De sorthovedede måger i Hansthom

HAANING I FELTEN Sorthovedet måge har gennem de seneste år optrådt i store antal i Hanstholmområdet. Det har skabt både overraskelse og glæde, men samtidig også undren over, hvor de kom fra, og hvorfor de lige vælger Hanstholm. Mønsteret og forekomstperioden minder meget om, hvordan det sker i Nordvestfrankrig, hvor en fældeplads med op til 3000 individer kan opleves. Genmeldinger af ringmærkede fugle fortæller en del om, hvor fuglene stammer fra, og det præsenteres i artiklen. Først og fremmest bør man dog køre mod Thy og opleve fænomenet. Det er en unik dansk fugleoplevelse.

Sorthovedet måge ynglede tidligere i et begrænset område i landene nord for Middelhavet, Sortehavet og østpå til republikken Dagestan. Siden slutningen af 1980'erne har arten spredt sig nordpå, og den europæiske bestand er steget meget markant fra ca. 30.000 par i midten af 1900-tallet til nu ca. 400.000 par. Den første observation af arten i Danmark blev gjort i 1931, og siden 1970 er arten set årligt herhjemme. I 1970 blev det første danske ynglefund gjort og siden 1998 har den været årligt ynglende.

Den yngler nu også hvert år i Belgien, Holland, England, Irland, Ungarn og Polen. Bestande bed sig først rigtigt fat i Belgien og Holland i starten af 1980erne. I 1998 var den hollandske bestand på 410 par (92 par i 1990) og den belgiske på 275 par (ca. 20 par i 1990). Efter ynglesæsonen spredes de sorthovedede måger mod vest, og arten overvintrer med de største antal langs den marokkanske, portugisiske, nordvestspanske og den vestfranske Atlanterhavskyst. Arten overvintrer tillige langs Middelhavets kyster.

Store flokke (op til flere end 3000 individer) samles ved strandene i Boulogne-sur-Mer (Nordvestfrankrig) fra august til oktober, hvor de fælder og hænger ud indtil de senere flyver videre sydpå.

Hanstholm bør føjes til listen som den nordligste fældeplads i Europa.

Som noget ganske unikt kan man opleve flokke af fældende sorthovedede måger i Hanstholm. På billedet ses 3 2K og en 3K (nr. to fra højre). Hanstholm den 6. juli 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Op gennem 00erne var sorthovedet måge en årlig gæst i Hanstholm området, men forekomsterne i Hanstholm skilte sig ikke ud fra tilsvarende observationer i f.eks. Hirtshals eller Skagen. Det var et blot et fint højdepunkt når en sorthovedet måge krydrede havobsen eller havnerundturen.

I 2012 skete det for første gang at der sås to-cifrede antal på samme dag i Hanstholm, men det er først fra 2016 at det tager rigtigt fat, med et utroligt stort hop i 2018, hvor helt op til 88 sorthovedede måger, bliver set samme dag.

Forekomsterne af sorthovedet måge i Hanstholm er steget meget markant, særligt efter 2016.

I år er det foreløbige tal 96 ex., men det plejer at være ca. medio september at antallet kulminerer i Hanstholm, så måske bliver årets max-tal endnu højere? Første fugle ankom den 1. juli og allerede gennem juli var forekomsten faktisk ret spektakulær da op til 33 sås den 18. juli.

Som det hidtil har været, ses der sorthovedede måger i antal fra ca. medio juli til ultimo oktober i Hanstholm. Dermed er mønsteret stort set det samme som den store fældeplads Boulogne-sur-Mer i Nordvestfrankrig, som jeg nævner ovenfor, og jeg mener, at Hanstholm tillige skal betragtes som en fældeplads for arten. Det er også tydeligt at fuglene raster gennem længere tid og gennemgår deres fældning. Det er spændende at følge forløbet, der faktisk går meget stærkt. Fugle i den flotte 3K-dragt skal f.eks. ses i juli, da de, under normale omstændigheder, ikke kan kendes fra i løbet af august og frem. Her kan de nemlig ikke kendes fra adulte fugle i vinterdragt. 2K fugle i juli, ligner slet ikke 2K- fugle i løbet af august. Fra at have haft mørkt plettede dækfjer, mørke tertiærer og sorte håndsvingfjer, skifter de i løbet af august til den helt blege grå overside som man kender hos adulte fugle, men med sorte spidser og kanter på håndsvingfjerene. Pludselig ligner de altså de 3K-fugle vi så i juli, men uden sort hætte!

