DOF UNG i Blåvand

FELTTRÆF 2019. Mærk stemningen på årets DOF ungdomslejr der, vanen tro, deltog på årets Felttræf. Beretningen er skrevet af Nina Yasmin Ali der deltog for første gang på både Felttræffet og på en ungdomslejr. Det blev en uge med stærke fugle- og naturoplevelser, gode foredrag samt godt socialt samvær. Læs selv med og spred så rygtet til jeres børn og unge. Det er både sjovt og spændende at være ung birder!

Hele holdet er samlet! Artiklens forfatter ses som nummer seks fra venstre. Foto: Flemming Eskildsen

Traditionen tro, drog DOF UNG endnu engang til Blåvand i uge 42 under felttræffet 2019. Dette var, for mange af deltagerne, en tilbagevendende begivenhed man med længsel havde set frem til siden sidste år. Det var dog første gang for mig, både det at være en del af felttræffet og det at være deltager på en DOF UNG tur. Det skete på opfordring fra mine to gode kolleger i DOF, Daniel og Josh, hvor jeg er så heldig at arbejde som studentermedhjælper ved siden af mit studie i biologi.  Som forholdsvist nyudklækket birder, vidste jeg praktisk talt ikke hvad jeg var gået ind til ved at tilmelde mig denne tur, som skulle vise sig at byde på et hav af store fugleoplevelser og ikke mindst en masse nye bekendtskaber.

Allerede første aften, efter min ankomst, en dag senere end de andre, får jeg et indblik i hvad det vil sige at være dedikeret birder på dette niveau. De fleste er lige kommet ud af deres våde tøj, har fået et varmt bad og lagt sig til rette efter en lang dag i felten, da beskeden tikker ind på det fælles kommunikationsprogram Zello. Det er Rasmus Momme, der melder om Tajgapiber ved Reginevej og radarstationen. Efter lidt snak frem og tilbage hopper et par af drengene endnu engang op på cyklen og ud i regnen for at bakke op om fundet og få en god obs, hvilket ender i en ren succeshistorie for alle, specielt for Rasmus, der ender med fotodokumentation i særklasse.

Morgenen efter prøver de af os der ikke tog turen aftenen inden at finde frem til fuglen igen.  Vi anser chancerne for rimeligt gode, efter en hel nat med silende regn og hård blæst. Der er troppet flere andre fuglekiggere op denne tidlige morgen, men efter en time uden tegn på tajgapiberen, må vi desværre give op, under presset af at gå glip af noget på morgenobsen ved Blåvandshuk, hvor vi derefter cykler hen.  Efter nattens stormvejr, bliver der nemlig her varslet spændende stormfugle i form af skråper, kjover og lommer. Det bliver dog heller ikke den helt store gevinst derudefra, hvilket vidner om alle de faktorer der er i spil når man ser på fugle og beskæftiger sig med trækmønstre og adfærd. Man kan forsøge at forudse meget, men i sidste ende, kan man aldrig helt vide hvad dagen vil bringe. Der er dog altid noget at se på, denne morgen bød f.eks. på Mosehornugle, Rødstrubede lommer, ældre Suler og ikke mindst spættede sæler, rastende på tangen lige nedenfor.

Smukt nærbillede af spættet sæl. Foto: Mads Hagen

Senere på dagen stod den på bioblitz, til et afbræk fra intens birding, hvor alle organismegrupper blev inkluderet og der blev fundet interessante svampe, planter og insekter ude fra Et område kendt som ”TDC-masterne”. Da den første del af arrangementet slutter, melder Joakim og jeg os til at stå for indkøb til aftensmad og drøner mod hovedgaden i Blåvand. Vi når dog kun lige at ane Meny foran os, da der tikker en besked ind på Zello; Der er fundet formodet Lille gulbug ved Mosen, lige omkring det sted vi efterlod de andre. Vi glemmer alt om indkøb og aftensmad og skynder os hele vejen tilbage, hvor alle de andre inklusive en god håndfuld nytilkomne, er troppet op ude ved engområdet, hvor der stirres intenst mod et lille krat. Dette bliver mit første store twitch. Ikke mindst, da det det senere viser sig at være Lille rørsanger i stedet. 

Morten Kofoed Hansen som agerede guide på Bioblitzen. Foto: Mads Hagen

Daniel Palm Eskildsen og Rasmus Momme undersøger eftermiddagens fangst. Foto: Mads Hagen

Der bliver twitchet Lille rørsanger. Først identificeret til Lille gulbug. Foto Mads Hagen

Dagen efter bliver der omkring middagstid fundet, hvad der skulle vise sig at blive ét af ugens helt store højdepunkter; Hætte/brunhovedet værling fundet af Jonathan fra DOF UNG, der var taget ud til ’Hukket’ sammen med Sebastian. Folk kommer fra nær og fjern og baseret på det antal mennesker der står stimlet sammen om den lille bakketop, fornemmer jeg godt at det her er noget virkelig stort. Om aftenen mødes vi på Blåvand Fuglestation til et inspirerende foredrag af Anton Liebermann, der fortæller om eksotiske oplevelser som ringmærker og birder på hans rejser rundt i USA, Afrika og Mellemøsten.

