Nu kan du booke et ophold på DOF’s Skagen Fuglestation

NYT FRA DOF's FUGLESTATIONER Nu kan du som medlem af DOF booke et ophold med egen lejlighed på DOF's nye smukke fuglestation med det fantastiske fugletræk lige uden for døren.

Få trækkende rød glente, hvid stork, steppehøg og mange andre trækfugle lige i hovedet, mens du bor på Skagen Fuglestation. Foto: Erik Biering

Skagen Fuglestation slog portene op 12. maj og tilbyder et oplevelsesrigt ophold for dig eller din familie. Her får I mulighed for at deltage i stationens aktiviteter sammen med vores engagerede frivillige.

Dertil bor I med en fantastisk udsigt til havet og Grenen.

I behøver ingen fuglefaglig viden, men hvis I godt kunne tænke jer at lære mere eller opleve stemningen på en fuglestation med højt til loftet, så er dette lige stedet for jer!

Vore dygtige frivillige deler rigtig gerne ud af deres viden og vil gerne have jer med på holdet.

Vi bor på 1. sal i fyrbygningen, som er helt nyrenoveret.

Du kan få egen lejlighed bestående af eget soveværelse, bad/toilet og opholdsrum med køkken, samt let adgang til fællesområderne med fuglestationens øvrige frivillige.

Der er to faste senge i lejligheden, men med mulighed for at supplere efter behov.

Skriv til os og hør nærmere, eller book dit ophold allerede i dag.

Der er mulighed for at booke lejligheden hele året rundt.

Læs også: Trækfuglecenter i topklasse åbner i Skagen

Priser og booking

1 maj. - 31 aug.: 3500 kr. pr. uge (søndag - søndag)
1 sep. - 30 apr.: 2450 kr. pr uge (søndag - søndag)

Skriv til os på skagen@dof.dk

Gå til booking-siden

Værelse med udsigt til Grenen, hvor Kattegat og Skagerak mødes. Foto: Skagen Fuglestation

Køkken og stue. På væggen hænger billeder af den lokale fuglekunstner Bjarne Bertil. Foto: Skagen Fuglestation