VIDEO: Vendehals vender tilbage til Gribskov

Der kan komme meget ud af at lede efter natravn mellem sortspætter, svaleklirer og rødrygget tornskade. Læs Per Ekbergs beretning om sit ynglefund i Gribskov og se optagelser fra reden, herunder en unge, der flyver fra reden.

Vendehals er fundet ynglende i Gribskov for første gang i mange år, og så endda i et naturligt redehul. Foto: Per Ekberg

Vendehalsen har ikke ynglet i Gribskov siden 1993/94. Sidst i 1970’erne ynglede der omkring seks par vendehals i Gribskov.

Jeg har ledt forgæves efter den de sidste 15 år. Vi har opsat en masse redekasser til den, for at få lokket den tilbage til skoven, men lige meget har det hjulpet .

De sidste fem år har jeg set og hørt vendehals nogle få gange i skoven om foråret. Men de forsvandt lige så hurtigt igen, uden at slå sig ned og yngle.

Svaleklire, sortspætte og..???

En lun aften sidst i maj 2017 havde jeg besluttet mig for at tage op i Gribskov for at registrere natravn.

Jeg var tidligt ude, det var endnu ikke begyndt at skumre. På en egnet lysning for natravn stoppede jeg og ville nyde de sidste timer inden skumringen.

De rødryggede tornskader var stadig aktive og fangede insekter. Svalekliren advarede mod skovskaden, som var for tæt på dens unger nede i startuerne i skovmosen. Sortspættens klagende skrig kunne høres på afstand. Misteldroslerne fouragerede på lysningen, alt åndede fred og idyl. Det hele var som det skulle være.

Og dog.

Foran mig i et dødt træ sad en fugl, det var en, jeg ikke lige var så bekendt med her i skoven, vendehalsen, et glædeligt gensyn - og også noget overraskende denne aften. Denne tilfældige og glædelige overraskelse skulle vise sig at blive et spændende forløb de næste 40 dage.

En af de voksne viser den klæbrige tunge efter fodring af ungerne. Foto: Per Ekberg

Det kom stille og roligt snigende ind på mig det med vendehalsen. Den er svær at iagttage, og den plejer at forsvinde hurtigt igen, men denne gang ville jeg finde den som ynglefugl i skoven igen.

Nogle dage senere kom jeg til stedet igen.

Hurtigt efter ankomsten så jeg en vendehalslignende fugl smutte hurtigt væk. Jeg satte mig ned.

Efter en halv time hørte jeg den, vendehalsens sang.

Det minder mest af alt om en falk, der skriger, eller måske endnu mere præcist, om en lille flagspættes kald. Den sang tre gange, så var det slut. Jeg så den kortvarigt forsvinde for mig endnu en gang.

Vendehals i toppen af træ før fodring af de fem unger med masser af myrepupper fra sortmyrer. Foto: Per Ekberg

Jeg var deroppe flere gange den kommende tid, primært for at registrere og fange rødrygget tornskader.

Vendehalsen så jeg ikke rigtig mere til. Jeg tænkte, at det nok var en enlig han, der sad og sang og ikke havde fundet sig en hun, så den havde selvfølgelig nok fundet andre jagtmarker.

Tiden gik, og jeg hørte eller så ikke mere vendehals.

Stubben viste vej til reden

Det var langt henne i juli, jeg var oppe på vendehals-lysningen fra tidlig morgen.

Denne dag var jeg heldig.

Ikke langt fra mig på en stor granstub, sad en fugl frit fremme.

Jeg satte kikkerten for øjet. Vendehals! Den havde næbbet fyldt med myrepupper.

Helt symbolsk pegede en gren på stubben i den retning fuglen kort efter fløj - den fløj langt, men jeg noterede mig, hvor den fløj hen. Hurtigt gik jeg derhen.

Jeg stoppede ved en meget lille skoveng, her stod tre døde birketræer, det måtte være her.

Der gik ti minutter, så kom vendehalsen helt lydløst flyvende vandret gennem luften og landede på birketræet lige under et spættehul.