Sorthovedet måge, 3K. Denne smukke dragt kan opleves gennem hele foråret og et stykke ind i juli, men herefter fælder de ret hurtigt til en dragt (deres tredje vinterdragt) hvor vingespidserne bliver hvide, hvorfor de ikke kan kendes fra adulte fugle. Hanstholm den 6. juli 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Sorthovedet måge, en 2K der er nået langt i sin fældning, således er alle håndsvingfjer, bortset fra den meget slidte yderste, blevet skiftet. Bemærk også resterne af pletter i dækfjer. Om kort tid, vil denne fugle have en dragt der stor set er som 3K-fuglen ovenfor, bortset fra den sorte hætte. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Sorthovedet måge(r) i juvenil dragt. Hanstholm den 27. august 2020. Denne dragt fældes i løbet af især september til dragten som ses på billedet nedenfor. Foto Henrik Haaning Nielsen

Sorthovedet måge, 1K, Hanstholm den 26. september 2017. Bemærk at denne type nu har grå ryg og sammenlign med billedet ovenfor. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Det går så stærkt at det er forvirrende og man skal passe på at man ikke snubler i aldersbetegnelserne. Men det er sjovt, og det er udfordrende på den gode måde.

Når man skal opleve de store antal af sorthovedede måger i Hanstholm, er der flere måder at gøre det på. Helt tidligt på morgenen er det en god idé at opsøge fodboldbanerne på Molevej i den sydlige del af byen. Her samles de dagligt efter overnatning, og det er et imponerende syn at se op til 70 fugle gå rundt sammen og fouragere på insekter og orme i plænerne sammen med andre mågearter. De centrale dele af havnen er også gode men de bedste steder har vist sig at være de nye områder med sand og grus i den østlige del af havnen, der er dannet i forbindelse med havneudvidelsen. Her er op til omkring 80 fugle set samtidig. Roshagemolen plejer at samle en del fouragerende fugle op og skal man lave en total tælling må man skynde sig mellem de nævnte lokaliteter for at få et så sikkert tal som muligt.

Fra starten af september skal markerne ved Nytorp syd for byen tjekkes. Det er ofte her, at rekordantallene hives hjem. På det tidspunkt er markerne høstet og efterhånden også harvede/såede. Særligt i september og oktober er det ofte et bedre sted at opleve de sorthovedede måger i Hanstholm i forhold til havnen og Roshage. Fodboldbanerne på Molevej er imidlertid altid gode tidlig morgen, inden man skal luske fyrhaverne, eller tage på havobs ved Roshage.

Jeg har været så heldig at låne genmeldingsdata på 11 ringmærkede sorthovedede måger der er genmeldt fra Hanstholm. Data er stillet til rådighed af Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Her afslører data, at det især er fugle der er mærket på seks lokaliteter i Belgien (Zandvliet, Kieldrecht, Zeebrugge, Verrebroek og Noordelijk Insteeldok) som bliver aflæst, men der er også flere fugle der er mærket som pullus i kolonier langs Elben vest for Hamborg i Tyskland (Pionier-insel og Grünendeich) der dukker op. Flere af fuglene dukker tilsyneladende op hvert år. Således er en fugl, mærket som 4K+ (i 2006), aflæst i årene 2006, 2007, 2008, 2013, 2014, 2015 og 2016. En Tysk ungfugl mærket i 2006 blev set i Hanstholm også i 2006, men blev først aflæst igen i 2013. Der er mange eksempler, hvor der er flere år mellem aflæsningerne. Alt i alt vidner det om at der bør gøres mere ved aflæsninger af mærkede fugle i Hanstholm, så vær opmærksomme, hvis i ser ringmærkede fugle deroppe (eller andre steder :-))

En stor tak skal lyde til Jesper Johannes Madsen og Mikkel Lausten fra Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, for at stille ringmærkningsdata til rådighed for mig.