Var nøddekrigen i Gørlev tyndnæbbet eller tyknæbbet?

HAANING I FELTEN Paul Nilsson gav mig en udfordring. En spændende udfordring. En udfordring der betød at jeg var nødt til at bore i litteratur og få tjek på nogle ting jeg ikke havde styr på i forvejen. Hvordan bestemmer man egentlig henholdsvis tyknæbbet – og tyndnæbbet nøddekrige?

Anledningen var den meget populære nøddekrige i Gørlev By, der kunne ses i en lang periode (5/11-11/12 2016 ifølge DOF-basen). Fuglen sås i en privat have, og de gæstfri værter bød alle interesserede velkommen med kaffe på kanden, småkager, snaps m.m.

Racetilhørsforholdet blev tilsyneladende diskuteret en del på stedet. Nogle har indtastet den som tyknæbbet nøddekrige (racen caryocatactes), andre har i bemærkningsfeltet ytret at de mente det var en tyndnæbbet (racen macrorhynchos). Nogle har opfattet den som smalnæbbet, men har lavet en bemærkning om, at den blev vurderet til at være en smånæbbet udgave af en tyknæbbet nøddekrige.

Det er jo spændende med feltornitologiske udfordringer, og normalt opfordrer jeg, i mine artikler, folk til at sænke kameraet og bruge kikkerten for at danne indtryk af fugle, når man ser på dem, men i dette tilfælde sætter jeg pris på, at der er taget gode fotos, da der skal detaljer til – detaljer der kun undtagelsesvis kan lade sig gøre at konstatere gennem kikkerten.

Når man skal konstatere racetilhørsforholdet hos nøddekriger, skal man fokusere på mængden af hvidt på yderste halefjer samt højde/længdeforholdet på næbbet. Derudover er tyknæbbet – og tyndnæbbet nøddekrige identiske.

Lars Svensson nævner i sin bog ”Identification Guide to European Passerines”, at meget få (”a very few”) er intermediære i karakterer mellem tyknæbbet og tyndnæbbet nøddekrige, og derfor vil være meget svære at bestemme sikkert.

Efter at have boret i karakterer, med udgangspunkt i føromtalte bog af Lars Svensson, mener jeg at fuglen i Gørlev, kan bestemmes sikkert til en tyndnæbbet nøddekrige.

I bogen er der angivet mål på karaktererne, der naturligvis er umulige at opnå i felten, men forholdet mellem hvide og mørke dele på yderste halefjer, samt indtrykket af næbbets proportioner gør, at jeg mener, at den kan bestemmes sikkert.

Opslaget i "ringmærkerbibelen" af Lars Svensson, "Identification Guide to European Passerines", omhandlende nøddekrige. Bemærk forskellene i næbbets bygning og form samt udbredelsen af det hvide i yderste halefjer (de to tegninger øverst) hos henholdsvis tyknæbbet nøddekrige (racen caryocatactes) og tyndnæbbet nøddekrige (racen macrorhynchos). Sammenlign karakterene med billederne herunder.

Følg selv med i karaktererne som er angivet i billedteksterne herunder.

Tyndnæbbet nøddekrige, Gørlev, november 2016. Bemærk hvor langt næbbet virker, og hvor tyndt, eller slankt, et indtryk man får af næbbasis. Sammenlign med tegningen fra Lars Svenssons "Identification Guide to European Passerines" ovenfor. Foto: Helge Sørensen. 

Tyndnæbbet nøddekrige, Gørlev, november 2016. Bemærk den lange hvide tegning på den yderste halefjer, der gør den hvide andel større end hos tyknæbbet nøddekrige. Foto: Helge Sørensen.

Tyndnæbbet nøddekrige, Gørlev, november 2016. Bemærk den store andel af hvidt i yderste halefjer og sammenlign med tegningen fra Lars Svenssons "Identification Guide to European Passerines" ovenfor. Foto: Helge Sørensen.

Tyknæbbet nøddekrige, Store Hjøllund Plantage den 1. oktober 2014. Til sammenligning her en tyknæbbet nøddekrige. Bemærk at de yderste halefjer er skubbet ind foran de næstyderste halefjer, hvorfor den korrekte tegning ses som den grålige skygge yderst. Den hvide andel af hvidt i de yderste halfjer er mindre end hos tyndnæbbet nøddekrige. Bemærk også hvordan næbbet virker kraftigt, knap så langt med tyk basis i forhold til tyndnæbbet nøddekrige. Foto: Hans Henrik Bay.

Tyknæbbet nøddekrige er udbredt i Europa, mens den tyndnæbbede nøddekrige især er udbredt i Sibirien, dog med bestande i Nordsverige og Nordfinland også. I Danmark yngler arten kun sjældent. Oftest optræder en egentlig ynglebestand efter en invasion, men seneste ynglefund er i Store Hjøllund Plantage i Midtjylland hvor der, siden efteråret 2014, har optrådt flere fugle og er angivet som ynglefugle i både 2015 og 2016. Her er der tale om tyknæbbet nøddekrige (se også billedet ovenfor).

Tak til Paul Nilsson for udfordringen samt for at tilsende billeder til inspiration. Desuden en stor tak til Helge Sørensen og Hans Henrik Bay for udlån af billeder.