Havørnene var tilbage - DOF sendte live fra reden igen i 2015

Her var der spændende kig til landets mest populære par havørne direkte fra den vilde danske natur. Du kunne følge med og oplev rugning, æg og spændende adfærd direkte.

SENDINGEN SLUTTEDE 31. august 2015

Se eller gense højdepunkter fra familie-liv 2015 her:

 

Se alle de fascinerende videoer fra ørnereden her

Neden for kan du se sammenklip fra ørnenes ynglesæson i 2014.

Ørneparret i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog er blevet det bedst overvågede i Danmark nogen sinde, efter at DOF i 2013 satte et kamera op ved reden og dermed dokumenterede begivenheder, som det normalt er helt umuligt for os at følge med i.

Ørnene gør det igen efter æggerov

Det erfarne par fik røvet de to æg i marts, da en husmår rendte med begge æg i gabet - et ad gangen. Se den fascinerende video af husmårens besøg i mørket herunder.

Det sker sjældent, at havørne lægger æg igen efter et kikset yngleforsøg, men heldigvis for vores bestand af vores største rovfugl og for alle os seere gjorde de det alligevel, og det første æg i anden omgang blev lagt for åben skærm 17. april og 2. æg i overværelse af en meget interesseret han 20. april. Se den skønne video herunder.

 

Ørnesæsonen 2014

Havørnens succes som dansk ynglefugl fortsatte i 2014. I alt var 61 territorier besat, og 46 af parrene havde succes med årets yngleforsøg. Hele 83 unger kom på vingerne, hvilket bringer det totale antal danske havørneunger siden 1995 op på 493.

Herunder kan du se eller gense klip fra ørnereden på Lolland i ynglesæsonen 2014.

Havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1995 efter at have været fraværende siden 1912, hvor den forsvandt som følge af efterstræbelse i form af jagt og forgiftning.

Webkameraet var oprindeligt en del af Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, som blev støttet af Villum Fonden, men i år er kameraet finansieret af de mange Facebook-brugere, der har doneret penge til det i 2014.

Læs mere om Projekt Ørn.

Se flere klip fra havørnereden på DOF's YouTubekanal.

Følg havørnene på facebook.

Mulighed for sort skærm og grønne pletter

Ganske som sidste år er der tekniske udfordringer forbundet med at sende fra en ørnerede. Vi kan for eksempel ikke garantere, at internetforbindelsen til reden altid er stabil, så muligvis vil der i perioder være sort skærm af den grund.

En dårlig internetforbindelse kan også forårsage grønne pletter på skærmen; dette forekommer primært på mobile enheder som iPad og smartphone.

En anden udfordring er antallet af soltimer. Kameraet kører på batterier, som oplades ved hjælp af solceller, og det danske forårsvejr er - som alle ved - en smule humørsygt. I 2013 fik vi sne, som lå og skyggede for solcellerne i dagevis, og vi må derfor på forhånd advare om, at noget lignende kan ske i år.

Alligevel har vi altså valgt at tænde for kameraet. Vi optager det hele og vil gøre vores bedste for, at ingen bliver snydt for de vigtigste begivenheder.

Ser du noget spændende?

Send os gerne et tip, eller skriv en kommentar herunder, hvis I ser noget særligt spændende på reden. Gerne med dato, tidspunkt og en kortfattet beskrivelse af, hvad I har set.

Vi vil meget gerne høre fra jer.

Nu er havørnene tilbage på reden i reservatet Saksfjed-Hyllekrog på Lolland. På billedet her ses et æg, men ørnene ruger i øjeblikket på to. 

Kommentarer

Det er så sidste aften at man kan få et blik i reden. Der ligger kun en af ungerne, men det er ikke til at se det i mørket. Det har været dejligt at følge dem, og håber det går dem godt på trods af at de er kommet sent igang. Tak for muligheden for at følge dem, og tak for i år.

I dag er sidste dag med sending fra vores fantastiske familie. Vi slukker, fordi der er så langt mellem aktiviteter i reden, som det er tilfældet nu. 1000 tak til alle jer, der har set med, og ladet sig fascinere af de enestående begivenheder, vi har været vidne til i år. Det har været den mest dramatiske ynglesæson af alle de tre, vi har haft den ære at sende til jer. Sikke nogle fantastiske naturoplevelser, vi har været vidne til.

har jeg ikke set de sidste 2 dage. Det har været en herlig tid med dem. Og det har også været hyggeligt og morsomt at læse kommentarerne. Tak for dem og tak til DOF.

begge unger er ved at endevende reder for bare en hajv krumme. indimellem næbbes der

er ikke til at se at der ligger en unge, hanen, og flader ud

så fik kameraet en ordentlig een på linsen, håber den holder til det.

