Artikelserie om DOF's natursyn: Mangfoldighed - med tålmodighed

DOF går ind for autenticitet, diversitet og dynamik i naturen. DOF’s nye natursyn skal danne grundlag for DOF’s mere konkrete naturpolitik og foreningens holdning i enkeltsager. I denne artikel kommer vi nærmere ind på begrebet diversitet. Mangfoldighed i naturen er værd at stræbe efter, men fuglene skal komme af sig selv, mener DOF.

Året er 1984. Vandrefalken er en sjælden fugl. I flere af vores nabolande kører udsætningsprojekter for at redde lokale bestande af den truede rovfugl.

I dette år kan man læse følgende i en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift:

Vandrefalken har befundet sig i en kritisk situation i Vesteuropa i de seneste årtier, først og fremmest pga. miljøgifte. Men store og vidt udbredte bestande findes i det meste af Asien.

Den kan ses på træk så godt som overalt i verden, og der er for mig at se ingen tvivl om, at fugle østfra vil sprede sig til hele Skandinavien og resten af Vesteuropa, så snart miljøet bliver tilstrækkelig rent til, at de kan leve her igen.

Nærmest profetiske ord, når de læses her 30 år senere med tanke på sidste års rekord på 15 ynglepar af vandrefalk i Danmark.

Fagre nye Fugleverden

Artiklen fra 1984 blev skrevet af Hans Meltofte, som også har været med til at udarbejde DOF’s nye natursyn fra 2013.

Dengang var der for alvor kommet gang i udsætningsprojekter af sjældne og truede fuglearter verden over. Storke og slørugler i Skåne, gravænder i det daværende DDR, stortrapper i Ungarn, stor hornugle i Sverige, Norge og Vestjylland.

Det kaldte Hans Meltofte for ”Fagre nye Fugleverden”, og DOF tog afstand fra mange af projekterne. Det gør DOF stadig. Dengang som nu er ordet ”tålmodighed” afgørende.

Fugle kan som bekendt flyve, og de fleste arter kan selv vandre ind, når betingelserne er til stede. Hvis vi har tid til at vente.

Den officielle formulering

Slår vi op i fremmedordbogen, så forklares diversitet med ordene forskellighed og mangfoldighed og - specielt for biodiversitet - artsantal af dyr i forhold til individantal.

I DOF’s nye natursyn står der disse ord om diversitet:

En høj naturkvalitet er målsætningen for såvel de relativt uberørte som for de menneskeskabte landskabstyper. Kvaliteten kan i mange tilfælde måles på mangfoldigheden og mængden af fugle.

DOF støtter bevarelse og pleje af halvkulturer som heder og fersk- og strandenge af hensyn til det store bidrag til den nationale biodiversitet, som disse biotoper indeholder, og for at sikre den mosaikstruktur, som Danmarks naturlige flora og fauna oprindeligt er tilpasset.

Men mængde og mangfoldighed gør det ikke alene. Levestedernes økosystemer skal være i orden. Havet, fjordene og søerne skal således ikke overgødes, selvom det kan medføre forøgede bestande af mange fuglearter.

DOF glæder sig over nye fuglearters indvandring, når denne sker som en følge af en naturlig udvidelse af deres udbredelsesområde i Europa, men foreningen er imod reintroduktion og yngleprojekter alene med det formål at skabe større mangfoldighed.

Fugle kommer af sig selv, hvis levesteder og livsbetingelser er til stede. DOF støtter således kun reintroduktionsprojekter i særlige tilfælde, hvor en art er internationalt truet, og hvor den kan introduceres til oprindelige levesteder og uden yderligere hjælp kan etablere levedygtige bestande.

Stor hornugle er svær

I natursynet tager DOF også stilling til reintroduktion eller genudsætning af andre dyregrupper, specielt de såkaldte nøglearter, der kan øge den naturlige dynamik i landskabet.

Det kan være bævere eller store græssende hovdyr. Men denne problematik tager vi op i den næste artikel om natursynet, som netop handler om dynamik.

”Det forstyrrer min oplevelse, at de danske store hornugler stammer fra udsatte fugle i Tyskland”, siger DOF’s næstformand Marco Brodde. Foto: Klaus Dichmann.

