Bengalterne ynglede måske i Danmark i 2011

Hjarnø i Horsens Fjord husede i foråret 2011 en bengalterne, der sandsynligvis dannede par med en splitterne. Fundet af den subtropiske terne, der før 2011 aldrig tidligere var set i Danmark, fandt sted i et privatejet og godt beskyttet område. Ejeren ønskede ikke fundet offentliggjort.

I et mylder af splitterner kan en bengalterne være svær at finde, men den er en anelse større og kraftigere end splitternen. Og dens længere og slankere næb er gult, selv om visse individer har rødtonet næb. Illustration: Jens Gregersen

Under optælling af ynglefugle og aflæsning af ringmærkede splitterner i en af Danmarks kolonier af splitterner, fandt ornitologerne Eddie Fritze og Jens Gregersen i foråret 2011 en bengalterne, der holdt til i den pågældende koloni.

Det fremgår af en artikel i årsskriftet ”Fugle og Natur i Sydøstjylland 2017”, som netop er udgivet af DOF Sydøstjylland.

Bengalternen opholdt sig i kolonien til omkring midten af juni, men efter den tid blev den ikke set eller eftersøgt, fortæller Jens Gregersen, der påpeger, at fundet blev holdt hemmeligt, fordi ejeren af det private område ikke ønskede det meldt ud.

Eddie Fritze aflæste fra et skjul de ringmærkede splitterner på stranden nær kolonien.

Ved hjælp af teleskop kunne han se koderne på de små metalringe uden at forstyrre ynglefuglene. Og fra skjulet kunne han iagttage bengalternen i mylderet af splitterner.

Fundet af bengalternen på Hjarnø er det første fra Danmark.

Pardannelse i vinterkvarteret

Sandsynligvis er der sket det, at bengalternen har holdt vinter i Middelhavet eller ud for Vestafrikas kyster i selskab med danske splitterner. I vinterkvarteret har den dannet par med en dansk splitterne-han, som har trukket den subtropiske terne med nordpå til kolonien i Danmark, siger Jens Gregersen.

Den danske bestand af splitterner tæller i disse år rundt regnet 5.000 par, der er fordelt på en halv snes kolonier, der fra år til år kan veksle i både antal og beliggenhed.

Bengalterne, der er en smule større og kraftigere bygget end splitternen, skiller sig ud i kraft af sit lange, slanke gulligt farvede næb. Næbfarven kan variere og tangere det orange, men farvetonen er mere gul end rød.

Arten har sine nærmeste ynglepladser i Middelhavet, hvor den yngler på øer ud for Libyens kyst. Den har flere gange ynglet i Italien, hvor den i lighed med det danske fund, i de fleste tilfælde har dannet par med splitterne. Også Spanien har sandsynlige ynglefund af bengalterne, der har slået sig ned i splitternekolonier, og i Frankrig har den ynglet flere gange.

I Storbritannien er den regelmæssig i regionens kolonier af splitterner, der i alt tæller cirka 12.000 par. Ligesom i Frankrig er der i England flere eksempler på rene ynglepar af bengalterne.

Splitterner tiltrækker eksotiske arter

I det hele taget er der adskillige eksempler på, at den europæiske bestand af splitterner, der tæller 69.000-79.000 ynglepar, tiltrækker enkelte individer af eksotiske subtropiske eller tropiske arter af terner i ynglekolonierne.

I juni 2000 holdt en aztekerterne således til i reservatet Langli i Ho Bugt, hvor en af Danmarks største kolonier af splitterner yngler.

Og i England er der udover bengalterne fundet beringsterne ynglende i en ternekoloni.

Bengalterne er vidt udbredt i flere tropiske havområder. Den er delt i tre geografiske underarter.

Thalasseus bengalensis emigrata yngler i Middelhavet og overvintrer primært i Vestafrika. Thalasseus bengalensis bengalensis yngler i tætte kystnære kolonier i den nordlige del af Det Indiske Ocean, mens Thalasseus bengalensis torresii yngler i Den Persiske Golf, Det Røde Hav, den sydlige del af Indonesien og i Queensland i Australien.