12.55 har en af de voksne ørne (hunnen?) forladt reden efter at have fortæret et bytte. I begydelsen lød der heftig kalden, men 12.49 forstummede den. Jeg synes, jeg så en ørn flyve forbi reden fra venstre mod højre 12.49, men det gik så hurtigt, at jeg ikke er sikker.

..en unge, men uden for skærmen

.. at fatter havde maden med

er på besøg, og nappede ungens mad som han ikke havde opdaget

søger efter mad

Havørneungerne er lige nu i reden. Hvor dejligt at se dem igen. Den ene sidder på stubben. Den anden roder lidt i madresterne. De er bare så store nu, næsten grandvoksne, og hvor tit vil vi se dem mere? Det er nok snart farvel og tak.

een på stumpen, een i reden

..en unge i nærheden og kalder, glimtvis ( LYNhurtigt) kommer een af forældrene forbi

Kl 2114. Ålen ligger der endnu. Den ene ørn sover den anden står ved stubben. Reden har været tom det meste af dagen tror jeg.

En ørn i reden kl 20.03 og den ville hellere plukke en gammel vinge end spise af ålen fra i går.
Når de ikke har spist af ålen i dag, er de så kræsne eller ....

Kl 12.35 kommer en af de voksne igen og sætter sig på stubben, men de 2 ål der er i reden bliver forsvaret, og den gamle må flyve væk. Der spises ikke noget af ålene.

Da jeg kigger til ørnene 12.27, sidder den ene af ungerne i en stærkt gyngende rede for foden af stubben. Der ligger tilsyneladende ål nederst i billedet. Straks efter lander en af de voksne i reden - uden bytte - men jages væk af ungen. Var den voksne ude efter at få ål?

Et par gule fødder på stubben for et minut siden. Det var hvad der var at se. Nu er fuglen fløjet.

der er leveret mad som den store administrerer suverænt. hannen tigger det bedste han kan, men får kun småbidder

De er nok trætte ovenpå dagens oplevelser på vingerne. Hannen sover ,hunnen sover stående i en lidt gyngende rede. Ja, de giver os stadig fede oplevelser.

De er nok trætte ovenpå dagens oplevelser på vingerne. Hannen sover ,hunnen sover stående i en lidt gyngende rede. Ja, de giver os stadig fede oplevelser.

Begge unger ligger afslappede og hviler i reden.

den ene hun ungen, den anden tror jeg er hannen. Han kom kravlende ind under den store gren og gik derefter ned under billedets kant

hun flyver larmende rundt omkring

der var jo ingen mad, altså

hunnen på besøg/håber på mad

Der er en unge i reden, sikkert hannen. Den kalder uafbrudt. Der er ingen mad i reden.

Forsøget på fodring lykkedes, for ca. 10:45 så jeg en af ungerne, vist hunnen, i gang med at æde. Hun var alene og spiste i ro og mag, og kl. 11:01 kunne man se, hvor sikker på vingerne hun er blevet.

Den voksne ørn har været i reden flere gange, virker nervøs,men der er ikke skyggen af ungerne , de må være langt væk, skulle man tro.

09.45 var en af de gamle ørne i reden med bytte. Virkede meget nervøs eller lyttende. Fløj til sidst med byttet.

Tillykke til Nini for at være den første, der leverer første observation og tidspunkt for både tilbagevenden til reden efter flyvetur og udflyvning. Optagelserne viser det tydeligt, vi skal nok lave dem hurtigst muligt, så I alle kan se med. Vi vil jo heldigvis stadig se ungerne i reden i et stykke tid endnu, så vi kan nå at vænne os til, at sæsonen nærmer sig sin afslutning. Men sikken en!

Er forladt p.t. Man ser stubben så tydeligt som nogensinde. Det er en af de unge der har siddet der, ganske som beskrevet ovenfor. Det tror jeg er forklaringen. Ingen Ungfugle set idag. Jeg tænker,at de er udfløjet . Ønsker dem held og godt ørne liv.

få sekunder siden stak hunne af, i fineste stil. Hurra

lige da jeg blinkede var hunnen der.

