DOF sender nu live fra en dansk havørnerede

For første gang nogensinde er det nu muligt at følge med i et dansk havørnepars hverdag. DOF har i forbindelse med Projekt Fokuseret Fugleforvaltning sat et kamera op ved en havørnerede, der ligger på et af Fugleværnsfondens reservater.

Ørnereden havde "online-premiere" søndag d. 17. marts 2013, og kameraet vil nu sende fra reden døgnet rundt i hele ynglesæsonen. Alle interesserede kan se med nederst på Pandions forside.

Vi vil gerne vise danskerne, at vi også har vild og spændende natur i Danmark, som vi normalt ikke har mulighed for at se. Vi håber, at mange danskere vil følge med i ørnenes liv og forhåbentlig få et helt nyt indblik i, hvordan denne store rovfugl lever, siger biolog Jørn Dyhrberg Larsen fra DOF.

Her ses et billede taget fra DOF's redekameras live-udsendelse. På billedet ses begge forældrefugle i færd med at bytte plads på reden, og i reden kan de to æg tydeligt ses.

Havørneparret har siden december 2012 bygget videre på reden, som de første gang anvendte i ynglesæsonen 2012. En havørnerede er et imponerende bygningsværk, der kan blive over tre meter høj og veje over 500 kilo.

Havørnene har i øjeblikket to æg i reden, og ørneparret ruger fast. Omkring midten af april forventes det, at æggene klækker, og derefter vil man kunne følge ungerne i reden over et par måneder.

Det er en rigtig spændende tid, vi går i møde. De næste mange måneder kommer der til at ske mange spændende ting i reden, og vi får et indblik i ørnenes liv, som vi ikke har haft før i Danmark, siger Allan Gudio Nielsen, naturvejleder i Fugleværnsfonden.

Den præcise placering af reden afsløres først, når der er unger i reden. Hemmeligholdelsen sker for at undgå, at fuglene forstyrres i perioden, hvor de har æg i reden og er ekstra sårbare over for forstyrrelser. Vi håber, at alle vil bakke op om dette ønske om hemmeligholdelse.

Redekameraet er en del af Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, som er et fuglebeskyttelsesprogram finansieret af Villum Fonden.

Læs mere om havørnen her.

Kommentarer

Det bliver fantastisk spændende at følge udviklingen. Virkelig godt tiltag.

God fornøjelse
Tommy Kort

Selv om jeg klikker på linket kommer der ingen billeder! Jeg går ud fra at stormvejret er årsagen?

Ja vi er mange, der spændt har ventet på live camera til en dansk ørnerede - så er det surt at premieredagen bliver med grå skærm!

Det kunne også være interessant at få at vide, hvornår første og andet æg er blevet lagt, samt om det er muligt at se forskel på han og hun.

Hej Bjarne

Jeg er ked af, at du har haft grå skærm i dag - hos mig og mange andre har det virket fint hele dagen - trods sne og blæst. De to æg blev lagt tirsdag og torsdag/fredag i sidste uge. Jeg har ikke holdt så meget øje med ørnene, at jeg kan kende dem fra hinanden, men det er der sikkert andre, der kan.

God fornøjelse!

Efter et par dage, hvor omkring 5000 mennesker har nydt billederne fra ørnereden, har stormen nu midlertidigt afbrudt forbindelsen til kameraet. Vi ved ikke præcist, hvad problemet er, men signalet forsvandt omkring kl. 18 her til aften. Vi beklager - og krydser fingre for, at ørnene klarer sig i stormen.

Nu er der endelig forbindelse til havørnene igen. Vi håber, at forbindelsen ikke afbrydes endnu engang, men vi må nok forvente et par dage endnu med ustabil forbindelse, indtil solen vender tilbage.

Hejsa...

Tusind tak fordi I giver os den udsøgte oplevelse, at kunne følge med her. Jeg kan få timer til at gå med bare at observere. Er der en mulighed for, at I kan hjælpe med, at definere hvem der er han og hun når vi ser med LIVE? Jeg har forsøgt, at skelne forskellen på størrelsen de to ørne imellem, men det er ikke nemt.