Med næbbet fyldt med myrepupper kikkede den lige rundt et kort øjeblik, og vips, kravlede den ind i hullet og fodrede sine unger.

20 sekunder efter kikkede den ud af hullet, dens enormt lange tunge kom ud af næbbet og spillede hurtigt frem og tilbage, fuldstændigt som hos en slange.

Fantastiske scener ved en vendehalsrede

Her bosatte parret sig. Sikke dog et naturens smørhul. Skønt, vi stadig kan finde sådanne pletter i Danmark. Foto: Per Ekberg

Forældrene kom og fodrede i perioder med 2-3 minutters mellemrum, til andre tider gik der 40 minutter mellem hver fodring. De kom hurtigt og fuldstændigt lydløs til reden, og fodringen tog under et minut.

Det blev til fine oplevelser ved det døde birketræ.

Otte dage senere d. 20. juli fløj ungerne fra reden.

Mindst fem unger sad rundt omkring i træerne og tiggede myrepupper fra deres forældre.

Træet var på randen til at smuldre væk. Bare et mindre vindstød fik træet til stå at ryste og vippe.

Det viste sig, at under spættehullet (nede i redekammeret), var der de sidste dage, da ungerne var næsten flyvefærdige, blevet slidt hul, så man kunne se ungernes haler og næb udefra. Da jeg kom op, da ungerne var fløjet ud, kunne jeg se et stort hul ud for redekammeret.

Jeg går ud fra at ungerne er fløjet ud af denne ”nødudgang”.

Vi må have flere døde træer

Det var fantastisk at opleve vendehalsen, som ynglefugl i Gribskov efter rigtig mange års fravær – og så endda i et naturligt redehul. Det er måske de mange nye lysninger, der er kommet i skoven, som har fået vendehalsen tilbage.

Det giver en masse sol og lys ned til skovbunden og deraf følgende varmt klima, som er til stor gavn for insektlivet og de små sorte myrer, som vendehalsen lever af. 

Vendehalsens tilbagekomst kan måske hjælpe til, at man får øjnene op for, at det er vigtigt at skaffe flere døde opretstående træer, døde træstubbe, områder med lav vegetation og øvrig variation.

Kommer den igen til næste år? Kommer der flere par i skoven de kommende år, nu hvor der er kommet unger, som måske søger tilbage til skoven?

VIDEO: Vendehals har unger i birketræ, og en unge flyver ud

Optagelser: Uffe Rasmussen/DOF

Kommentarer

Jeg har ikke den store erfaring med ynglende vendehals.
Som du skriver, er et kuld på 5 unger ikke mange, men jeg så mindst 5 udfløjne unger, og så har der formentlig været flere, da jeg næppe har set alle, da de var svære at opdage.
Det er muligt, at det er et omlagt kuld, da det som du skriver, er noget sent med udfløjne unger. Men på den anden side kommer mange af ynglefuglene senere i gang inde i Gribskov, end andre steder i landet, har jeg erfaring for, da fødegrundlaget for mange fugle er sent på den på grund af sen frost og for lidt lys. Første gang, jeg havde vendehalsen syngende, var d. 29. maj. Det er jo også sent! Den kunne selvfølgelig have været der før, men jeg har besøgt stedet adskillige gange i april og maj uden at have registreret vendehalsen.
Jeg synes, at vendehalsen har været i fremgang de seneste år, da jeg hyppigere har hørt vendehals synge i skoven. Og disse gange har det også været sent - fra midten til sidst i maj.

PS Mit navn er kun Per Ekberg, og jeg bedt flere gange om, at det bliver rettet!

Spændende fund af vendehals i Gribskov. Men der er tale om et meget sent og lille kuld, så jeg vil gætte på, at det er et omlagt kuld. Normalt flyver ungerne af reden omkring 1.7., og et normalt kuld er på 7-9 unger. Vendehaslen vender tilbage omkring 1. maj og er lydaktiv indtil midten af maj, hvorefter de normalt er tavse i yngleområdet, så man kan nemt overse dem.