Næ, det er nu ikke os, der roder med kamera i reden. Vi holder os fra reden for ikke at forstyrre ungerne. Når noget skal fikses, foregår det i anden teknik i forsvarlig afstand fra reden. Men i dag har en af ungerne sat sig så tungt på kameraet, at vinklen er ændret. Gid, det stopper der...

....er flyttet. Måske Rasmus da han fixede det igår. Resultatet er at vi næsten ikke ikke stumpen mere, og derfor ikke kan se om der sidder en unge deroppe. Til gengæld ser vi mere af det nederst (for os) af reden

Mon dog ikke ørneungerne tager små luftture nu? Ved 8-tiden var reden tom at se på, men en unge lander, og det ser ikke ud, som om den kommer fra redekanten, men svævende fra luften. Så alt er vist lykkedes rigtig fint i ørnereden også denne sæson.

Reden er ikke tom 8.00. Den ene unge hopper frem og tilbage i reden, laver flyveøvelser. Der lyder larm i retning fra kameraet, som hopper en smule. Ungen flyer ud af billedet, mens jeg skriver og ikke kan se hvorhen, men larmen fra kameraets retning lyder stadig - der må sidde en ørn.

Reden tom, men den ene af ungerne fløj igennem 07:39 20/8 2015. Så de ser ud til nu at være føjet hjemmefra i nat.

Ungerne har nok kredset men de har også været rigtig meget i reden sammen. Det fik jeg ikke lige med i kommentaren før.

Lokalt problem. Kom først på kl 14. Her var begge tilstede ved stubben. Og da gnubbede de hovederne mod hinanden. For at slippe af med lopper i ansigtet ?? I hvertfald nuslede hunnen sin bror . Spørgsmålet er : kan en så ung hun have yngelplejeinstinkt så tidligt ? De to næbbedes ikke såvidt jeg kunne se. Havørne er først kønsmodne når de er ca 5 år. Såvidt jeg husker . Nå, men det var et hyggeligt øjeblik. Iøvrigt har de faktisk været kredsen meget idag og nu sover de side om side. Forøvrigt har de fået godt med føde idag. Tænker,at de flyver ud meget snart.

Der er kun en unge synlig lige nu - den får sig et godt måltid mad.

Ja, det er dejligt med så skarpe læsere, og folkene bag Danmarks Fugle har lyttet og rettet.

Tak til Kirsten og Per for velunderbyggede oplysninger med hensyn til ørneungernes udflyvning. Måske bliver tidspunktet lidt forsinket i år på grund af det sene klækningstidspunkt.
Bjarne

Så er der hul igennem til levende billeder fra ørnereden, med stadig 2 unger på redekanten.
Måtte jeg så kommentere yderligere ang. ungetid. Ungen på Saxfjed var i 2013 87 dage gammel ved udflyvningen. I 2014 2 unger med hhv. 82 og 84 dage som ungetid. Enlig unge i Letland 2015 - ungetid 81 dage. Og i Norge i år - Smølareden - 2 unger med redetiden 84 og 85 dage. Wolfgang Fisher - Die Seeadler - 1984 angiver ungetiden som 70 - 90 dage. Bare sån til jeres "Fakta"-boks.

Nu er der endelig billede igen! Vi har haft vores utrættelige mand på Lolland, Rasmus, til at fikse forbindelsen, som tilsyneladende skulle ruskes igennem for at gide sende igen. Vi håber, det holder i lang tid nu.

Det kan da sagtens være, Per og Palle, men det kræver mere datamateriale at konkludere ud fra end lige fra een havørnerede. Men det følger Projekt Ørn også. 

Jeg har tænkt noget lignende, Kirsten og Per, og regnede mig for et par dage siden frem til at den ældste unge sidste år fløj i en alder af 84 dage, så næste år vil jeg regne med at ungerne flyver, når de er knap 3 mdr. gamle.

Det første æg klækkede d. 23/5, det andet d. 26/5. Det får jeg - med mine simple regnemidler - til en alder af hhv. 87 og 84 dage. På jeres side Danmarks Fugle står der under Havørn, at ungetiden (tiden fra klækning indtil udflyvning) er 70-75 dage. Er der ikke lidt tal her der bør korrigeres?

Sider