Hej David - og Bjarne, som spurgte om det samme tidligere.

Når ørnene ses sammen i reden, så er det ofte tydeligt, at hunnen er større end hannen. Derudover ser det ud til, at hannen ofte ligger 'pænest' i reden under rugningen, med vingerne samlet over halen, mens hunnen ligger lidt mere uordentligt med vingerne bredt en lille smule ud. Måske skyldes det størrelsesforskellen, at de to fugle ligger forskelligt.

Mange hilsner & tak for interessen

Iben

Det er helt vildt.
Det sner. Reden duver for vinden. Og så kommer der et rådyr spadserende, som ørnen og jeg sammen kikker lidt på. Jeg skiftede til stort billede, og så var der 5 rådyr og ikke 1. Det er helt uvirkeligt at være så tæt på et vildt dyr og se hvordan verden ser ud fra herfra.
Og det er så fedt.
Hilsen Jens

Hunnen har 2 sorte pletter tæt på haleroden, mens hannen har 2 små pletter midt på halen
foruden størrelsesforskel, har hannen et lysere hoved og hunnen har et mere vredt udtryk end hannen. med hensyn til rådyr i skovbunden, vil jeg lige rette det til dådyr!
mvh. Rasmus Romme

Fantastiske billeder, håber at alt går vel.

Fantastisk ! Men pas nu på ikke at røbe for meget. Nu ved vi der går dådyr og ikke rådyr. Ikke flere detaljer om området lige nu

har lige "tunet" ind på eagle cam for første gang. Fantastisk at får lov til at følge ørnene på tæt hold! Har fuld forståelse for at redens placering ikke skal røbes.

Er der andre end mig der har problemer med forbindelsen via I-Pad. Forbindelsen gik fint igennem i starten,men nu fyldes skærmen med grønne felter, der gradvist kommer og går.
Billedet står krystalklart på min PC.
Er der noget jeg kan gøre ?

Det er nervepirrende spændende at høre fra andre, der har fantastiske oplevelser med at følge havørnene i reden live, men også frustrerende - for jeg oplever stadig kun en grå skærm. Jeg har ellers ikke problemer med at følge svenske og estiske web cameraer - så hvad gør jeg galt? Her til morgen kl 6.45 er der fortsat grå skærm på Pandion.dof.dk !
Tak til Rasmus Romme om de små kendetegn for han og hun.
Og så kan jeg fortælle, at børnehavebørn her fra Aarhusområdet med stor begejstring på premieredagen så, hvordan hannen kom til reden med føde. Med live optagelser fra en ørnerede når vi ud til en meget bred kreds af helt almindelige borgere, som nu får vakt en interesse for i hvert fald ørne! Jeg ville bare så gerne også kunne kigge med :-(

#finn Brandt Jeg oplever det samme på både iPad, iphone og Mac. Troede det var et generelt teknisk problem gr. frost og sne. Har ikke prøvet på pc.

Når det ellers virker, er det en fantastisk oplevelse at følge live.
Tak til DOF for det initiativ

Hej Bjarne med flere!
Prøv at downloade og instaler adobe flash player, så kan i måske se ørn!

Jeg har ivrigt fulgt med siden jeg igår blev opmærksom på denne helt fantastiske LIVE-udsendelse. :) Har man givet dem navne? Ellers vil jeg da spørge om ikke det var en idé at navngive dem?

Kan ikke se noget ville ellers gerne.

Søndag morgen virker det ikke hos mig. Er det et generelt problem?

Det må den være Karin. Jeg havde et "frosset" billede på min online maskine kl. 8:00 i morges og grå skærm på samtlige af mine adgangsstationer som de andre dage har virket upåklageligt. Jeg vil tro vi bliver briefet når de får repareret fejlen, men det gør jo ikke spændingen mindre.

