VIDEO: Sjælden ørkenstenpikker charmerede på Felttræf 2013

De kaster sig ud af krat og klitter, da alarmkaldet lyder: Ørkenstenpikker på stranden ved Blåvands Huk. Det er kun 16. gang, fuglen fra Centralasien er set i Danmark.

Mange af de 150 deltagere på årets Felttræf får i Blåvand en ny art eller genser den sjældne ørkenstenpikker, og det endda helt tæt på i lang tid. Mange får superbilleder, også dem uden 400 mm optik, og en af de bedste oplevelser på årets Felttræf.

Her kan du se, hvordan mødet med ørkenstenpikkeren foregik, samt se fuglen.

 

Se meget mere til ørkenstenpikkeren, mens feltornitolog Klaus Malling Olsen forklarer, hvad den laver i Danmark. Han også giver sit bud på, hvad der bliver af fuglen.

Det er 3. gang, ørkenstenpikkeren ses i området ved Blåvand. Sidste gang var i 2011 og gangen før i 2000.

Årets største sjældenhed ved Felttræf 2013. En ørkenstenpikker gæstede stranden ved Blåvandshuk. Foto: Vicky Knudsen.

Kommentarer

Hej !

Som altid en saglig og kompetent forklaring fra KMO hvor der bl.a. også nævnes det vigtige arbejde for de unge medlemmer.

Mvh
Ole Laursen [OLL]
Grenå