Tamarisksanger versus sivsanger om foråret

HAANING I FELTEN Sivsanger og tamarisksanger minder meget om hinanden. En forskel er at sivsanger, i nogle egne af landet, er en ret almindelig fugl, mens tamarisksanger ikke er set endnu herhjemme. De senere år er der imidlertid fundet flere tamarisksangere i bl.a. Holland, Tyskland og Polen, og den kan derfor være et udmærket bud på næste nye art for landet. Feltbestemmelse af tamarisksanger giver udfordringer, men med fokus på de rette kombinationer af karakterer kan man sagtens bestemme en tamarisksanger fra en sivsanger. Læs med og find frem til den rette kombination af karakterer.

Tamarisksanger er udbredt Middelhavsområdet, dele af Østeuropa, Melemøsten og Centralasien. Se link til udbredelseskort her

Den er endnu ikke truffet i Danmark, men i de senere år er enkelte fugle dukket op i flere af vores nabolande. En del af dem er truffet i april og det har været syngende hanner. I år har Holland haft sit andet fund, idet en syngende han sås, og hørtes, den 18-20. marts. Året før havde Holland deres første fund med en syngende han 21-25. april. Derudover noterede Polen sit tredje fund 1. april 2016. Tyskland har efterhånden en del fund, hvoraf flere gælder syngende hanner i april, bl.a. i 2011, 2012, 2014 og 2016.

Tamarisksanger, Ungarn den 31. marts. Tamarisksanger kan godt sidde frit fremme og synge - og ligne en sivsanger. Bemærk dog den varmt brune ryg, den mørke isse og den meget korte håndsvingfjersprojektion. Foto: Helge Sørensen.

Sivsanger, den 14. maj. Bemærk at hos sivsanger er det kun issesiderne der er sorte, håndsvingfjersprojektionen er lang, ryggen er køligt lyst gulbrun mens overgumpen er varmt brun. Bemærk desuden de lyse ben. Foto: Helge Sørensen.

Tamarisksanger er en rigtig rørskovsart, hvorfor det er oplagt at være ekstra opmærksom på at tjekke rørskovssangerne – og især sivsanger nu hvor de begynder at dukke op.

Sivsanger er heldigvis, som regel, en meget synlig art. Den synger ofte nær toppen af tagrør eller eksponeret i en pilebusk. Desuden foretager den sig ofte en meget markant sangflugt, hvor den på aktive vingeslag stiger til vejrs, og derpå glider og svæver ned i rørskoven igen i fuld sang.

Da bliver man især opmærksom på sivsangers afstikkende varmt brunlige overgump, der står i kontrast til en kølig lyst brun (og stribet) ryg. Som regel opfatter man også den tydelige øjenbrynsstribe og det vidtåbne næb.

Tamarisksanger, Ungarn den 9. juli. Bemærk den sorte isse, den velmarkerede kind, ryggens og undersidens varme brune farve, den korte håndsvingfjersprojektion og de mørke fødder. Foto: Helge Sørensen.

Sivsanger den 7. juli. Bemærk den lyse issestribe mellem de mørke issesider, den lyse underside og at benene er lyse. Foto: Helge Sørensen.

Tamarisksanger er meget mere anonym i sin adfærd. Den sidder som regel ikke eksponeret og synger, men opholder sig i stedet i den nederste, eller centrale, del af rørskoven, og påminder i adfærd meget mere om rørsanger. Den kan, ligesom rørsanger, også sidde frit fremme og synge.

Til gengæld minder karaktererne meget mere om sivsanger. Især på grund af de markante hovedtegninger og den stribede ryg. På en række punkter adskiller tamarisksanger sig imidlertid markant, og fokuserer man på disse, kan man relativt nemt bestemme tamarisksanger.

Udfordringen bliver at dokumentere den ordentligt på grund af dens ret skulkede adfærd. Hav kamera og lydoptager klar. Der er meget der tyder på, at Danmarks første fund godt kan blive en syngende fugl.

Tamarisksanger er smuk. Den er skarptskåren i sine karakterer og såvel ryg, isse og kind er mørkere, end man oplever det hos sivsanger. Øjenbrynsstriben syner hvidere end hos sivsanger, måske på grund af de mørkere omgivelser, struben står frem som hvid mod en varmt brunligt tonet underside. I issen kan højst anes en smal antydning af en lys issestribe, men indtrykket af issetegningen i felten er altid, at issen virker ensartet sort.

Benene er sorte – ikke lyse som hos sivsangeren.

Ryggen – og overgumpen er varmt brun med mørke pletter, der opleves som striber, når den sidder eksponeret. Den varme brune farve er påfaldende og smuk mod de sorte hovedtegninger.

Håndsvingfjersprojektionen bag tertiærerne er kort – svarende til blot en tredjedel af tertiærernes længde.

Tamarisksanger, Ungarn den 9. juli 2015. Bemærk sort isse, velmarkeret kind, varmt brun over- såvel som underside, kort håndsvingfjersprojektion samt mørke ben. Foto: Helge Sørensen.

Sivsanger den 29. april. Bemærk at kind og underside er ret lyse i forhold til tamarisksanger. Desuden er den centrale isse lys og kun issesiderne er sorte. Håndsvingfjersprojektionen er lang og benene er lyse. Foto: Helge Sørensen.

Sivsanger er også smuk. Den er knap så kontrastrig som tamarisksanger, da det typisk kun er issesiderne, som er sorte, mens den cenrale del af issen er lyst brunlig. Dermed fremkommer en bred, let diffus, issestribe tydeligere aftegnet. Øjenbrynsstriben er tydelig, men kinden er af samme farvetone som ryggen, hvorfor sivsanger virker knap så kontrastrig i ansigtet. Struben står ikke ligeså kontrastrigt frem, på grund af de knap så mørke hovedtegninger og fordi undersiden ikke er ligeså varmt tonet som hos tamarisksanger. Undersiden er hos sivsanger mere gulligt og lyst tonet. Ryggen er køligt lysebrun, med mørke striber, mens overgumpen er afstikkende varmt brunlig.

Benene er lyse.

Håndsvingfjersprojektionen bag tertiærerne er længere hos sivsanger i forhold til tamarisksanger. Længden svarer således til to-tredjedele af tertiærernes længde. (længden er, som sagt, blot en tredjedel hos tamarisksanger).

Noget tyder på at der er god chance for at det kunne gælde en syngende fugl, hvis vi finder en tamarisksanger herhjemme. Derfor er der god grund til at sætte sig godt ind i sangen hos både sivsanger og tamarisksanger.

Sivsangers sang er ofte ret hæsblæsende i indtrykket. Hurtig, skrattende, fløjtende og ofte med, hvad der givetvis er imitationer af f.eks. blishøne (men også andre arter). Hør eksempel på sivsangers sang her.

Tamarisksanger er mere rørsangeragtig i tonerne, men der er mere tempo over den, og sangen lyder mere livlig end rørsanger. I sangen forekommer der indimellem karakteristiske dybe fløjtetoner, som kan minde om nogle af sydlig nattergals fløjtetoner. Hør eksempel på tamarisksangers sang her.

Endnu en gang stor tak til Helge Sørensen for udlån af hans flotte og illustrative billeder.