Nekrolog: Michael Bødker Clausen 15. oktober 1961 - 8. januar 2017

En af de store kræfter bag arbejdet for at redde hedehøgen som dansk ynglefugl, Michael Bødker Clausen, er død.

Michael Clausen med en af de mange hedehøge, han brugte så meget tid på at hjælpe. Foto: Lars Maltha Rasmussen

Michael voksede op i Fouerfeld, en forstad til Esbjerg. Her - tæt på skoven - kunne Michael høre grønspættens kalden, hvilket, sammen med påvirkning fra familie og venner, startede hans interesse for naturen. Han begyndte tidligt at tage på fugleture, og denne hobby fulgte ham resten af livet.

Sideløbende med naturinteressen begyndte Michael et liv som bager i Esbjerg, og stod i nogle år i lære. Dette blev afsluttet med udmærkelser, hvilket kom Michaels familie og mange af os andre til gode. Hans håndelag som bager og rugbrød til folket og familien blev en af Michaels mange varemærker.

Det blev Michaels positive livssyn og hans passion for naturen, der kom til at definere ham som menneske.

Arbejdet på Miljøministeriets feltstationer på Langli (1989-90) og Tipperne (1991-92), blev et bærende element for Michael. Det var oplevelser, venskaber og historier herfra, som fulgte ham resten af livet.

Dansk Ornitologisk forening nød også godt af Michaels store viden om fugle og natur. Gennem flere år arbejdede han på Blåvand fuglestation (efteråret 90 og 92), og lavede herudover et væld af frivillige tællinger til glæde for fuglelivet og naturen i Vadehavet.

Det var gennem hans arbejde for at redde hedehøgen som dansk ynglefugl, han blev kendt i lokalområdet og blandt de involverede lodsejere, som Michael forstod at opbygge et positivt forhold til.

For denne fugl ydede Michael en indsats, som var ud over det sædvanlige. Han opsporede og indhegnede reder, opsøgte lodsejere som han i kraft af sit glade og positive gemyt stod på god fod med. Han sørgede for at rederne fik fred og ro, og hjalp til med ringmærkning og satellitmærkning af fuglene.

Uden den store indsats Michael ydede her, havde Hedehøgen i Danmark haft det betydeligt sværere.

Miljøet og den almindelige mand, var Michaels livsinspiration. Det han på sin stille, men intense facon arbejdede for og hyldede.

Michael bragte sin livsglæde og livsmod med ind på seminariet i Esbjerg, hvorfra han i 1999 blev uddannet som pædagog.

Her mødte han sin kone, som han senere stiftede familie med.

Han arbejdede efter uddannelsen bl.a. på Pensionen på Fanø, et åbent fængsel. Et arbejde han elskede og hvor han ofte understregede glæden ved at møde disse gode mennesker, som havde haft deres udfordringer i livet. En indstilling der fortalte meget om Michael som menneske. Han holdt af den almindelige mand.

Musikken spillede også en væsentlig rolle i Michaels liv. Hans klare valg af definitionstypisk musik gjorde musikere som Lou Reed, Van Morrisson, Steve Ray Vaughan og mange flere til helte i Michaels univers.

Livsglæde og kærlighed til livet var et kodeord for Michael, og han nægtede at lade sig vælte af dårlig stemning.

Med Michael i nærheden blev der altid brug for en god lattermuskel. Michael var garant for gode historier og practical jokes, eller bare en sjov bemærkning som i øvrigt ofte væltede ud af ham. En kvalitet han var højt værdsat for i vennekredsen.

Stoffet Michael var lavet af, kunne mange år efter han var stoppet på feltstationerne stadig mærkes, når man kom på besøg og nye medarbejdere som ikke nødvendigvis kendte Michael, pludselig kom med et citat fra Michael. Uden dog at vide det var hans.

Så stærk var Michaels aura, at den holdt i mange år efter han stoppede på feltstationerne. “Alt er tilladt”, “Landsbergis”, “Kammerater”, “Har do’ væt’ dæ’ mæ’ æ’ finge’”, er uddrag af citater fra Michael, som genlød på feltstationerne, flere år efter han havde forladt dem.

For Michael var Vadehavet den helt store puls i livet. Det var her han fandt sin ro og sit overskud.

Det var denne altid pulserende organisme, som fascinerede Michael, og det var her han fandt inspiration til et af sine citater: “Tidevandet og det gode humør, det kan de ikke tage fra os”! Et citat som fortæller meget om Michaels positive livssyn og evne til at komme igennem udfordringer, og bringe andre med sig igennem dem.

Det er her man i fremtiden vil møde Michael som en del af Vadehavets store puls, som blæsten, som regnen og solen over mudderfladernes store urolige flokke af vadefugle.

Michaels rolle som mand og far var et grundlæggende element for ham. Her var det også livsglæden, kærligheden og hans legende tilgang til livet, som var hans fokus. Han var en afholdt far.

I denne tid går tankerne til hans familie. Michael lader et stort savn tilbage.

Michael efterlader sig kone og tre drenge.

- Fra familie og venner.