Artikel afslører ny viden om nordeuropæiske hedehøge

En ny artikel af hollandske og tyske forskere er baseret på en omfattende analyse af hedehøges trækruter fra forskellige ynglepladser i Nordeuropa til overvintringspladserne i Vestafrika. Blandt forfatterne er tre af DOF’s samarbejdspartnere i Dutch Montagu’s Harrier Foundation (Werkgroep Grauwe Kiekendief), som står bag forskningsprojektet.

Der findes tre forskellige trækruter for europæiske hedehøge. Vestlige ynglefugle følger en vestlig rute, som løber gennem Spanien, eller en central rute gennem Italien. Østlige ynglefugle vælger derimod en hidtil ukendt østlig rute, som løber gennem Grækenland.

Det er - kort fortalt - resultatet af forskernes anstrengelser med at sætte satellitsendere på i alt 34 hedehøge i Holland, Danmark, Tyskland, Polen og Hviderusland.

Studiet af hedehøgenes træk forløb over årene 2005 til 2011, og danske hedehøge har været med i projektet siden 2008. De mange individer, populationer og trækruter, der er analyseret her, gør studiet helt unikt, og resultaterne er overbevisende.

Link til artiklen findes her.

Satellitsendere og feltarbejde i Afrika

Satellitsendere er fantastiske at arbejde med, når man studerer trækfugle, fordi de sender signaler fra selv de mest øde områder og på den måde leverer informationer om fuglenes geografiske placering direkte til forskernes computere.

På den måde har man hele tiden kendskab til, hvor fuglene med satellitsendere befinder sig. Senderne fortæller om individuelle træk, stopover-sites af betydning for hedehøgene samt længden af ophold på en given lokalitet.

Hedehøgen Pierre med satellitsender på ryggen. Denne han bar til stor overraskelse allerede en rød farvering og en tysk metalring, da han gik i nettet i Danmark i 2012, og det har siden vist sig, at Pierre blev ringmærket af Malte Hoffmann i august 2010. Pierre var den yngste af et kuld på fire i Sönke-Nissen-Koog, Nordfriesland (cirka 30 km syd for grænsen). I 2012 ynglede han nord for grænsen og dannede par med hunnen Lea. Foto: Henning Heldbjerg.

Fra projektets start ønskede forskerne at indsamle viden om ruter og overvintringspladser, så de kunne besøge både stopover-sites og vinterkvarterer i Afrika. På den måde ville de opnå kendskab til de betingelser, der møder hedehøgene, når de forlader de nordlige ynglepladser.

Et af resultaterne blev, at man nu ved, at hedehøgene i gennemsnit anvender fire forskellige områder i løbet af vinteren. Ved at følge hedehøgene kunne forskerne afsløre, at hedehøgene skifter område på en fordelagtig måde, således at høje tætheder af byttedyr (primært græshopper) så vidt muligt er tilgængelige hele vinteren.

Et andet spændende resultat er, at man nu ved, at hedehøge ofte afbryder deres forårstræk mod nord for at holde pause i det nordvestlige Afrika. Forårsekspeditioner til Marokko har afsløret, at denne region er et fantastisk spisekammer på netop dette tidspunkt.

Hedehøgene kan altså tanke op på ynglende småfugle, blandt andet flere lærkearter, undervejs til Nordeuropa.

Det er helt ny viden, at Nordvestafrika har så stor betydning for nogle arter af trækkende rovfugle.

De tre ruter

Artiklen afslører, at ynglende hedehøge fra bestandene i Danmark, Holland og Nordtyskland især anvender den vestlige rute over Spanien. Kun hver femte af disse fugle flyver ad den centrale rute over Italien. Alle de østlige ynglefugle fra Polen og Hviderusland følger den østlige rute over Grækenland.

Efterårstrækruter for de forskellige bestande af hedehøg, som indgik i projektet. De tre forskellige farver indikerer de tre forskellige hovedtrækruter; rød er den vestlige, blå er den centrale og grøn er den østlige. © Werkgroep Grauwe Kiekendief / Dutch Montagu's Harrier Foundation.

En sjov afvigelse er, at et ynglepar i Tyskland valgte hver sin rute – hannen fløj mod vest, hvorimod hunnen valgte den centrale rute.

Vinterudbredelse

Vestlige ynglefugle overvintrer primært i den vestlige og centrale del af Sahel, hvorimod østlige ynglefugle overvintrer i den central og østlige del af Sahel. Populationerne er ikke fuldstændigt adskilt i vinterområdet, men tendensen er tydelig.

Forvaltning af hedehøgen

Det er naturligvis spændende resultater, der er kommet ud af dette studie. Men derudover kan de få stor betydning for hedehøgen, fordi vi nu har en helt ny viden, som vi kan bruge til at forvalte de lokale ynglebestande.

For eksempel er det nu klart, at mange hedehøge er afhængige af at tanke op i Nordvestafrika.

Skulle forholdene her ændre sig, vil det få stor betydning for den vestlige og centrale del af ynglebestanden, men ikke for den østlige.

Resultaterne hjælper os også med at forstå, hvad der ligger bag de ændringer eller problemer, som de lokale bestande står over for. For eksempel er det interessant, at ynglefuglene fra Danmark og Holland overvintrer samme sted og vælger samme trækrute. Den hollandske bestand er nemlig i fremgang, mens den danske er i nedgang – eller i bedste fald stabil.

De danske hedehøge må altså have problemer på ynglepladsen; en viden, der i høj grad understreger vigtigheden af DOF’s fortsatte indsats for at forstå de udfordringer, som de danske hedehøge mødes af.

I øjeblikket har vi to danske hedehøge med satellitsendere på. Du kan læse mere om deres færden her.

Ifølge traditionen blev hedehøgene med sendere opkaldt efter de personer, der var med til at fange dem. Her har Inga, som velvilligt stillede sit hus til rådighed for vores antennesystem, netop sluppet hedehøgen Inga. Omkring hende står – fra venstre mod højre – Michael Clausen, som er DOF’s feltmedarbejder i det sønderjyske; Camilla og Christina Hansen; Almut Schlaich og Raymond Klaassen fra Werkgroep Grauwe Kiekendief samt Hans Hansen, som er far til Camilla og Christina og vært for hedehøgene Inga og Flemming. Foto: Henning Heldbjerg.