En naturaktivists møde med Maltas mægtige fugletræk

Som vinder af en konkurrence afholdt af DOF og Natur&Ungdom var Birgitte Apel Jacobsen sammen med to andre unge danskere så heldig at blive sendt på BirdLife Maltas Raptor Camp i september. Her beskriver Birgitte arbejdet med at beskytte europæiske trækfugle mod krybskytter på Malta.

Bevæbnet med en kandidatgrad i biologi, en lånt kikkert og en nyligt indkøbt fuglebog gik turen til Malta. Sammen med Mette og Mark, mine medrejsende naturaktivister, ankom jeg til Malta fredag den 19. september om morgenen.

Vi blev straks mødt af en mur af varm og fugtig luft. Efter vores ankomst til hotellet, hvor årets Raptor Camp havde lejr, brugte vi lidt tid på at tilvende os klimaet samt undersøge nabolaget, inden vi vendte tilbage til frokost, hvor vi mødtes med de andre deltagere på camp’en.

Der gik ikke længe, før vi faldt godt til i selskabet, og vi fandt hurtigt ud af, at vi delte den samme glæde for naturen. Samtidig gik det også op for mig, at selv med min meget lille (og jeg mener lille!) erfaring som fuglekikker, var jeg meget velkommen.

De daglige vagter på Raptor Camp var delt op i ’outreach teams’ og ’covert teams’. Outreach teams fokuserede på at observere alle migrerende fugle og notere dem ned med detaljer såsom art, køn, alder, aktivitet, højde og flyveretning, samt fortælle om Raptor Camp’s arbejde til forbipasserende turister.

Covert teams havde derimod hovedfokus på at køre rundt i et specifikt område og holde øje med krybskytter, fælder og synlighed af politi.

Her ses et jægerskjul på skråningen lige ved Red Tower. Foto: Birgitte Apel Jacobsen.

Dagen efter vores ankomst havde vi vores første vagt. Mette og jeg var blevet sat på samme hold og havde tidlig morgenvagt kl. 05.00-09.00 som covert team sammen med Kim Skelmose (DK) og Rohit (oprindelig fra Indien, men bosat i England).

Som tidligere bagerekspedient var tidspunktet ingen udfordring for undertegnede, og både Mette og jeg var da også i så god tid, at vi ankom før angivet tidspunkt og konkluderede, at vi fremover godt kunne sove hele 10 minutter længere.

En af de sværeste udfordringer i forbindelse med Raptor Camp var at finde vej ud til det område, vi havde fået tildelt. Efter lidt kørsel frem og tilbage og et par ekstra gange rundt i en rundkørsel lykkes det os dog at ankomme til vores område, hvor vi hurtig spottede flere biler, der tilhørte jægere - mulige krybskytter.

Billedet her er taget en tåget morgen ved Victoria Lines under en tidlig vagt. Foto: Birgitte Apel Jacobsen.

Efter knap fem minutter i området havde vi den fantastiske oplevelse at se en purpurhejre (Ardea purpurea) lette på vores venstre side, hvorefter den fløj lige hen over hovederne på os.

Der var en jæger med sin hund knap 100 meter fra os, men ingen skud blev affyret mod hejren, sandsynligvis fordi vi var til stede.

Morgenvagt som 'covert team' sammen med Kim & Rohit på Raptor Camp Malta 2014. Foto: Birgitte Apel Jacobsen.

Synlighed er en af hovedfunktionerne i arbejdet på Malta, da det bevirker, at krybskytterne tænker sig om en ekstra gang, før de skyder efter fuglearter, det ikke er tilladt at jage.

Der gik dog ikke længe, før en tårnfalk (Falco tinnunculus) kom flyvende, og to skud blev hurtigt efter hørt. På grund af afstanden var det ikke muligt at afgøre, hvorfra skuddene blev affyret, men tårnfalken fløj videre og forsvandt over en bakketop, muligvis anskudt.

Dette viste sig at være højdepunktet med hensyn til action, da det senere på dagen blev offentliggjort, at regeringen afbrød jagtsæsonen indtil den 10. oktober.

Dette vakte selvfølgelig stor glæde blandt deltagerne, men der var samtidig også en bevidsthed om, at det ikke var en permanent løsning på problemet. Jagtforbudet medførte protester fra jægerne samt FKNK, jægernes forbund, som trak sig fra officielle institutioner, hvor de var repræsenteret.

Lørdag eftermiddag var vores hold ude ved Saint Agatha's Tower, kendt under navnet Red Tower. Tårnet blev bygget i 1649 af Johanniterordenen som en del af en serie af kystnære vagttårne.

