forventet noget i den hårde vind, men - der kun 75 m fra mig, opdagede jeg en Stellersand - adult han i pragtdragt, der lå med to Edderfugle hanner helt tæt ved brændingen. Hurtigt skop på. Ja, den var squ gok nok -hvidt hoved, grøn plet i nakken, tydeligt mindre end Edder, dejligt lakse-rustbrun bryst og bug, ellers en smuk, lille hvid og sort and. Tjep - Birdarlam 9.54 (EVR), ringede til min bror HVR, der meldte den ud på både lokalnet og Cello. Det var Rørvig´s 11. fund af Stellersand, den første siden 2000, altså 18 år siden sidst. Er fortsat på plads så vidt vides. Fotograferne har kronede dage, da fuglen i hele perioden lå tæt på land og meget pædagogisk med Edderfugle”.

Stellersanden fra Korshage den 29. marts 2018. Foto: Lars Andersen.

Fuglen blev naturligvis et tilløbsstykke. Alene på grund af dens smukke udseende var den en tur værd, men der er også tale om en efterhånden meget sjælden fugl i Danmark.

Arten var SU-art i hele landet til og med 1990. Derefter var den regional SU-art i udvalgte landsdele. Der var ifølge DOFbasen 45-46 fund i perioden fra 1991 til og med 2009. Der var dog ingen fund i 2004 samt i perioden 2007-2009.

Stellersand blev i 2010 igen SU-art i hele landet.

Artens status på verdensplan har også ændret sig. I en statusrapport fra 2005 angives det at verdensbestanden i slutningen af 1990erne, blev anslået til 220.000 individer. Det skal sammenlignes med en bestandsvurdering i 1960erne på 400.000-500.000.

Stellersænder, adulte hanner, Båtsfjord, Varangerhalvøen, Norge den 7. marts 2017. Foto: Henrik Haaning Nielsen

I Europa udgør Varangerhalvøen i Nordnorge samt kysten udfor Finland, Estland og Litauen unikke overvintringspladser med egentlige overvintringsbestande. I begyndelsen af 1990erne blev artens status i Europa vurderet til at være gunstig med en overvintringsbestand på 30.000-50.000. Heraf op til 5000 i Estland i 1992 og 2000 i Litauen i 1996 og 1997. Udfor Lågskär i Finland taltes mellem 70 og 320 fugle i perioden 1977-1996. Omkring Varangerhalvøen kulminerede overvintringsbestanden i starten af 1980erne med op til 13.755 individer, men er siden gået støt tilbage med knap 8% i gennemsnit om året i al fald indtil 2003, hvor den seneste tælling jeg har kunnet finde, var på blot 1216 individer. I Estland og Litauen var overvintringsbestanden på henholdsvis 1600 og 212 i 2003. I Finland var tallet 30 samme år.

Arten er altså blevet mere fåtallig på de Europæiske overvintringspladser og i perioden 2010-2016 er der blot 4 fund i Danmark. Derudover er der to fund fra 2017 (der p.t. ikke er sendt til SU) og altså det veldokumenterede fund fra sidste uge.

Heldigvis udgør arten ikke det store bestemmelsesproblem. Adulte hanner er således meget karakteristiske i både flugt og ved rast på grund af distinkte hvide og sorte tegninger i hoved, på vinger og på ryggen. Den flotte orangebrune bug gør den yderligere karakteristisk.

Stellersænder, Båtsfjord, Varangerhalvøen, Norge den 7. marts 2017. Tre adulte hanner og en adult hun i flugt. Bemærk hannernes meget karakteristiske fordeling af sot og hvidt på oversiden samt hunnens tydelige hvide vingebånd der står frem mod den mørke krop. Bemærk også formen med den kraftige hals og virkningen af det påsatte firkantede hoved. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Hunnerne er knap så iøjnefaldende og kan lettere gå ubemærkede hen. De adulte hunner har imidlertid to brede og skarpt afsatte hvide vingebånd, som står tydeligt frem mod den ellers meget mørke og brune krop. Selv på afstand er en lys øjenring ret tydelig. Derudover er især hovedformen karakteristisk kantet og en lys øjenring kan ses på selv pæne afstande. I flugt er undervingedækfjerene tydeligt hvide og står frem mod de mørke omgivelser. Det er meget karakteristisk.

Stellersænder, Båtsfjord, Varangerhalvøen, Norge den 7. marts 2017. Bemærk hvordan de hvide undervingedækfjer lyser op. Bemærk også fuglenes kraftige proportioner med virkningen af et lille hoved. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Hos adulte hunner hænger tertialerne, de har blålig glans og en tydelig hvidlig tegning. Indimellem hænger de ned over vingebåndene, så disse ikke fremstår tydeligt.

Stellersænder, Kiberg, Varangerhalvøen den 9. marts 2017. Bemærk de adulte hunners lange og hængende tertialer med metallisk blålig glans og hvide kanter, samt hvordan de hænger og næsten dækker for de hvide vingebånd. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Adulte hunner kan have lyse fjerbræmmer ved næbfæstet og i vingedækfjerene, hvilket måske kan forvirre i forhold til kønsbestemmelse af immature hanner.

Fælles for immature fugle, uanset køn, i forhold til adulte hunner er at vingebåndene er smallere og tertialerne korte, uden glans og uden hvide kanter.

Jeg er selv ikke helt klar på sikre kendetegn mellem immature hanner og hunner, i al fald ikke om vinteren/først på foråret, men ifølge litteraturen har immature hunner ensartet brunligt bryst, mens hanner har hvidlige indslag, ligesom der efterhånden kommer lyse fjer i ansigtet, hvilket skulle ”ghoste” de adulte hanners tegninger.

Stellersand, adulte hanner og hunner samt en 2K (nummer to fra oven), Varangerhalvøen, Norge den 9. marts 2017. Bemærk 2K-fuglens smallere vingebånd samt at tertialerne er korte og uden glans og hvide kanter. Bemærk derefter at den adulte hun øverst har hvide fjerbræmmer ved næbfæstet og hvide fjerbræmmer i vingens dækfjer (inklusiv hånddækfjer). Bemærk også at brystet virker ensartet mørkt på de adulte hunner. 2K-fuglen virker til at have et ret lyst ansigt samt et ret lyst bryst. Skulderfjerene har desuden hvide fjerbræmmer. Det kunne tyde på at det er en 2K han, men jeg er ikke helt sikker. Foto: Henrik Haaning Nielsen.  

Stellersand 2K, Kiberg, Varangerhalvøen, Norge den 8. marts 2017. Bemærk de typiske tertialer for 2K, hvor der ikke er hvide kanter eller glansfarve. Denne fugl viser ret lyst bryst og tilsyneladende lyse partier i hovedet. Måske er det tegn på en 2K han, men igen er jeg usikker. Det bestemmelsesproblem skal der bores mere i... Foto: Henrik Haaning Nielsen

Nord- og nordvestkysten af Sjælland har sandelig været et hotspot for sjældne dykænder denne vinter. Kongeederfugl, stellersand, amerikansk sortand, sibirisk fløjlsand og brilleand. Heftigt, heftigt. Os oppe i Nordvestjylland er misundelige…

Tak til Lars Andersen for foto fra Korshage.