De store vingefang har ynglesucces i Gribskov

2016 er året, hvor trekløveret, havørn, fiskeørn og rød glente for første gang alle har unger i Gribskov i det nordsjællandske. Per og Luise Ekberg rapporterer om deres fund af de store vingefang. Til gengæld går det skidt for duehøgen. Se også en kort video med fiskeørnens unger.

Fiskeørn på redekanten i Gribskov. Foto: Per Ekberg, DOF Nordsjælland

Af Luise og Per Ekberg, DOF Nordsjælland

Sidste år kunne vi fortælle, at havørnen for første gang i 100 år fik unger i Gribskov i Nordsjælland. Til gengæld glippede det med fiskeørnens ynglesucces både i 2015 og 2014.

Men i år har de store vingefang for alvor indtaget den største skov i hovedstadsområdet.

Først fortæller redekoordinator Luise Ekberg om fiskeørnen, som hun er redekoordinator for. Dernæst skriver Per Ekberg om havørnen i Gribskov.  

Fiskeørnen slår sig ned i Gribskov

Fiskeørnen har i rigtig mange år været fast sommergæst i Gribskov. Det har den været siden 1970’erne. Når der har været flest oversomrende fiskeørne, har antallet været helt oppe på otte fugle. I disse mange år er den aldrig konstateret ynglende i skoven.

I 2008 blev fiskeørnen for første gang fundet ynglende i Gribskov. Det var i den sydvestlige del, i det for publikum lukkede område Strødamsreservatet.

Det blev dog kun til et yngleforsøg. Fiskeørnen byggede en rede i en topknækket gran og parret opholdt sig i og ved rede området til først på sommeren. I den følgende vinter blæste reden ned.

I den efterfølgende sæson blev fiskeørnene set kortvarigt i området, men forsøgte ikke at bygge en ny rede.

Der skulle gå nogle år før fiskeørnen igen ynglede i Gribskov.

I 2011 lykkedes det at finde en fiskeørnerede i Vandmosen i Gribskov. Et fiskeørnepar havde bygget en rede i et dødt topkappet nåletræ, og hele sommeren byggede parret reden stor og flot.

Men det var for sent på året, til at de kunne nå at yngle. Parret blev i redeområdet til helt hen i august måned.

I 2012 vendte fiskeørneparret tilbage til reden, og det lykkedes dem at få to unger på vingerne.

Også i 2013 lykkedes det parret at få to unger på vingerne. Den kraftige storm i vinteren 2013 gjorde, at fiskeørnenes redetræ væltede. Vi handlede hurtigt og fik i samarbejde med Naturstyrelsen topkappet en gammel sund rødgran kun 20 meter fra det gamle redetræ.

Da fiskeørnene vendte tilbage til Vandmosen i foråret 2014, tog de straks det nye træ til sig. På godt en uge var en ny rede bygget i det nye topkappede nåletræ.

Alt gik planmæssigt, hunnen lagde æg og rugede i tre uger. Derefter gik noget galt, og der blev ikke ynglesucces dette år.

Heller ikke i 2015 blev det til ynglesucces. Men fiskeørnene var omkring reden og hævdede territoriet begge år. Vi var måske nok ved at miste troen på, at fiskeørnene ville komme til at yngle i Vandmosen igen.

Artikel fortsætter efter video.

SE VIDEO: Fiskeørn med unger i Gribskov 2016 

2016: Endelig lykkes det for fiskeørnen!

Generelt ankommer fiskeørnene til Danmark fra slutningen af marts, og da fiskeørnene erfaringsmæssigt ankommer tidligere og tidligere til et fast redeområde, begyndte jeg at spejde efter dem allerede d. 28. marts i år.

Men jeg blev dagligt lettere skuffet, så glæden var stor, da jeg 6. april om eftermiddagen så fiskeørnehannen sidde i et af de udgåede grantræer med en fisk.

Han sad og kaldte uden at æde af fisken, som om han ventede på, at hunnen skulle komme og se, hvor dygtig han var til at fange fisk. Han sad sådan i den time, jeg observerede ham.

Allerede dagen efter kom hunnen så. Den første dag skete der ingenting andet, end at de rastede og åd hver deres fisk. De har muligvis været meget trætte efter den lange rejse.

Men de næste dage beviste de, at de var et par ved at parre sig og bygge til reden.

Parret var meget aktive omkring reden den næste tid med parring og i slutningen af april kunne man observere, at de kom med barkstykker og mos til reden.

Om formiddagen d. 29. april kunne jeg så konstatere, at der var lagt æg i reden, da hunnen lå dybt i reden, da jeg ankom. Ind i mellem rejste hun sig for at flytte lidt på nogle grene, hvor efter hun igen kastede sig forover med brystet og rokkede lidt fra side til side for at lægge sig godt til rette – det var et rigtig godt tegn.

Jeg fulgte rugningen i spænding og var glad, hver gang jeg kom derud og kunne konstatere, at alt så normalt ud.