Jeg har prøvet her kl 14:35 og der er billed på.

Har intet billede kl. 16.15.
Hvad sker der?

Heller ingen forbindelse hér kl. 17:05. Nogen som ved noget?

Har fået oplyst fra DOF, at kameraet kører på solcellebatterier og derfor er meget vejrafhængigt. Men jeg synes nu, solen har gjort sit i dag?????

Tjaaahh, hvis vi ikke kan få billeder med det antal solskinstimer vi har haft i dag, så bli'r det sgu nok ikke ret meget vi får set til ørnene

Vi har jo allerede set meget, incl. et smukt vagtskifte i går, og her til morgen er der igen de flotteste billeder fra reden.

Meget fin forbindelse og flotte billeder. Meget interesant at følge - flot fugl!!

Hejsa... har siddet og observeret de sidste mange dage. For første gang lægger jeg mærke til at reden er tom kl. 16.03.??? Er det normalt? De har været noget oprevet de seneste 2 dage, og skræppet en del som om nogle andre fugle kom for tæt på.

Hvad nu? - nu har reden været forladt i 25 min. , hvor længe kan æggene klare at ligge uden beskyttelse?

Den ene fugl er nu tilbage på reden og ser helt rolig ud, og der er formodentlig ikke grund til bekymring. Det er et erfarent par, som tidligere har fået unger på vingerne, og de burde have godt styr på, hvor længe de kan forlade æggene. Vi ved ikke, hvor længe æggene kan tåle at være 'alene hjemme', men det er netop en af de ting, kameraet måske gør os klogere på. Det bliver i det hele taget spændende at finde ud af, hvad der er normal adfærd for et dansk havørnepar i rugeperioden.

Heldigvis er hunnen kommet tilbage. Lige inden hun forlod reden, havde følgende adfærd udspillet sig : begge stod op i reden og "gjaldede" høje lyde mod hinanden i nogen tid, herunder kastede den ene adskillige gange hovedet tilbage, mens den "skreg" ; mindede meget om den parringsadfærd, man ser hos nogle fugle. Herefter lagde hunnen sig på reden, hannen fløj væk. Hunnen kaldte flere gange, og hannen kom da tilbage men fløj hurtigt igen. Hvordan skal alt dette forstås, mon?

I præsentationen af Live-cam, skriver i at placeringen af reden først bliver afsløret når der er unger i reden.
Hvad er grunden til at placeringen ikke FORBLIVER hemmelig, når der ER kommet unger?

Er der nogen af jer der kan se live på android jeg har ikke billed hvad skal der evt til - kører fint på iphone

Idag har ørnene flere gange forladt æggene i længere perioder; bliver æggene på denne måde ikke udsat for, at andre fugle tager æggene?

Det er klart, at æg og unger efterladt i reden uden opsyn kan være i fare. Særligt kragefugle er dygtige til at holde øje med forældrefuglene, og vi har i flere tilfælde oplevet, at krager har plyndret en rovfuglerede med æg eller unger. Men i dette tilfælde kan vi jo desværre ikke se, hvor forældrefuglene befinder sig, og vi ved derfor ikke, om de sidder lige i nærheden eller er langt væk fra reden.

Vi krydser fingre for, at forældrefuglene passer ekstra godt på deres kuld i år.

ca 13.35 fuglen i reden (måske hunnen?) kalder højt og magen ses ude i horisonten. lidt efter høres magen dog uden at kunne ses

Superflot når det virker,men tålmodighed.

Desværre har vi igen mistet forbindelsen til kameraet. Vi arbejder på sagen og håber, at billedet vender tilbage senere på dagen.

20.18: Skønt at se begge ørne sammen! Hannen ruger og hunnen overtager. Hannen flyver for en kort bemærkning og kommer igen og lægger sig ved siden af hunnen. Kameraet går på "natbillede".

