Kun få æg klækker hos hvidbrystet præstekrave

I de seneste årtier har ynglebestanden af hvidbrystet præstekrave i Danmark været nedadgående, om end bestanden har ligget relativt stabilt på omkring 50-60 par de sidste ti år. Flere forstyrrelser fra strandgæster på sandstrandene, hvor arten yngler, er med til at reducere artens ynglesucces. En ny rapport indikerer dog, at prædation og afgræsning med kreaturer er de største trusler.

Hidtil har fokus været på oversvømmelse og menneskelige aktiviteter, herunder forstyrrelser fra strandgæster, når synderen bag den nedadgående ynglebestand af hvidbrystet præstekrave skal findes.

Det er dog ikke nødvendigvis hele sandheden. En ny rapport indikerer, at især prædation og forstyrrelser fra kreaturer er vigtige grunde til, at kun få af artens æg klækkes.

Rapporten bygger på en undersøgelse, der blev foretaget på Rømø i ynglesæsonen 2014. Her blev 20 reder overvåget, heraf 13 med vildtkamera.

De 20 reder var placeret på strandenge og sandstrande i fem områder på øen (Juvre syd, Nørreland vest, Nørreland nord, Sønderland og Sønderstrand øst).

Feltassistent Jens Hjerrild Hansen kigger efter nye ynglepar af hvidbrystet præstekrave under opsætningen af kameraer på Rømø. Foto af Nathia Brandtberg.

Kun i tre af de 20 reder vides det med sikkerhed, at æg klækkede. Fem reder blev præderet af ræv, to reder blev opgivet, to reder blev nedtrampet af kvæg og otte reder havde ukendt status.

Dermed er redesuccesen (defineret som antal reder, hvor mindst et æg klækkede) umiddelbart på kun 15 %, hvilket er lavt i forhold til artens redesucces i andre lande.

Erfaring har dog vist, at æggeskaller efter klækning hurtigt forsvinder blandt sandkorn, hvorfor det kan være svært at påvise, om klækning har fundet sted i en tom rede. Således må den reelle redesucces for de overvågede reder være på 15–55 % (medregnet de otte reder med ukendt status).

Hvor en redesucces på 15 % er lav, er 55 % derimod i den bedre ende og svarer til resultater fra andre landes ynglebestande.

Hertil er det vigtigt at nævne, at der i 2014 ynglede 65 par, og at overvågningen dækkede under en tredjedel af rederne. F.eks. blev ingen af de 17 ynglepar på Fanø overvåget i undersøgelsen.

Rugende hvidbrystet præstekrave omgivet af gæslinger. Foto fra vildtkamera.

Forstyrrelser fra afgræsning med kreaturer er ikke tidligere blevet nævnt som en årsag til artens lave ynglesucces, men som det fremgår af rapporten blev to reder opgivet efter gentagne besøg fra nysgerrige får, som i enkelte tilfælde lagde sig på og ved rederne.

Yderligere blev to reder nedtrampet af kvæg. Det tyder derfor på, at afgræsning med kreaturer har en direkte betydning for artens redesucces.

Hvorvidt dette er et udbredt fænomen, er svært at vurdere, idet der var mistanke om, at pælen, hvorpå kameraet var monteret, var med til at tiltrække både kvæg og får.

Antallet af ræve har på landsplan været nedadgående de seneste år. Dette er dog ikke tilfældet i Vadehavsregionen, og resultaterne viser, at mindst 25 % af rederne blev præderet af ræve.

Derudover kan rovfugle og måger være skyld i, at æg forsvandt fra flere af rederne med ukendt status. Prædationsraten i de overvågede reder anslås derfor til at være på 25 – 65 % (medregnet de otte reder med ukendt status).

Ræv ved rede af hvidbrystet præstekrave. Foto fra vildtkamera.

Hverken oversvømmelse eller menneskelige aktiviteter blev dokumenteret til at have nævneværdig betydning for artens redesucces i denne ynglesæson.

Oversvømmelse blev registreret ved to reder, men disse reders skæbne kendes ikke, og det er derfor ikke muligt at konkludere noget endegyldigt om betydningen af oversvømmelse for artens redesucces i ynglesæsonen 2014.

Foruden de involverede personer i feltarbejdet blev der registreret menneskelig aktivitet ved tre reder. I alle tilfælde var der tale om forbipasserende personer uden længerevarende ophold nær rederne.

Af de tre reder klækkede æggene fra to af rederne, og disse kortvarige forstyrrelser må antages at være af ringe betydning for artens redesucces.

Derimod viser adskillige studier fra andre lande, at menneskelig aktivitet har en betydning for artens ungedødelighed, hvilket denne undersøgelse ikke har set på.

Her ses et nysgerrigt lam ved en rede af hvidbrystet præstekrave. Den rugende fugl er tydeligt urolig over besøget. Foto fra vildtkamera.

Indtil videre har forvaltningstiltag målrettet hvidbrystet præstekrave fokuseret på at begrænse menneskelig aktivitet i artens yngleområder. Ifølge studier fra andre lande har det en positiv effekt på antallet af unger, der kommer på vingerne.

Rapportens resultater indikerer, at der kan være behov for andre forvaltningstiltag, som sikrer arten en højere redesucces ved at fokusere på at undgå ræveprædation.

Det kan for eksempel indebære opsætning af redebure, såfremt artens ynglesucces i Danmark skal forøges i fremtiden.

Her ses et par af hvidbrystet præstekrave i færd med at sikre artens fremtid. Forskellene mellem de to køn fremgår tydeligt af billedet - især bemærkes de sorte ansigts- og halstegninger hos hannen (øverst). Foto: Thorkil Brandt.

Derudover bør betydningen af afgræsning med kreaturer i forhold til artens rede- og ynglesucces undersøges nærmere. Af disse grunde er muligheden for yderligere undersøgelser i fremtiden ved at blive undersøgt.

Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen, Tønder og Fanø Kommuner. Derudover deltog feltornitologerne Klaus Dichmann, Gerd Bonnesen og Thorkil Brandt i eftersøgning af reder, og al overvågning blev foretaget af skovfoged Jens Hjerrild Hansen.

Læs hele rapporten: Overvågning af hvidbrystet præstekrave 2014.

Læs mere om hvidbrystet præstekrave: Overvågning af hvidbrystet præstekrave i Vadehavet og Nyt fokus på hvidbrystet præstekrave.

Kommentarer

Hej Anne & Morten

Tak for input. Det er en vigtig pointe, som også nævnes i afrapporteringen. Ved fremtidig overvågning med vildtkamera bliver der monteres noget på pælene således, at rovfugle og andre fugle ikke har mulighed for at sætte sig på pælene.

Jeg vil mene at det er en rigtig dårlig ide at opsætte pæle i nærheden af reder da alle rovfugle vil elske at sætte sig på dem Det gælder både Musvåge, Tårnfalk, Vanderfalk og Hedehøg.