Og så kunne jeg for første gang se tegn på, at æg var klækket 4. juni om eftermiddagen, da hunnen stod på redekanten og kiggede ned i reden og pudsede sig lidt, hvorefter den meget forsigtigt lagde sig ned i reden, men i modsætning til tidligere lå højt i reden.

Hannen kom til og begge kiggede interesseret ned i reden. Og d. 12. juni kunne én unges hoved ses, og siden er der konstateret to unger i reden. Det er første gang, der er ynglesucces i den nye rede, men nu sjette år i træk, at parret yngler i Vandmosen i Gribskov. 

Havørnen indtager nu også Gribskov

En fugl med noget større vingefang nemlig havørnen, har også slået sig ned og yngler i Gribskov.

En april dag i 2015, fandt Per Ekberg reden af denne store ørn i det nordøstlige Gribskov. Her fik de en unge på vingerne.

Uheldigvis blæste det meste af reden i efteråret 2015 ned, og træet er gået ud. Det skulle være ca. 100 år siden, at havørnen sidst ynglede i Gribskov.

I år har parret valgt det samme sted som yngleområde, de har dog ikke været helt tilfredse med sidste års redetræ, og har derfor bygget en ny rede inde bag ved den gamle rede.

Reden kan desværre ikke kan ses fra sidste års observations sted, som ellers gav publikum store oplevelser med ørneparret. Der skulle i skrivende stund være en stor unge i reden.

Ved både fiskeørnenes og havørnenes redeområde er området afspærret for at beskytte de store fugle, som er følsomme overfor forstyrrelser i yngletiden.

Artikel fortsætter efter foto

Rød glente er et af flere rovfugle med store vingefang, der yngler i Gribskov. Per Ekberg, DOF Nordsjælland

Den røde drage yngler stadigvæk i skoven

Rød glente er endnu en stor smuk rovfugl med stort vingefang, og som også yngler i Gribskov. Denne elegante fugl hænger ofte som en drage over landskabet og har ynglet i Gribskov siden 2007, hvor den vendte tilbage til Nordsjælland og Gribskov efter 100 års fravær.

Den ynglede kortvarigt i to år omkring Esrum, men fortrak fra området, måske på grund af for meget støj og færdsel i området.

Den har nu fundet et roligt og afsides beliggende sted i Gribskov og har siden 2009 ynglet her.

I denne rede har parret fået 21 unger på vingerne inklusiv de minimum to unger, der er i reden i 2016.

Området er ikke afspærret. Men der bliver alligevel holdt øje med og passet på glenteparret, blandt andet fordi rød glente er en følsom og truet art, og desuden en udpegningsart, som er beskyttet i Natura 2000-området Gribskov.

Derudover ligger det i et område af skoven, som ikke er udsat for så mange forstyrrelser som mange andre steder i Gribskov.

Artikel fortsætter efter foto

Duehøg er gået kraftigt tilbage som ynglefugl i Gribskov. Foto: Per Ekberg, DOF Nordsjælland

Duehøg går voldsomt tilbage i Gribskov

Nogle af de andre ynglende rovfuglearter i Gribskov, som for eksempel duehøg er i tilbagegang i skoven.

Siden 2011 er duehøgen gået meget voldsomt tilbage. Fra 21 par i 2010 til i dag kun at huse seks par.

Årsagen til denne dramatiske tilbagegang er til dels, at duehøgen ikke er beskyttet på nogen måder, som de ovenfor beskrevne arter er, og derfor bliver der desværre ikke taget de samme hensyn til den.

Der er flere årsager til denne tilbagegang, og en af dem er skovning og ikke mindst forårs-og sommerskovning, som er meget forstyrrende for duehøgen, når den er ved at etablere sig eller lige er begyndt at ruge. Duehøgen er meget territoriefast og kan yngle i det samme uforstyrrede område i mange år.

Nordsjælland er et af de eneste steder i Danmark, hvor duehøgen har haft en pæn stor, sund og levedygtig bestand. Dette skyldes, at næsten alle skove er statsskove, og at der ikke meget fasan opdræt og dermed store jagtinteresser her, som det er tilfældet i store dele af resten af Danmarks skove, som er privatskove, og hvor der forekommer rigtig meget fasanopdræt og dermed bliver store jagtinteresser.

Her bliver duehøgen stadigvæk ulovligt efterstræbt, for at der skal blive så mange fasaner til jagt som muligt.

Derfor er det betænkeligt at duehøgen i en statsskov som Gribskov, er gået så dramatisk tilbage.

Vi håber at der i fremtiden bliver taget mere hensyn til duehøgen, som nu er så presset i Gribskov, at fremtiden ikke ser for godt ud for denne prægtige rovfugl, skovens konge.

Alle fotos og video-optagelser af fiskeørnene her på siden er taget bag de afspærringer, som Naturstyrelsen har sat op for at sikre fiskeørnene fred ved reden.
 
SE VIDEO: Havørn yngler i Gribskov for første gang i 100 år (2015)