28/3 -13.
5.19 M lander i allerførste dagslys på redekanten.
5.20 M lægger sig lige ved siden af F i "69-stilling".
5.21 M berører med næbbet ganske let F´s yderste halespidser. F rejser sig.
5.22 M rejser sig og lægger sig på æggene. F flyver af reden.
5.31 og 5.54 F gjalder i nærheden - M svarer fra reden.
Om natten har jeg set en af ørnene hvile halsmusklerne ved at lægge næbspidsen på redekanten. Kigger nærmere på det.
Spændende!

Nyder initiativet og tak for det.
Et ønske er at få senest inddaterede observation (!) øverst - og gerne lige under "billedet". Det vil gøre historien lettere at følge!
For ikke nørder (og nørder?) er det spændende at kunne følge med, men kræver lidt held at opleve vagtskifte og hvad der ellers kan ske hen ad vejen.
Hvis dem der oplever diverse aktiviteter gav en melding, ville det gøre den samlede oplevelse endnu større. Eks giver meldingen fra kl. 20.18 den 31/3 da lyst til nærmere kiggeri i aften..
Det kunne også være herligt, hvis der blev opdateret still billeder (højdepunkter) til en perlerække af oplevelser. Vi kan jo ikke følge med 24 timer i døgnet.

Det er rigtig dejligt, at så mange følger med - og at I deler observationerne med os & hinanden. Fortsæt endelig med det. Jeg har desværre ikke mulighed for at lægge de seneste kommentarer øverst i artiklen, men på Pandions forside kan I altid se de seneste fire kommentarer. Kommentarvisningen på forsiden opdateres med det samme, hvis man er logget ind.

God ide med en række billeder fra kameraet; det følger vi op på.

Fortsat god påske - husk at nyde det gode vejr, hvis I altså kan løsrive jer fra skærmen :)

Fuldstændig fantastisk! 1000 tak til de personer, der har gjort dette muligt.

1/4-13
23.05 F sover med hovedet under vingen. Vågner og løfter hovedet.
F klør sig på halsen - derefter på ryggen nær halefjerene.
23.06 Rejser sig og triller æggene lidt. Løfter det ene ben og dernæst det andet.
Klør sig på bugen. Triller æggene yderligere. Det hele ordnet med næbbet.
Lægger sig grundigt til rette.
23.07 F sover med hovedet under vingen.

2/4-13
12.00 M ruger og kigger pludselig meget højt.
12.01 M rejser sig og flyver af reden.
20 sek. senere lander F(ruen), ruller æggene lidt og lægger sig hurtigt.

10.41
M ruger. F lander på redekanten. F finder en besværlig lille gren på redekanten og prøver at lægge den ned blandt det øvrige redemateriale. Prøver flere gange, men den stritter stadig.
Grenen havner til sidst foran M, som rugende får grenen puttet ned i redekanten. F giver grenen et sidste puf ned i redekanten.
M rejser sig og flyver af reden. F triller æggene lidt og ordner lidt med mosset og lægger sig på æggene.

Vagtskifte kl. 10.45, hannen afløses af hunnen. Som altid foregår vagtskiftet i stor ro, den rugende rejser sig ikke straks men bliver liggende lidt, mens de begge netter omkring reden, idag kom der også nogle lyde fra dem. Det er fascinerende at se, tænk at vi får denne oplevelse.

Hej alle sammen ! Hvor var det skønt at vågne op på min fødselsdag og se at solen også skinnede på ørnene, smiler..
Og igen fået set vagtskiftet kl 10.45 hvor hunnen overtog rugningen...
Det er så flot at følge disse to ørne, men syntes godt man kan trække det lidt med offenliggørelsen.. Og vente til vi ser hvordan udviklingen arter sig...
Har man tænkt over at foretage succesen igen til næste år ??
Mvh John Hansen.

4/4-13
F (? 2 pletter midt på halefjerene) rejser strækker et ben ad gangen.
Tripper lidt og lægger sig igen.
Jeg hørte også lydene i formiddags, men var i tvivl om det var træet der knirkede.
Men ørnene fik da vist en lille snak.

Sider