Fanget af frost og sne

Gærdesmutten er en af de fuglearter, der bliver allerhårdest ramt af lange, kolde vintre med store mængder af sne. Bestanden nåede i 2010 det laveste niveau i 30 år.

Man kan kun huske vejret et år tilbage, hvis der var noget særligt ved det. Derfor kan vi huske vinteren 2009/10. Den var nemlig kold, lang og med masser af sne, ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa.

Vinteren var hård for en lang række arter, for eksempel ved vi, at skægmejserne havde svære betingelser, og at 9 ud af 10 danske slørugler døde i løbet af årets første måneder. En af de almindelige fugle, der er mest følsom overfor kolde vintre, er gærdesmutten, der havde en svær tid i de første måneder af 2010.

Mange fugletællere har erfaret, at der i foråret 2010 var færre syngende ’smutter’ i deres område, end der plejer, og med punkttællingerne har vi et glimrende redskab til at undersøge og dokumentere, hvor slemt det egentlig stod til efter den lange hårde vinter. Et af de vigtigste formål med punkttællingerne er nemlig at undersøge ændringerne i bestandenes størrelser med et såkaldt bestandsindeks.

Når vinteren er hård, og naturen er pakket ind i is og sne, er det svært for gærdesmutten at finde sin normale føde af små edderkopper og insekter, og derfor er der også en langt større andel af bestanden, der dør i de hårde vintre.

I ynglesæsonen 2010 faldt bestandsindekset for gærdesmutte med hele 68 procent, og nåede det laveste niveau i 30 år. Sidste vinter var den koldeste siden vinteren 1995/96, hvor indekset for ynglebestanden for gærdesmutte faldt med 46 procent.

Den sorte streg viser bestandsindexet for gærdesmutten i Danmark i ynglesæsonerne 1976-2010 baseret på punkttællinger. De blå søjler viser den gennemsnitlige vintertemperatur (december-februar) i perioden 1975/76-2009/10. De koldeste vintre resulterer generelt i store nedgange i bestanden af ynglende danske gærdesmutter. Grafik: Henning Heldbjerg.

De otte koldeste vintre, siden DOF begyndte punkttællingerne i 1976, har alle resulteret i en bestandsnedgang for gærdesmutte. Vintre med en gennemsnitstemperatur på under -1ºC har resulteret i en bestandsnedgang i den efterfølgende ynglesæson på 29-68 procent. Efter en sådan kold vinter mangler der altså 1-2 gærdesmutter for hver 3 territorier, der var året før.

Vinteren påvirker selvfølgelig bestanden af gærdesmutte umiddelbart, men det er ikke altid, vi kan se det i vores vintertællinger, da disse ligger midt i vinteren, så vi endnu ikke kan vurdere konsekvenserne af den sene vinters betydning for bestanden. I ynglesæsonen kan vi derimod se den fulde effekt af vinterens hårdhed.

Selv om det er hårdt at være gærdesmutte en kold dansk vinter, betyder det ikke det store for bestanden på længere sigt. Selv efter de hårdeste vintre, hvor det er gået allermest ud over bestanden, er gærdesmutten tilbage på samme niveau efter ganske få år, hvis ellers der ikke kommer flere hårde vintre i træk. Gærdesmutten, der får 1-2 kuld på 6-8 æg, er tilpasset en natur, hvor der forekommer hårde vintre fra tid til anden, og generelt er bestanden i fremgang i Danmark både vinter og sommer.

Gærdesmutten er underskovens og de tætte, fugtige krats lille mestersanger. Det har vist sig, at gærdesmutter, der tørner mætte ind for natten, synger mere om morgenen, end artsfæller i ringere form og foderstand. Foto: Jan Skriver.

Tæl fugle punkt for punkt

Med punkttællingerne laver vi en masse 5 minutters tællinger af fuglene hvert år, hvor dygtige fugleinteresserede tæller på 5-6.000 punkter fordelt på cirka 360 ruter. Ideen bag tællingerne er, at den samme person tæller på den samme rute og samme punkter på samme tidspunkt af året og på døgnet. Således er det reelt kun antallet af fugle, der varierer, og det er jo præcis, hvad vi ønsker at undersøge og skabe viden om. Det er en ganske enkel undersøgelse, men alligevel skaber den en helt unik viden om fuglene i den danske natur.  Når vi sammenligner tallene fra år til år kan vi se, hvordan de forskellige bestande ændrer sig over tid, og da DOF har gjort det i 35 år, har vi en glimrende viden om udviklingen i de almindelige danske fuglebestande. Tællingerne bliver støttet økonomisk af Skov- og Naturstyrelsen.

Du kan også være med

Hvis du kan sætte en halv morgen af pr. sæson, og hvis du kan bestemme fuglene i dit nærområde, kan du også være med. Vi har brug for flere deltagere i hele landet. Du kan læse meget mere på www.dof.dk/punkt og du kan kontakte din lokale koordinator eller denne artikels forfatter, hvis du vil være med, eller hvis du har spørgsmål.

Mætte fugle synger mest

Med sin vægt på bare 7-8 gram er gærdesmutten den næstmindste danske fugl efter fuglekongen, og når man hører den i forårets fuglekor kan det virke næsten besynderligt, at der kan være så meget lyd i så lille en fugl. Gærdesmuttens sang er kraftig, så man skulle tro, at den var stor som en drossel, for sangen skal nå ud over scenekanten, der for gærdesmuttens vedkommende ofte er tæt underskov eller krat.

De hanner, der har et territorium med masser af føde, bruger mere tid på at synge end artsfæller, der har travlt med at finde mad nok. De mest sultne hanner bruger naturligt nok deres kræfter på at lede efter fødeemner i morgenstunden efter en lang nat i stedet for at synge kraftfuldt. Når man hører morgensangen fra en gærdesmutte med koket strittende hale kan man altså regne ud, at man står over for en velnæret sanger.

Det har også vist sig, at kolde nætter skruer ned for sangen, fordi gærdesmutterne efter en kølig nat vælger morgenmaden frem for morgensangen.

Danske gærdesmutter er oftest standfugle, så hvis sneen og frosten varer ved i måneder, risikerer bestanden af de små fugle, der vejer bare 7-8 gram, at gå dramatisk tilbage. Men takket være store kuld vil gærdesmutterne hurtigt opveje tabene efter en hård vinter. Foto: Jan Skriver.