Her ses det røde tårn, Red Tower (som faktisk hedder St. Agatha's Tower). Foto: Birgitte Apel Jacobsen.

Her var vi så heldige at se to fiskeørne (Pandion haliaetus) svæve i vindene forholdsvis tæt på os, og vi nød at følge dem i den tid, de var der.

Dagen efter bekendtgørelsen af jagtforbudet afholdt en gruppe jægere en ulovlig demonstration i Valetta, som førte til, at en mindre flok af disse jægere overfaldt en gruppe lokale fuglekikkere i Buskett.

Buskett er et yndet område at observere trækfugle i, som jeg fik glæden af at opleve dagen efter. Overfaldet medførte, at vi de følgende dage skulle være mindst tre personer på hvert hold, når vi kørte ud.

Her ses David og Ole i Buskett Gardens. Foto: Birgitte Apel Jacobsen.

Om mandagen, dagen efter angrebet på de lokale fuglekiggere i Buskett, var jeg ude sammen med Ole Friis Larsen (DK) hele dagen. Morgenen tilbragte vi sammen med Markus (indfødt). Her stødte vi på det lokale politi til hest og fik en fin lille snak med dem.

Den ene betjent havde efter sigende været i Danmark blot et par uger før til et specifikt hestevæddeløb, jeg ikke længere kan huske navnet på.

Om eftermiddagen var vi ude i Buskett efter at have besluttet, at det var vigtigt at blive ved med at være i området på trods af den foregående dags uroligheder.

Der opstod da heller ingen problemer, og vi oplevede en rolig eftermiddag i fantastiske omgivelser. Her havde jeg en god mulighed for at se en række rovfugle tæt på og blive mere bekendt med de forskellige karaktertræk, hvilket var et af mine mål for turen.  

På grund af jagtforbudet blev der generelt mere tid til at nyde fuglene uden at være nervøs for, at de ville blive skudt ned kort tid efter. Der blev endda tid til at observere den maltesiske natur med alle dens finurligheder.

Så man bort fra den enorme mængde skrald, der fandtes over alt i det maltetiske landskab, var der mange interessante planter, insekter og krybdyr. Jeg fornøjede mig meget en morgen, hvor der var meget få (læs: ingen) fugle i området, med at følge en flok myrer i færd med den umulige opgave at transportere en stor pistacienød til deres bo.

Man kan få tiden til at gå med mange ting på Malta - for eksempel med at observere de lokale myrer. Her er en optimistisk flok fotograferet ved Gharghur. Foto: Birgitte Apel Jacobsen.

Derudover oplevede jeg mange flagermus på de sene eftermiddagsvagter. Jeg var så heldig at være ude med Laragh (fra Irland, hvis jeg ikke husker meget galt), der havde en flagermusdetektor med. Således kunne vi lytte til flagermusenes ekkolokalisering.

Jeg tror sågar, jeg så en vild kanin en aften på vej hjem fra en sen eftermiddagsvagt (16.00-20.00), hvilket, taget i betrækning af at der er meget få vilde pattedyr på Malta, var ret specielt.

På vores sidste dag på Raptor Camp var jeg så heldig at opleve en flok på 140 fiskehejrer (Ardea cinerea) raste på en klippe langs kysten ved Dalimar, mens andre flokke kom flyvende forbi.

Her ses et udsnit af de mange fiskehejrer, som stoppede på Malta. Foto: Timmy Micallef.

Vores team blev i området og holdt øje med dem middagen over i tilfælde af, at der skulle ske dem noget på trods af jagtforbudet. Vi blev der således, indtil et andet hold kom og overtog.

Det var meget fascinerende at se disse store flokke af fiskehejrer, som jeg aldrig har oplevet før i så stort antal. Ligeledes var de relativt store flokke af hvepsevåger (Pernis apivorus) og rørhøge (Circus aeruginosus), som jeg oplevede, ekstremt fascinerende. De har bestemt vakt min interesse for fugle.

Jeg fik således fuldført mine mål med turen, nemlig at lære at spotte og genkende bestemte fuglearter og få mere kendskab med arbejdet med naturbeskyttelse og - ikke at forglemme – en følelse af at have gjort en forskel.

Ud over oplevelsen med alle disse utrolige fugle var mødet med de mange engagerede folk fra så mange forskellige lande helt fantastisk. Jeg kunne nemt have taget en uge mere dernede udelukkende på grund af alle de inspirerende folk, der deltog på Raptor Camp.

Jeg kom hjem med en fornyet glæde for arbejdet med naturbevarelse og fyldt med energi, som jeg forhåbentlig kan få brugt i den nærmeste fremtid på et lignende stykke arbejde.

Hvem mangler en naturaktivist?