DOF’s punkttællinger bidrager til ny viden om klimaændringers påvirkning på ynglefugle

Ny forskning publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, anvender data fra DOF’s Punkttællingsprogram til at belyse påvirkningen af klimaændringer på europæiske og amerikanske ynglefugle. Artiklen er en flot anerkendelse af den indsats som tusindvis af aktive fugleinteresserede bidrager med via årlige optællinger af ynglefugle i både Europa og USA.

Foto: Jan Skriver.

Der er efterhånden flere og flere eksempler på den store betydning, som klimændringer har for fugle og biodiversitet. Det er for eksempel bevist, at klimaændringer har medført ændringer i arters geografiske udbredelse, i deres bestandsstørrelse, og, ikke mindst, i timingen for begivenheder i mange arters årscyklus, fx, fuglenes træktidspunkt og tidspunktet for ynglestart. 

Men hvordan påvirker klimaændringerne fuglebestandene på tværs af arter og kontinenter? I en ny undersøgelse offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Science har et stort internationalt samarbejde givet mulighed for at undersøge bestandsændringer på kontinental skala, og sammenligne tendenserne i Europa og i USA.

Samme tendenser i Europa og i USA

Undersøgelsen Consistent response of bird populations to climate change on two continents, Stephens, P, et al viser, at klimaændringer kan påvirke arternes bestandsstørrelser både positivt og negativt. Forskerne undersøgte almindelige fuglearters bestandsændringer i Europa og USA, og på trods af mange forskelle mellem de to verdensdele, kunne de forudsige, hvordan arternes bestande reagerede på klimaforandringerne.

Bestandene af arter, der forventes at drage fordel af de stigende temperaturer, eller deres tilknyttede virkninger, steg generelt, mens bestandene af arter, der forventes at blive negativt påvirket, faldt. Undersøgelsen påviser, at selv på tværs af vidt varierende økologiske forhold og samfund, kan klimaændringer forventes at ændre arters bestandsstørrelse.

Fuglearter reagerer forskelligt på klimaændringer

De bestande af arter, der forudsiges at have været favoriseret af klimaændringer, havde det i gennemsnit væsentligt bedre end dem, der forventes at have været påvirket negativt.

Andre faktorer, såsom fuglenes størrelse, deres levesteder og deres trækstrategi (om de trækker /hvor langt de trækker), påvirkede ligeledes fuglebestandene, men afveg ikke systematisk mellem de to grupper. Derfor konkluderes det, at kun klimaændringer kan forklare forskellene mellem den gennemsnitlige bestandsudvikling i de to grupper.

Fyrremejse og kvækerfinke går tilbage

Eksempler på arter, hvis bestand er påvirket markant af klimaændringer, er almindelige skov- og havefugle, som gærdesmutte i Europa og vandredrossel i USA. For begge arter har klimaændringerne påvirket dem forskelligt i forskellige geografiske områder. Eksempelvis er gærdesmutten blevet mere talrig i det nordlige Europa, hvor vintrene er blevet mildere, men mindre talrig i Sydeuropa, hvor somrene er blevet varmere og tørrere.

Hele bestande af en art kan også påvirkes ensartet. Således er bestandene af biæder og cettisanger, to arter med en sydlig udbredelse i Europa, steget i de seneste år, mens bestandene af arter med en mere nordlig udbredelse, som fyrremejse og kvækerfinke, er faldet i samme periode.

Sådan blev undersøgelsen udført

Det internationale forskerhold var ledet af Durham University i Storbritannien, som samlede tendenser i bestandene af 145 arter i Europa og 380 arter i USA over 30 år, i perioden 1980-2010.

De danske data stammer fra DOF's punkttællingsprogram. Hvert år gennemfører cirka 350 kyndige danske fugleinteresserede deres systematiske tællinger fra faste punkter/ruter i landskabet. På baggrund af disse data, kan DOF beregne og hvert år opdatere bestandsudviklingen for cirka 110 arter ynglefugle.

Forskerne karakteriserede klimaforhold, der favoriserer hver fugleart, for at finde ud af, om de seneste klimaændringer kunne forventes at påvirke de enkelte ynglefuglearter positivt eller negativt.

Klimadata for perioden 1980-2010 blev brugt til at dele arterne i to grupper baseret på, hvorvidt klimaet i løbet af de 30 år er blevet gradvist bedre eller værre for hver art. Ved hjælp af data fra samme 30-årige periode, sammenlignede de arternes gennemsnitlige bestandsudvikling i de to grupper.

Forskerne fandt en klar forskel i arternes gennemsnitlige bestandsudvikling mellem de to grupper i begge kontinenter: bestande af fuglearter, der forventes at trives under klimaændringer klarede sig markant bedre end dem, der forventes at klare sig dårligt.

Punktællingerne skaber unik viden

Dette er blot et eksempel på DOF’s Punktællingsprograms bidrag til videnskabelige undersøgelser, der belyser vigtige problemstillinger. Det danske program er særligt værdifuldt, fordi det har kørt over fire årtier, og generelt dækker Danmark godt.

De danske punkttællinger indgår i Pan-European Common Bird Monitoring Scheme (PECBMS), et europæisk samarbejde om fugleovervågning, som producerer indeks for almindelige fugleartes bestandsændringer i Europa. Læs mere om samarbejdet her

Punktællingerne fejrer 40-års jubilæum

Punkttællingsprogrammet runder 40-års i 2016, og jubilæet fejres med en jubilæumsdag den 12. maj, med mange spændende indlæg. Se programmet for jubilæumsdagen

LÆS OGSÅ:

Artiklen Consistent response of bird populations to climate change on two continents, Stephens, P, et al i Science

Omtale af Science-artiklen på videnskab.dk

Punkttællingsprogrammet fejrer 40 år