Danish Birder Awards 2020

DANISH BIRDER AWARDS Tag med til det største træf for danske feltornitologer, der vel at mærke ikke er i felten. Holdet bag er på ny klar med et stærkt awardshow, hvor danske birdere og feltornitologer hyldes og fejres. Programmet byder, udover prisoverrækkelser, også på foredrag fra den engelske birderverden samt et fantastisk band. Danish Birder Awards byder med andre ord op til fest, og vi glæder os til at se jer allesammen.

Danish Birder Awards danner igen rammen for det sociale birder træf, hvor aktive danske feltornitologer vil blive hædret for deres indsatser i felten eller for deres indsatser for at fremme fuglesagen på andre måder. Det bliver en aften hvor det klare formål er at samle hele birder danmark under et tag, og hvor vi skal mødes til et positivt samlende event, midt i den fuglefattige januar kulde. I nogle helt andre rammer end hvor feltfolket normalt støder på hinanden. Her bliver der gode muligheder for at møde med-birdere som der går år imellem man ser, få en snak om de store øjeblikke fra det forgangne år samt naturligvis at give de fortjente skulderklap til de mange slidere i felten.

Til Danish Birder Awards bliver de aktive feltornitologer og birdere hyldet! Kim Fischer fra Fanø (t.v.) blev til Danish Birder Awards 2018 både kåret som Årets Øbo og Årets Hitfotograf. Foto: Carsten Krog Pedersen

Aftenens konferencier Lars Grøn vil igen veloplagt holde styr på aftenens program.

Lars Grøn vil, ligesom til Danish Birder Awards 2018, være DBAs konferencier. Foto: Carsten Krog Pedersen

Danish Birder Awards er støttet af en lang række sponsorer, der alle har et ønske om at være med til at gøre denne særlige aften til noget helt specielt, for de mange danske feltbisser. DOF er igen den helt store sponsor der med sponsorater til flere priser samt aftenens live band har markeret sig som den mest gavmilde sponsor til det danske feltfolk!

Arrangørerne bag Danish Birder Awards har arbejdet benhårdt gennem hele året på at få de mange fornemme sponsorater og den store logistik på plads.

Danish Birder Awards er støttet af en lang række sponsorer. Foto: Søren Haaning Nielsen
 

Sponsorer til de 15 priskategorier: Bedste birder ambassadør (DOF), Årets innovative birder (Naturbutikken), Årets internationale birder (Naturbutikken, DOF-TRAVEL og Kipling Travel), Årets Kliktæller (Naturbutikken), Årets lifetime achievement (DOF KØBENHAVN), Årets Microbirder (Stormsvalen.com), Årets Øbo (Bornholmslinjen, Christiansøfarten og Christiansø Gæstgiveri), Årets Guldfugl (Swarovski optik), Årets Ringmærker (Fanø Fuglestation), Årets Twitcher (Club300.dk), Årets Ungfugl (Friluftsland), Årets Hitfotograf (Imagefoto), Årets Nye Navn (Leica), Årets Birderwife (Gvibes.dk og Max Factor), Starbirder Prisen (Stormsvalen.com).

Aftenens underholdning og feltorienterede indhold er kommet på plads via flotte sponsorater fra en række sponsorer der alle har et stort hjerte for de danske feltornitologer.

Aftenens feltorienterede indslag er med britiske Richard Bonser der kommer og fortæller om den Britiske birder kultur, hvor twitching og rariteter er i fokus. Avifauna Consult ved Henrik Haaning Nielsen er sponsoren bag dette arrangement.

Herunder Richards birder ven Josh Jones ord om Richard:

Richard Bonser is one of Britains best-known birders. Having established himself as a keen twitcher from a young age while birding keenly around his native Cheshire, Richard’s prominence grew throughout the 1990s as his manic appetite for rare birds developed. He has always been one of the first to arrive when a new bird appears anywhere around Britain and Ireland, and now has a list well in excess of 540 species. He has also ravelled extensively across the Western Palearctic, being one of the first birders to record 800 species in the region. Richard has always been a keen rare bird finder and patch-worker, devotedly scouring the River Thames in Southeast London for lost waifs throughout the year and unearthing fantastic birds such as multiple Bonapartes Gulls, Ferruginous Duck, Red-rumped Swallow and, just this spring, a first for London in the form of a Great Reed Warbler. Gulls are his true passion, however, and Richard is well-known for his expertise on species such as Yellow-legged and Caspian Gulls, both of which are the targets of repeated forays along the River Thames. Away from London, Richards favourite birding location is western Ireland, where he has had many fruitful trips in autumn and winter, looking for lost American waders and gulls.

Glæd jer!

Aftenens gættefugle quiz bliver igen en kahoot, hvor både hurtighed og dygtighed er påkrævet for at stå øverst på sejrsskamlen. Quizzen er begået af tidligere quiz stormestre Andreas Bruun Kristensen og Rune Sø Neergaard. Quizzens flotte præmier er gavmildt sponsoreret af: Zeiss, Fjällräven og Skagen det grå fyr Café.

Den store aften bliver behørigt rundet af med live musik med bandet Black Seagull som DOF er sponsor på.

Bandet Black Seagull sørger for aftenens musik. Foto: Søren Haaning Nielsen

Læs denne anmeldelse af bandet på Diskant.dk og hør eksempler på deres fede musik her og her.  

Det bliver et brag! 

DOF-UNG er også med under Danish Birder Awards faner i form af et sponsorat på fire billetter til de dof-ungere der vil komme og hjælpe arrangørerne med at sætte borde og stole op inden det går løs (de fire vindere er fundet). Vi ser som arrangører frem til jeres hjælpende hånd.

Der vil på aftenen også være mulighed for at smagsløgene får sig en god oplevelse da en lang række sponsorer har sørget for at de fremmødte bliver forkælet med deres lækre produkter: Kjærstrup Chokolade, Copenhagen Distillery, Skjold Burne, Kims, Mulles Thehus, Thy Whisky og A.H Riise har hver især leveret lækkerier til de danske feltbisser.

Danish Birder Awards hvor, hvordan og hvornår?

Kulturstationen Vanløse d.25 Januar 2020, dørene åbnes kl 17 - ?

Pris: 400kr.

Bemærk at der er et begrænset antal pladser.

Det er nemt at tilmelde sig Danish Birder Awards 2020. Oplys dit fulde navn når du enten betaler via en bankoverførsel eller Mobilepay.

Danish Birder Awards Facebookside  kan man i øjeblikket give sit besyv med i forhold til nomineringer til de mange kategorier. Synes du at en person fra birderverdenen fortjener et skulderklap skriv da vedkommendes navn fulgt af en begrundelse. Det giver juryen ekstra stof i deres endelige beslutninger om, hvem der på festaftenen skal modtage en pris.

Vel mødt til Danish Birder Awards 2020