Havørne-tv 2016 - oplev Danmarks største rovfugl direkte

HAVØRNE-TV Alt kan tilsyneladende ske, når landets mest kendte havørne-par udlever familie-livet direkte for åben skærm. Følg med herunder, når du vil, i havørnenes yngletid. Du kan også genopleve den mest dramatiske sæson af dem alle i en kort video om sæsonen 2015, hvor havørnens æg forsvandt en mørk morgen.

Havørneparret i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog er det mest kendte af alle landets omkring 70 ynglepar, fordi DOF har sendt direkte fra deres rede siden 2013. Tryk på pilen og oplev havørnene direkte. Dit billede vil stoppe efter fem minutter. Du kan afspille igen derefter. 

Følg også med på Havørnene, Facebook-siden med billeder og videoklip, hvor du også kan dele, hvad du ser fra reden. Du kan også som kernemedlem af DOF skrive kommentarer her på siden allernederst. Neden for web-tv-billedet er der video med sammenklip fra den hidtil mest dramatiske og spændende sæson af dem alle, 2015. God fornøjelse.

Webkameraet er en del af DOF's Projekt Fugle Overalt, som Nordea-fonden finansierer ligesom HejreTV og UgleTV

VIDEO: Da havørnenes æg forsvandt - den mest dramatiske sæson:

Mulighed for sort skærm 

Det er en teknisk bedrift at  sende fra en ørnerede i Danmarks vildmark. Muligvis kan der i perioder være sort skærm, hvis antallet af soltimer er lavt i starten af sæsonen. Kameraet kører på batterier, som oplades ved hjælp af solceller. Desuden kan internetforbindelsen til reden være ustabil.

Ser du noget spændende?

Skriv en kommentar herunder, hvis du er kernemedlem af DOF, hvis du ser noget særligt spændende på reden. Skriv endelig dato, tidspunkt og en kortfattet beskrivelse af, hvad I har set.

Vi vil meget gerne høre fra jer.

Se mange flere klip fra havørnereden på DOF's YouTubekanal.

Læs mere om DOF's Projekt Ørn.

Se havørne-tv direkte fra en havørnerede i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog. Første æg blev lagt 28. februar.

Kommentarer

Nu kl 18 er der en sovende unge i reden.

Nu kl 18 er der en sovende unge i reden.

Nu kl 18 er der en sovende unge i reden.

Nu kl 18 er der en sovende unge i reden.

Og nu ligger begge unger på reden og hviler. Dog er de ved at dreje hovederne af led, spejdende efter - formodentlig en forældrefugl - oppe over reden.

Nu her kl. 10.40 er begge unger i reden

Jeg har ikke set ungerne i reden i dagens løb. Iaften kl. Ca 23 sover een i reden. altså en af ungerne, .

Jeg tænker på, at ungerne har sort næb, som nu er begyndte at blive gult nærmest næseroden. Måske noget lignende med øjenfarve. Bare et gæt. Ikke noget, jeg ved noget om.

Den ene unge har tilsyneladende fundet en gren lidt højere oppe, for man kan se skyggerne i reden, når den basker med vingerne. Den flyver så ned, flyv-springer rundt på reden, op på grenen og så ned igen. God træning.
Ungerne har sorte øjne. Er der nogen, der kan fortælle, hvornår de får gule øjne, som de voksne har.

Så var der lige natmad med "far". Ungerne plagede, så han madede dem som så ofte før.
Så fløj han. De så længe efter ham, og går så lidt rundt i reden og piller i lidt forskelligt.
Da jeg forlod dem, sad de på kanten af reden og kiggede ud i den lyse nat.

Hov, er fuglene nu fløjet ?

Begge unger er nu på reden. Efter frokosten lægger den ene sig ned for at hvile.

En af ungerne spiser frokost hjemme.

Har nogen tid studeret begge de unge ørne. De laver kraftige flyveøvelser - endda med mad i munden - men jeg har endnu ikke set dem forlade reden. Det ville være spændende at se.

Tilsyneladende er det nu, vores ørneunger går på vingerne. Så er alt gået godt, og vi har haft en fantastisk oplevelse.

En er vendt tilbage til kanten af reden for en bemærkning 08:15

Den sidste tilbageværende havørn forsvandt ud af billedet 21/6 07:35 og dens vingeslag kunne ikke høres mere efter 3 min derefter. Så selve letningen var ikke synlig. Man siger tak for endnu et godt år.

Nej, det gjorde den ene unge ikke. Den fløj bare ud af billedet ! Undskyld !

Sig mig, fløj den ene unge her kl. 16,55 ?

Enten sidder den ene ørneunge nederst i reden, hvor vi ikke kan se den - eller også er den fløjet. Der var kraftige vingeøvelser her til morgen.

De store Havørneunger ligger fredeligt side om side og sover trygt. Madrester i reden.

Her fra kl. 17,00 er det meget spændende at se på ørneungerne. Der er kommet mad, og de enes godt om at spise. Der øves nu meget i at sidde på en pind i stedet for redebunden, og den ene ørn laver rigtig mange vingeøvelser, så den løftes fra pinden. Den hopper fra den ene side af reden til anden med store vingeslag og et lille svæv.

Ungen er stærkt interesseret i træstammen, og det ser ud, som om den laver det første forsigtige forsøg på at tage et trin.

Her kl. 15,45 fik jeg fornøjelsen af at se en ordentlig gang vingegymnastik fra den ene unge. Det er et kæmpevingeomfang, de unger allerede har.

Nåede lige at se hele ørnefamilien samlet. Formentlig over et måltid. Herefter fortrak hannen og fløj fra reden, medens moderen mæskede videre. Ungerne virkede mætte og trak sig lidt til siden.