Der bliver twitchet Hætteværling ved blåvandshuk. Foto: Mads Hagen

Onsdag bliver der meldt Turteldue ved blåvandshuk, og idet et par af os hopper på cyklen for at twitche den, meldes der at den er fløjet og vi vender tilbage til de andre. Ved grønningen får vi derefter både set Amerikansk sortand og Sortgrå ryler og senere en and der havde karaktertræk fra både bjergand og troldand, men som umiddelbart ikke kunne bestemmes. Om aftenen deltager mange af os i et spændende og fagligt udfordrende foredrag om tornskade-komplekset af Magnus Ullman

Regn og blæst indleder torsdagen, som starter med fælles lusk fra morgenstunden på Skallingen, arrangeret af feltUD. Halvdelen af os er så heldige at få arrangeret lift fra forskellige godhjertede fuglekiggere, mens den anden halvdel vælger at trodse vind og vejr og tage turen de ca. 20 km tidligt om morgenen. Her får vi også set mange spændende fugle – Havørn, Mosehornugle, Skægmejse, Enkelt- og Dobbeltbekkasin og ender med et kratlusk hvor vi får støvet en interessant sanger op, der viser sig at være en Rørsanger. Om aftenen mødes vi igen på Blåvand fuglestation til et oplæg om Netfugl, artssplit og SU.

Trods den obligatoriske oprydning, nedpakning og aflevering af de hårdt prøvede cykler, blev der fredag også fundet tid til et par sidste fuglekig, inden turen gik hjem igen.

Sort sol af stære, var et jævnligt og smukt syn på disse kanter. Foto: Mads Hagen

Som en kort opsummering af mine personlige favoritter fra ugen i Blåvand med DOF UNG, vil jeg nævne optrampning af Dobbelt-og Enkeltbekkasiner ude på engen nord for Tipmosen, Sortgrå ryler ved stranden lige ved Grønningen, som vi her observerede helt tæt på, hvoraf den ene af dem endda kunne fortælle historien om, at den 54 dage forinden, havde ladet sig ringmærke på Svalbard 2500km hvorfra den nu den lod sig fotografere af os i Blåvand. Hvidbrynet løvsanger viste sig også endelig fra sin bedste side, da der torsdag efter Skalling-turen, ses to fouragerende fugle, til glæde for mig og de mange andre der var standset ved Skalling-Laboratoriet.

En af de smukke sortgrå ryler der stillede op til fotografering mindre end to meter fra os. Foto (digiscoping): Daniel Palm Eskildsen

Mit første indtryk på denne tur, var: hold op nogle dygtige og afsindigt dedikerede unge mennesker! Jeg var mildest talt i chok over vidensniveauet og det store engagement hos dem alle. Identifikation af fuglestemmer – både kald og sang, samt flugt og generel feltbestemmelse overgik langt mine forventninger og det krævede lige lidt at finde sig til rette på det høje niveau, for én som mig.

Som kvinde, er mit generelle indtryk at vi er stærkt underrepræsenterede i feltet, og jeg var da også ene pige i et hus med 7 drenge i alderen fra 13-30. Det samme var tilfældet i det andet hus. Det kan måske være lidt skræmmende eller grænseoverskridende for nogle, både det at være ny og ene kvinde, men der er stort fokus på inklusion, samtidig med at der opretholdes et vist niveau under hele turen. De kompetente turledere, sørger for at alle er med, også dem med mindre erfaring, og så er det jo ellers bare om at suge til sig og ikke være bange for at stille spørgsmål. Jeg kan kun anbefale alle at tage med på sådan en tur. For mig har det betydet rigtigt meget, at der har været folk som blandt andet Daniel og Josh, der har turde stikke til mig og udfordre mig til at tage med på en tur som denne og som generelt har være meget inkluderende og opmuntrende. Det er uden tvivl en fantastisk mulighed for at udbygge sine kompetencer og finde ligesindede.  Alt i alt en både hektisk, lærerig og meget intens uge, som har budt på et utal af unikke og sjove oplevelser.

Jeg har også lært at lister, kryds og tal betyder meget og jeg må derfor hellere slutte af med at nævne at vi i denne omgang endte på 136 turarter. Næste tur går til Skagen engang til foråret og vil blive annoncere tpå DOF UNGs Facebook-side.

En af de mange punkteringer undervejs der skabte ekstra spænding og udfordringer, og ofte varslede om kommende hits. Foto Daniel Palm Eskildsen.

Vejret var ustadigt hele ugen med regn en stor del af tiden, men humøret holdes højt! Foto: Joshua Emil Haarh