Tag feltnoter og bliv en skarpere observatør

HAANING I FELTEN At tage feltnoter er en disciplin, der nok sker sjældnere og sjældnere. Flere benytter sig ikke engang af en notesbog, og det medbragte kamera dokumenterer ens usædvanlige observationer. Feltnoter handler imidlertid ikke kun om dokumentation. Det handler også om dig og dine evner som feltornitolog. Jeg påstår, at man bliver skarpere observatør, hvis man kigger grundigt på fuglene og de enkelte fjergrupper. Dermed sætter man sig ind i finere kendetegn. Det er man nemlig tvunget til, hvis man sætter sig ned og laver feltnoter. Heldigvis kun tvunget af dig selv. Gevinsten er klar efter et stykke tid: Du er både skarp og skrap i felten!

At rejse ud i verden og opleve fuglearter der optræder som sjældenheder i Danmark, er ofte en glimrende træning i at lære arterne, deres bevægelsesmønstre og deres stemmer at kende. Det er en fin måde at gøre sig klar til forårs- eller efterårskrattene, vadefladerne eller himlen over trækstederne.

Det eneste er at visse fuglearter, man måske burde give opmærksomhed set med danske øjne, ofte drukner i (andre) lækkerier på rejsemålene. F.eks. har jeg haft ret svært ved at kigge på amerikanske sølvmåger, når de var omgivet af amerikanske svømmesnepper, sneppeklirer og præriemåger…

Men bruger man tid på at kigge finere kendetegn, notere dem, tegne kendetegnene og notere ned hvad man synes om fuglenes jizz (deres bevægelsesmønster og udtryk) og stemmer, lærer man en masse, og dertil danner man sin egen mening om arten.

Feltnoter omhandlende storryle (great knot). Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Feltnoter vedrørende tyknæbbet dværgryle og alaskaryle. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Jeg kan huske, at det var enormt inspirerende, som ung fuglekigger, at opleve hvordan en guide på en DOF-Travel tur, tegnede og skrev notater ned ved hjælp af simple skitser. Dertil tog han sig tid til at snakke om kendetegnene sammen med os andre, som var interesserede.

Jeg tog det til mig, og jeg har oplevet, at det at tage feltnoter og lave felttegninger er med til at skærpe ens observationsevne.

Feltnoter vedrørende spidshalet ryle. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Man bliver ganske enkelt bedre til identifikation af fugle, og så er feltnoter også meget vigtige i forhold til at huske kendetegn og ens oplevelse med fuglen, i fald at der er tale om en sjælden art, der skal beskrives til det danske Sjældenhedsudvalg (SU). Netop feltnoter er meget værdsatte i forbindelse med behandlingen af sager i SU, og kopier af feltnoter modtages med kyshånd af udvalget.

Feltnoter vedrørende thayers måge (inuitmåge). Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Personligt har jeg også kunnet bruge mine mange feltnoter i forbindelse med, at jeg har skrevet artikler til det tidligere DOF-blad ”Fugle i Felten”, min blog, og mere aktuelt når jeg forfatter artikler her til Pandion.

En felttegning er på mange måder et fantastisk redskab. Hvis man f.eks. ikke har helt styr på hvor de enkelte fjergrupper sidder (f.eks. tertialer eller mellemste dækfjer), kan man jo tegne hvor de karakteristiske tegninger var på fuglen. En vigtig pointe er også, at en tegning af fuglen ikke behøver at ligne på en prik. Det er de færreste der kan det i fri hånd, i felten, midt i ophidselsen over at have fundet noget godt. Derfor er en løs skitse, en halv fugl eller hvordan man nu udtrykker sig, ligeså god i mange tilfælde. Det vigtigste er ikke, hvor god tegningen er. Det vigtigste er, hvad man noterer af kendetegn og samlede indtryk af fuglen.

En god ide er at træne på almindelige fugle. Noter forskellene mellem rødben og sortklire. Kig nærmere på gransangers bevægelsesmønster. Hvor stor er farveforskellen mellem ryg og hale på unge rødryggede tornskader om efteråret – og hvordan er halens form egentlig? Hvor sidder de hvide felter egentlig på husskaden?

Føler man at man ikke kan tegne, så noter ned i små sætninger eller i stikord. Find din egen form som du finder tilfredsstillende.

Det er meget vigtigt at huske på at tage notaterne på stedet. På den måde er der ikke risiko for at blive ”farvet” af en felthåndbog eller en google-søgning efter observationen. Til gengæld bør man heller ikke afbryde observationen for at lave noter. Dan i stedet overblik over så mange indtryk og karakterer som muligt og noter dem ned efter et stykke tid eller umiddelbart efter observationen.

Feltnoter vedrørende amerikansk hjejle. Et eksempel på feltnoter der supplerer fotos jeg også tog af fuglen - blot for en sikkerheds skyld, hvis forholdet mellem håndsvingfjer-hale-tertialer ikke var synlige på billederne. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Selv om du ser at andre tager noter, så lav dine egne. Husk på at det ALTID, først og fremmest, er for din egen skyld - for at lære og for at skærpe dig selv. Dernæst er det for den eventuelle SU-beskrivelses skyld. Husk også at selv om der bliver taget mange billeder samtidig, er dine feltnoter vigtige som eventuelt supplement til en beskrivelse. Det er tillige vigtigt at man, især i forbindelse med fund af SU-arter, tager feltnoter, selvom man står mange sammen, og at der er eufori i luften. Jeg har været med til at dumme mig flere gange, hvor jeg har ærgret mig over, at der ikke blev taget feltnoter.

Et eksempel var den stribede sanger på Mandø, der ganske vist blev dokumenteret fint af fotos, men i forbindelse med første lange stykke tid af observationen blev der ikke taget et eneste billede. Hvis fuglen var forsvundet, inden fotograferne dukkede op, havde feltnoterne været utroligt vigtige.

Et andet eksempel var petrellen på Bornholm (der ikke er godkendt af SU), hvor ikke en af de mange (meget erfarne) observatører tog feltnoter. Observationen er et eksempel på det totalt uventede der dukker op, hvor man dels skal forliges med de utrolige fakta: En petrel øst for Gudhjem! Dels skal man forholde sig til den efterfølgende eufori, telefonopkald, spørgsmål fra andre man skal forholde sig til, skepsis m.m. Under observationen blev de sete karakterer råbt rundt mellem folk, men ingen tog noter efterfølgende. Faktisk skete det først nogle timer efter og det ærgrer mig den dag i dag.

Havfugle er i det hele taget nogle vigtige arter at tage feltnoter på – både almindelige som ualmindelige arter. Dels fordi de sjældent bakkes op af fotos, men også fordi at almindelige arter kan have forskellige udtryk alt efter afstand samt vind- og lysforhold.

Opfordringen herfra er derfor – tag ud og se godt på fuglene. Træn på almindelige arter. Find ud af hvor de forskellige fjergrupper sidder. Lav noter og skitser. Det skærper dig og gør dig bedre – og så bliver du mere klar til at finde sjældenhederne.