Når det gælder diversitet, så er DOF altså mere kritisk over for udsætningsprojekter end mange andre fuglebeskyttelsesorganisationer. Men hvad så med en art som stor hornugle, der godt nok selv er genindvandret i Danmark, men med stor sikkerhed som følge af udsætningsprojekter i Tyskland. 

Det udstiller det svære i denne del af diskussionen, siger DOF’s næstformand Marco Brodde, der også har været med til at revidere foreningens natursyn. Skal vi tage vort natursyn helt bogstaveligt, så burde vi ikke glæde os over de store hornugler i Jylland. Men det gør vi, og vi har endda sendt live fra en rede af stor hornugle.

For mig er det imidlertid ikke helt den samme glæde, som hvis stor hornugle var genindvandret på helt naturlig vis. Det forstyrrer min oplevelse, at de stammer fra udsatte fugle i Tyskland.

Hedens sorte kok

En meget kontroversiel fugleart i forhold til diskussionen om diversitet er urfuglen. ”Hedens sorte kok” blev erklæret uddød i Danmark i 2001, trods store bestræbelser på at redde arten.

Der bruges fortsat millioner på at pleje de danske heder, så hvorfor ikke genindføre urfuglen som en del af den naturlige fauna på hederne? Det er temmelig usandsynligt, at en så stationær standfugl som urfuglen selv kan indvandre, selvom betingelserne er til stede.

Jeg vil vende spørgsmålet om: Hvorfor skal vi bruge kræfter på at genindføre en art, der nu engang er forsvundet som følge af, at selv de mest vidtstrakte heder i dag har ændret karakter. Der er stadig meget at redde på hederne, og lad os fokusere på det i stedet for at lave zoologisk have, siger Marco Brodde.

Urfugl ude i den kolde sne. DOF er modstander af genudsætning af urfugl. Foto: Klaus Dichmann.

Urfuglen er en flot og populær art, der kan markedsføre hederne. Men vi skal ikke glemme, at den nuværende naturpleje hjælper mange andre truede arter på hederne, for eksempel insekter og planter, som er mindre iøjnefaldende, men lige så vigtige som urfuglen.

Det er også en væsentlig pointe. Lad os glæde os over det og kæmpe biodiversitetens sag i stedet for at drømme om en enkelt art, der hørte fortidens landskab til, siger DOF’s næstformand.

Vi vil gerne høre din mening

Hvad er dit eget syn på spørgsmålet om diversitet i naturen? Skriv din kommentar om DOF's natursyn herunder (kræver login).

Denne artikel omhandler et af de tre vigtige begreber, som er centrale i DOF's natursyn. I januar bragte vi artiklen om autenticitet, og i august følger en artikel om dynamik.

Kommentarer

Når man taler om natursyn, må man også inkludere mennesket. Mennesket har ikke mindst i den vestlige verden så stor indflydelse på naturen, at man ikke kan sætte mennesket udenfor. Til de fleste tider, har denne indflydelse været negativ, ikke mindst i nyere tid. Her tænker jeg på landbrugets monokulturer, brug af sprøjtemidler, landvindingsprojekter osv. I visse tilfælde - som for eksempel Vejlerne - har effekten imidlertid været positiv ikke mindst hvad mangfoldighed angår, at det så var et fejlslagen projekt gør vel ingen skår i glæden.
Når mennesker så bevidst går ind og forsøger på at rette op på fortidens synder, skal der vel heller ikke peges fingre heraf. Naturgenopretning er jo efterhånden et velkendt begreb, når habitatet er i orden, flytter beboerne ind. Kan de ikke finde vej selv, er det ikke unaturligt at mennesker hjælper til med genudsætninger - som et plaster på såret.
Med hensyn til hornuglernes herkomst, kan den vel være ligegyldig, når vi selv har ødelagt den danske stamme. Man bør da blot være taknemmelige for, at den har fundet tilbage og forholdene er blevet, så den kan trives her og opfostre kuld efter kuld. Da jeg læste artiklen i bladet kom jeg uvilkårligt til at tænke på grisehandler Oluf Larsen fra Matador: " Det er en tysker, Kvik!" Er det ikke for puristisk?