Viden fra DOFbasen: Om vandrikse

Vandriksen er et godt eksempel på en art, der falder gennem DOF’s ellers ret fintmaskede net af overvågningsprojekter. Arten er for talrig til at være blandt de sjældne og for fåtallig til at være helt almindelig. Vi har søgt efter ny viden om arten i DOFbasen og sammenholdt resultaterne med DOF’s atlasundersøgelser.

Vandriksen er for talrig til at være omfattet af Caretakerprojektets overvågning af sjældne ynglefugle eller af årsrapporterne fra Rapportgruppen og Sjældenhedsudvalget. Samtidig er den for fåtallig til at blive dækket tilfredsstillende af Punkttællingsprojektet eller Caretakerprojektets rastefuglekomponent.

Alligevel bliver vandriksen overvåget af DOF, dels i atlasundersøgelserne (ca. hvert tyvende år), dels via de mange indtastninger i DOFbasen. Denne artikel bygger på data fra disse kilder.  

Grafen over vandriksens fænologi for årene 2008-11 viser et ret klart mønster i artens årsvariation, om ikke i naturen, så i hvert fald i DOFbasen.

Vandriksens skjulte levevis i rørskove gør naturligvis, at registreringen er meget påvirket af artens stemmeaktivitet. Der er således to tydelige toppe i årets løb; en stor top om foråret, når vandrikserne synger (”gypper”) og en væsentligt mindre top om sommeren, som formentlig er en følge af observationer af årsunger og/eller familier.

Overvintrende vandrikser presses i hårde vintre frem på synlige steder med åbent vand. Foto: Lars Halkjær. 

Vinterens betydning

En væsentlig afvigelse fra det ovenstående mønster ses i vinteren 2009-10, hvor der var en ekstra top i januar, som tilmed var den største i 2010. Denne top vidner om den første hårde vinter i en længere årrække, som pressede de overvintrende vandrikser frem på synlige steder i kilder og bække med åbent vand.

Antal vandrikser indtastet i DOFbasen fordelt på 10-dages perioder (ikke renset for gengangere) med andelen af syngende/territoriehævdende fugle angivet med rødt. Baseret på 10.300 indtastninger af 17.800 fugle. Måneder med en gennemsnitstemperatur under 0 grader C er angivet med blå understregning. Grafik: Timme Nyegaard.

Det er påfaldende, at der den efterfølgende vinter næsten ikke blev observeret vandrikser. Denne anden hårde vinter i træk satte i modsætning til sin forgænger ind allerede i slutningen af november, og en sandsynlig forklaring på de manglende vandrikser denne vinter er, at vinteren kom tilstrækkeligt tidligt til, at vandrikserne endnu havde energi til at trække sydpå.

Det langt mindre antal vandrikser i ynglesæsonen 2010 skyldtes formentlig netop, at den forudgående vinter havde taget livet af en stor del af bestanden. Tilsvarende kan det lidt højere antal i ynglesæsonen 2011 tolkes således, at bestanden var ved at komme sig, hjulpet på vej af at størstedelen af den tilbageværende bestand fra året før nåede at trække væk, inden vinteren for alvor viste tænder.

Det ses desuden af grafen, at vandriksens sangperiode starter langt tidligere på foråret efter de milde vintre end efter de hårde vintre.

Grisehyl kontra gyppen

Endnu en pointe at uddrage fra grafen gælder en muligvis udbredt misforståelse af vandriksens adfærd. Som det ses, er der i alle årene, men især i 2008, indtastet en del observationer af syngende vandrikser uden for fuglenes yngletid. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at nogle af disse observationer reelt gælder syngende vandrikser, da syngende fugle uden for yngletiden forekommer hos de fleste arter.

Imidlertid synes der at herske lidt usikkerhed om, hvilken lydytring, der egentlig er vandriksens sang. Så lad os hermed slå det helt fast: Vandriksens sang er den langvarige og taktfaste, men langsomt accelererende, såkaldte ”gyppen” og ikke det såkaldte grisehyl. Grisehylet er derimod et udtryk for ophidselse, som høres fra vandriksen, når den overraskes eller af anden årsag bliver urolig.

Fortsat ekspansion?

En sammenligning af vandriksekortene fra DOF’s to første atlasprojekter viser, at arten i begge perioder var udbredt over hele landet, men at den øgede sin yngleudbredelse fra 1970’erne til 1990’erne.

 

 

Forekomsten af vandrikse fra ultimo marts til primo juli i årene 2008-11 er baseret på rapporteringer i DOFbasen. Kortet synes kun at vise en enkelt markant ændring i yngleudbredelsen siden 1990’erne, nemlig at vandriksen nu har indtaget den genoprettede Skjern Å-dal på østsiden af Ringkøbing Fjord.

