Nordens papegøjer på vej mod Danmark

Store antal af krognæb i Finland, Sverige og Norge øger chancerne for fund af de sjældne, buttede finker i Danmark den kommende tid. Foreløbig er fem krognæb set i Skagen, hvor en er blevet fanget og ringmærket.

Mangel på føde har drevet krognæb i tusindtal mod vest og syd fra artens kæmpemæssige yngleområder i Nordskandinaviens og Ruslands tajga, de vidtstrakte nåleskove.

I slutningen af oktober blev der konstateret store antal af krognæb på træk mod syd fra Finlands vestkyst. Der lyder rapporter om mindst 12.000 krognæb fra Finland. På det seneste er der set ekstraordinært mange krognæb omkring Stockholm, hvor mindst 600 individer er talt på en dag, og der er mange observationer mod sydvest til de store svenske søer.

Også Norge har omkring Oslo haft besøg af krognæb, og øen Utsira, der ligger ud for Haugesund på vestkysten af Norge, har haft et halvt hundrede krognæb på en dag, hvoraf de 22 blev fanget og ringmærket.

Denne krognæb blev fotograferet i Skagen under invasionen i 2004. Foto: Kim Aaen.

Så nu ventes det, at de foreløbigt fem danske observationer af krognæb i slutningen af oktober og den første uge af november i Skagen kan blive til endnu flere de kommende dage. Når det regner med krognæb i landene nord og øst for os, er der en vis chance for, at det vil dryppe på Danmark.

Der vil helt sikkert dukke flere krognæb op. Skagen er traditionelt den bedste danske lokalitet for krognæb, der i reglen optræder i perioden mellem 10. og 20. november. I år er invasionen tilsyneladende begyndt tidligt med en iagttagelse allerede i slutningen af oktober, siger Rolf Christensen, der dagligt følger fugletrækket omkring Grenen i Skagen, hvor han ringmærker.

Onsdag 7. november fangede han som den første danske ringmærker nogensinde en krognæb i et af sine net.

Fuglen var tynd og udmagret med spidst brystben, der viser, at den har sultet. Det underbygger det, vi i forvejen ved, nemlig at invasioner bliver sat i gang af mangel på føde, siger Rolf Christensen, der opfordrer folk til at se efter krognæb på øst- og nordvendte kystlokaliteter. Krognæbbene bliver i Skagen stort set altid set trække mod nord, oplyser Rolf Christensen.

De er altså på vej tilbage, hvor de kom fra, om man så må sige. Hvis de da ikke dør af udmattelse forinden, eller flyver mod en rude. Der er adskillige eksempler på rudedræbte krognæb i Danmark. Der er også flere eksempler på, at krognæb er blevet fundet skadede, hvorpå de er kommet i pleje en tid og sluttelig sluppet fri.

Danmarks første ringmærkning af krognæb fandt sted i november 1981 i Pandrup, da William Carøe Aarestrup satte ring på en 1K krognæb, som var fundet småskadet i en have i Skagen et par dage tidligere. Efter to dages pleje og rekreation fik fuglen altså ring på og blev sluppet fri i Pandrup.

Det er karakteristisk, at krognæb er så ekstremt tillidsfulde, at de næsten kan virke ”underlige”. Engang havde arten ry for at være en dum fugl, fordi den bare blev siddende, selv om mennesker kom så tæt på den, at de næsten kunne røre den. Krognæb er dog næppe dummere end bogfinker; de er bare fyldt med en næsten grænseløs tillid til deres omverden.

I vinteren 2004/2005 indtraf den seneste invasion af krognæb i Danmark. Skagen og Frederikshavn glimrede dengang med adskillige krognæb. Blandt andet holdt 5-6 krognæb til i rønnebærtræer i villakvarterer i Frederikshavn i flere uger midt på vinteren.

Invasionerne af krognæb og deres forløb er generelt uforudsigelige. Men det er ganske vist, at november er den klassiske måned, når vi taler om iagttagelser af krognæb i Danmark.

Det er ikke kulde højt mod nord, der sender krognæb på træk. Fuglene, der normalt er standfugle, forlader udelukkende deres faste leveområder, fordi de mangler føde. Krognæb lever af bær og knopper. Når de ankommer til Danmark, slår de sig stort set altid på rønnebær.

I 1800-tallet var der invasioner af krognæb i 1813, 1817, 1862, 1866 og 1890. I forrige århundrede blev der noteret mindre invasioner i 1921 og 1954. I 1995 blev der set en halv snes krognæb i Skagen og to ved Nordmandshage i Nordjylland. I 1998 gik århundredets største invasion over Skagen, da mindst 73 krognæb blev noteret i løbet af november.

Selv om krognæb fra Finland og østpå i Rusland invaderer Skandinavien, er det ikke sikkert, at de når til Danmark. I 1976 blev den største krognæb-invasion i 1900-tallet registreret i Sverige, da flere end 16.400 af de store, langhalede finker blev talt, da de via Østersøen trak ind over land syd for Stockholm i løbet af bare én dag i november. Men denne invasion dryppede slet ikke på Danmark.

Meget få krognæb når længere mod sydvest end Danmark. Arten er dog truffet i Frankrig, Storbritannien, Holland, Tyskland og endda så langt mod syd som i Italien.

Kommentarer

Der kommer fortsat krognæb til landet, og ved Nordmandshage er mindst 62 i dag set trækkende mod syd. I alt tre er ringmærket i Skagen. Det nærmer sig de store rekordår. Se billeder her: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=listpictures&species_id=827.