De ørneunger lever da vist i slowmotion! Som regel én, der ligger og daser og én, der sidder på yderste pind og stirrer ud i verden.
Mon ikke, de snart skal til at lave lidt mere vingegymnastik ?
Vi venter spændt.

Super sekvens lige nu. Far ( tror jeg ) fodrer og ungerne får stort set lige meget af byttet. Stor trivsel.

Den ene ørneunge står på de absolut yderste pinde af redekanten. Der er nye skridt hver dag, helt som der skal være. I morges havde ørnemoderen bragt bytte, og ungerne spiste rigeligt af hver sin portion.

Det er noget af et bytte, havørnene gnaskede i sig i aftes, men kan nogen se, hvilket? Der ligger en meget stor vinge i reden. Måge ? Eller hvad ?

kl. 22,20: dejlige billeder fra ørnereden. Den gamle ørn - hunørnen måske - er kommet med bytte. Det ser ud til at have været en stor fugl. Ungerne piber og tigger, og den ene unge fodres grundigt, medens den anden piber og piber. Men, men. Da nr. et er mæt, bliver det den næstes tur, så det går rigtig godt.

Dejlig varieret kost de unger fodres op på. Lige nu ses resterne af en edderfugl i reden...

kl. 22,20: Ungerne og en gammel ørn - hunnen, tror jeg - er i reden. Der er også mad. Den største unge sætter sig totalt på byttet, som ligner et pelsdyr, men den yngste unge er ikke så ydmyg mere, så den prøver hele tiden at snappe lunser. Den største er åbenbart mæt og må træde tilbage til redekanten for at levere en langskid, og det giver yngsten chancen for at sætte sig på byttet, hvilket den får lov til. Den gamle ørn betragter sceneriet og er vel tilfreds med, at ungerne kan selv.

Fra tidligere år ser vi, at ungerne er i reden ca. 3 mdr.
Vi kan således forvente, at dette års unger vil udflyve om 1 måned.
Obs i uge 27.
Der skal mange flyveøvelser til inden, de når dertil.
Derfor venter mange oplevelser, når de unge vinger skal trænes.

Mor og unger har lagt sig til rette. Fredsommeligt. De for nok en god søvn,

Mor og unger har lagt sig til rette. Fredsommeligt. De for nok en god søvn,

Den ene basker og hopper til den store guldmedalje, mens den anden kigger undrende på. Ser virkelig morsomt ud.

kl. 19,25: Begge ørneunger tydelige i reden. Den ene har åbenbart lagt sig til rette for natten. Den anden unger hopper/svæver fra den ene redekant til den anden. Flot vingebask og løft. Det ser godt ud.

En havørneunge ses tydeligt, men den sidder på kanten. Den anden kan muligvis anes, men de bliver vist ikke i den rede meget længere. Stadig synes jeg, vi kun har set få forberedelser m.h.t. vingeøvelser.

kl.12.15 Hvor er den ene unge blevet af??
Jeg ser kun en der sidder øverst i reden og spejder ud

kl. 19,05: endelig vingeøvelser på redekanten. Fra begge ørneunger. Herligt. Nu er vi i gang !

kl.7.35 Der er morgenhygge på "teenage-værelset". Ungerne nusser og driller hinanden lidt, men ellers ånder alt fred og ro
Det er lidt svært at forstå, at det er blevet så store allerede, men det må jo være et godt år

Jeg har svært ved at tro, at ørneungerne snart er flyvefærdige. Jeg har ikke set megen vingebasken og ingen forsøg på at hoppe op på stubben, så mon ikke der går nogen tid endnu.

Her kl. 13,00 er den gamle ørn kommet med fugl. Blishøne. Den ene unge fodres grundigt. Den anden virker ret uinteresseret, så den er vel mæt. Her ser man tydeligt, hvorledes den gamle fugl plukker byttefuglen for fjer. Fjerene hives af og smides til side, så det flyver.

Desværre er billederne fra ørnereden meget mørke i år med mange skygger, vel fra trækronen. Når først de unge ørne begynder med vingebaskeriet nærmere redekanten, tror jeg vi får bedre billeder. Håber i hvert fald !

Jeg ved nu ikke, hvor overmætte ungerne er. Den ene unge virker svært utilfreds. Giver ondt af sig. Den anden lægger sig (opgivende?) Den gamle ørn virker desorienteret. Byttet virker, som om det ikke er acceptabelt.

Her kl. 19,50 er en af de gamle ørne kommet med fugl. Den ene unge virker helt uinteresseret - måske har den allerede fået nok. Den anden unge vil gerne fodres, og ceremonien er sådan set i gang, men det ser ud, som om den gamle ikke rigtig vil af med maden, så den og ungen hiver lidt i hver sin ende af lunsen. Denne unge opgiver åbenbart, så måske den også allerede har fået nok.

Lige nu fodres der med en andefugl - tror jeg. Ungerne er virkelig om sig - begge to, så den skal nok blive spist op.

Der er lige blevet fodret - i hvert fald blev den ene unge fodret. Det så ud til at hannen havde bragt en fugl - måske en blishøne - til reden. Nogle af bidderne blev slugt med både dun, knogler og strå. Er der nogen, der ved hvor mange gange om dagen ungerne spiser?

Afventer, at ørneungerne begynder med deres fantastiske vingeøvelser.

Her er lidt fakta om vores alles yndlings-unger. Som nogle af jer nok har bemærket har de fået ring på. Det skete onsdag morgen, hvor de special uddannede havørne-ringmærkere fra Zoologisk Museum var forbi ungerne. Vi har i år en hun og en han som på ringmærkningsdagen var 49 og 47 dage gamle. Hunnen var den tungeste med sine 4,5 kg, hannen blot et halvt kilo lettere. De er sunde og raske at dømme efter vægt og fremtoning.

Sider