 

De manglende forekomster på for eksempel Lolland-Falster, Fyn og i Vestsjælland skyldes givetvis manglende dækning. Dette vil blive afklaret i forbindelse med et forhåbentligt kommende Atlas III.

Hvor var der flest i 2011?

Uden for enhver sammenligning er Lille Vildmose med op til 102 syngende fugle, og de store udsving i grafen i juni 2011 skyldes netop omfattende optællinger af dette område.

Antallet af ynglepar/syngende vandrikse indtastet i DOFbasen i 2011. Kort: Timme Nyegaard.

De øvrige største lokaliteter var Porsemosen vest for København og Tømmerby Fjord med henholdsvis 15 og 13 syngende fugle.

Afslutningsvis kan man vist godt tillade sig at konkludere, at DOFbasen og dens brugere sikrer en grundlæggende viden om udbredelse og forekomst også af en art som vandrikse.

DOFbasen er DOF's database over fugleobservationer i Danmark, som alle kan bidrage til på www.dofbasen.dk.

Kommentarer

Ja, det du her siger, Jørgen Peter, kan jeg kun være enig i :-)

Hej Thomas! DOFbasen er rigtig god til fænologi, og giver såmænd også et rimeligt billede af udbredelsen - det er vel også det, I prøver at fortælle i artiklen. Men DOFbasen dur ikke til at fortælle noget særligt kvalificeret om frekvens/hyppighed, fordi det hele er baseret på tilfældige, usystematiske bidrag fra frivillige.
Jeg reagerede på artiklen, fordi jeg ofte støder på DOF'ere, som giver udtryk for, at DOFbasen indsamler al tilgængelig viden om fuglene i Danmark - og det er også det billede, artiklen forsøger at tegne. Men mange af de systematiske tællinger, som rent faktisk foregår, bliver ikke indtastet i DOFbasen. Og mange vigtige lokaliteter bliver simpelthen aldrig talt op - eksempelvis lukkede reservater, hvor der ikke kører et overvågningsprogram.
Derfor er jeres konklusion om "grundlæggende viden om udbredelse og forekomst" simpelthen for flot efter min mening.
Og jeg er bekymret for resultatet, når man hele tiden får fortalt, at DOFbasen leverer "grundlæggende viden" - for så er det alt for nemt (for beslutningstagere med politisk magt) at undlade at iværksætte rigtige systematiske undersøgelser - som er det, der skal til, hvis man vil have grundlæggende viden.

Ærgerligt hvis man kan få det indtryk at artiklens konklusion er at Lille Vildmose er landets bedste lokalitet for vandrikse. Dels skriver vi jo at "de store udsving i grafen i juni 2011 skyldes netop omfattende optællinger af dette område", dels er resultatet fra DOFbasen vedr. udbredelsen blot ét af flere væsentlige resultater, og nok det mindst interessante.

Artiklen slutter med konklusionen, at "DOFbasen og dens brugere sikrer en grundlæggende viden om udbredelse og forekomst også af en art som vandrikse".

Tja, det forudsætter jo, at fuglene bliver talt, og derefter tastet ind i DOFbasen.

Man kunne således nemt få det indtryk, at Lille Vildmose er landets største lokalitet for Vandrikse, hvilket ialfald ikke er tilfældet. Men eftersom arten ikke længere indgår i et overvågningsprogram for Vejlerne, er det meget sporadisk, hvad der bliver talt - og indtastet.

Min påstand er, at Vejlerne er en større lokalitet end Lille Vildmose, og at der måske også er andre lokaliteter, hvor lignende store tal kan tælles - og at artiklens konklusion derfor ikke holder vand!

Jeg synes, at der i DOF er en tendens til ukritisk at tro på, at alting kommer ind til DOFbasen. Det gør det ikke, og netop for en art som Vandrikse er man nødt til at udføre systematiske tællinger for at opnå "grundlæggende viden"!

Tak for ideen & de rosende ord, Simon. Links er hermed tilføjet.

Var det en ide at tilknytte lydfiler ved 'gyppe' og 'grisehyl' nu hvor DOF har investeret i Pandion og dets mange muligheder? Der er naermest uanede muligheder nu - staerkt gaaet! Og go' artikel. Tak!

Tak for kommentaren! Jeg håber at vandrikserne på Hirsholmene vil blive indtastet i DOFbasen, så vi kan få et endnu mere fyldestgørende billed eaf artens udbredelse.

TV

Ikke markeret for 2011 på Hirsholmen - ikke undersøgt? De plejer at være en lokal seværdighed (fx i 2010)